Den amerikanske præsident Trump omsatte i fredags en planlagt statsstøtte til chipfabrikanten Intel til en statslig ejerandel på omkring 10 procent af selskabets aktier. Det er ifølge amerikanske analytikere et hidtil uset træk, der kommer oven i en lang række andre manøvrer, der skal sikre regeringen kontrol med strategisk vigtige tech-virksomheder og deres adfærd.
Det amerikanske træk bør ifølge Mikkel Flyverbom, professor på Copenhagen Business School og formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganterne, få alarmklokkerne til at ringe og vække europæiske politikere til at handle på en helt anden måde, end de har været vant til.


























