Hjemmekontoret er lukket og atter omdannet til spisestue. Den alvor og eftertænksomhed, der for en sjælden gangs skyld fik lov at ligge over land og by i indtil flere uger, er atter afløst af (næsten) sorgløs bægerklang og anden adspredelse. Fuglene er for længst overdøvet af bilerne igen.

Det var så det. Vi er spurtet ud af den ganske vist langtfra overståede coronakrise i en fart så høj, at man skulle tro, vi havde den piggede kugle, vi kender som virusset, rullende efter os som en lavine af sygdom og død.