Narendra Modi – tehandlerens søn, der blev premierminister for 1,4 milliarder mennesker – siger, han er på en guddommelig mission:
De næste to årtier er Indiens »amrit kaal«, en gylden æra. Verdens folkerigeste land og største demokrati skal genindtage den økonomiske, politiske og kulturelle magt, som dets størrelse berettiger til. Det er gudernes vilje, siger den stærkt troende Modi. Selv er han blot et simpelt redskab for de højere magter.




























