Sybille Kyedhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Sybille Kyedhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Debatindlæg afMichael Kjerkegaard

Økologisk kvægavler og forperson i Økologisk Landsforening

Hvorfor ikke gribe chancen for at give familier med en presset økonomi mulighed for at vælge mad uden rester af sprøjtegifte og tage del i den grønne omstilling?

Forperson i Økologisk Landsforening: Nedsat moms bør kun rettes mod økologiske varer

Lyt til artiklen

Endelig vil politikerne tale om nedsat moms. Nu handler det om at få hævet ambitionsniveauet og få værdi for investeringen. Vi i Økologisk Landsforening har år efter år efterspurgt nedsat moms på økologi. Det er helt urimeligt, at staten har en højere indtægt til statskassen fra moms på økologi end fra en tilsvarende indkøbskurv uden Ø-mærker. Det bidrager til, at de økologiske produkter er dyrere end ikkeøkologiske, og netop prisforskellen er den væsentligste årsag, når forbrugere ikke rækker ud efter økologien.

Økologi er sparede samfundsomkostninger. Økologi belaster ikke drikkevandet med sprøjtegifte, og der er mere liv omkring de økologiske marker, fordi der ikke bruges sprøjtegifte, der dræber insekter og vilde urter. Der udledes ikke så meget kvælstof til vandmiljøet. Dyrene har et helt andet liv, og der bruges kun en brøkdel af den mængde antibiotika, der skal til for at holde det konventionelle landbrug kørende. Opgjort pr. areal er klimabelastningen fra økologi lavere. Ser vi på fødevarerne, er listen af tilsætningsstoffer meget kort, og så er de naturligvis tæt på altid fri for rester af sprøjtegifte.

Sybille Kyedhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her