Søndag lidt før middag: Barbara slår et puslebord op i den lokale Østerbro-afdeling af Facebook-gruppen ’Børne- og babygear i rotation’.
Hun har kun brugt det i et halvt år, men har nu fået en anden model, der kan hænge på væggen.
27 minutter senere melder Malene sig klar til at hente, og puslebordet har fået ny ejer.
Når Malenes baby er vokset fra bleskift, kan hun med få tryk på telefonen ekspedere puslebordet tilbage i kredsløbet, så nye forældre kan få glæde af det.
Rammer dig i nakken
»Det skal være gratis, og det må ikke være noget-for-noget. Et smil og en tak er nok. Man sender sine ting videre og videre, og på et tidspunkt rammer det dig i nakken, når du selv mangler noget«, forklarer Maya Bonde med henvisning til et meget brugt udtryk i gruppen, nemlig ’god karma’.
Det er hende, der tilbage i 2011 oprettede den første facebookgruppe i København med rotation af børnetøj.
Maya Bonde syntes selv, det var så hyggeligt, når veninder på barselsbesøg medbragte en pose tøj fra deres barn, og hun besluttede at sætte genbruget i system via Facebook.
Brystpumper og klapvogne
I begyndelsen var det et lille netværk af folk, der kendte hinanden eller Maya Bonde i forvejen.
I dag er der over 20.000 medlemmer i hovedgruppen og de mange lokale afdelinger i hovedstaden og også Roskilde, Nordsjælland, Aarhus og Fyn. Nogle medlemmer er dog gengangere i flere grupper.
Og det er ikke længere kun flyverdragter og nattøj, der roteres rundt, til det er slidt op; det er også brystpumper, legetøj, badekar, ventetøj og dyrere udstyr som klapvogne, autostole og tremmesenge.
»Hvis man ikke har venner eller familie, der skal overtage, er det en nem måde at få den slags store ting afhentet på«, siger Maya Bonde.
Nemt og en god følelse
I Forbrugerrådet Tænk er miljøpolisk rådgiver Vibeke Myrtue Jensen enig i, at der er grænser for, hvor meget børneudstyr den enkelte familie kan hobe op i en lille lejlighed. Hun ser flere andre forklaringer på, at genbrugsgrupperne er blevet så populære, især i de store byer.
»Dels har den digitale udvikling gjort det muligt at rotere på den her måde, som er nem og praktisk, når man bor tæt på hinanden og kan hente noget et par gader væk. Dels er der stort fokus på bæredygtighed og socialt fællesskab. Det er faktisk deleøkonomi i den helt oprindelige betydning, hvor man deler ressourcer«, siger hun.
Men der er også noget feel good i at sende sine ting videre, som tiltaler mange, mener Vibeke Myrtue Jensen:
»At være med i en rotationsgruppe er ikke udtryk for, at man er fattig, det er tværtimod en overskudshandling, der giver god samvittighed«.
Grupperne er for alle
Maya Bonde fortæller, at der er økonomisk trængte medlemmer i grupperne, men også mange, der ikke er.
Hun understreger, at man ikke skal gøre rede for sin økonomi for at modtage. De, der sender en ting af sted, skal heller ikke søge i gruppen efter en værdigt trængende aftager.
Så kan de i stedet donere til et flygtningecenter eller Mødrehjælpen.
»Folk skal ikke være nødt til at udstille sig og komme med en lang vise om, hvor synd det er for dem. Rotationsgrupperne er for alle, der går ind for bæredygtighed og er imod overforbrug – det kan man godt være, selv om man har råd til at købe«, siger Maya Bonde.
