Mors eller fars aflagte smartphone havner ofte i lommen på junior, allerede når skolelivet starter. Helt ned fra 6-7- års alderen begynder de første unge mobilejere at melde sig på banen, og fra 8-9 år kommer mange flere med. Kun hvert tredje barn var 10 år eller derover, da de fik den første mobil. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for TDC Group, og hvor forældrene selv angiver, hvornår deres barn fik mobiltelefon første gang.
Spørger man den brede befolkning, hvornår et barn bør få en mobil, så mener de, at 10 år er en rimelig alder. Men den tidlige debut kommer ikke bag på Børnerådets formand, Per Larsen.
»Det er en verden, der ræser derudad, og som vi ikke kan gøre så meget for at kæmpe imod« siger Børnerådets formand Per Larsen og anbefaler forældre at tage emnet op i de små klasser for at forsinke den første mobil lidt.
»Som minimum må vi sørge for at beskytte børnene, når de i en tidlig alder introduceres til mobiltelefonen«.
Børn risikerer at møde nogle modbydelige karle, når de spiller eller er med i chats
Errit Müller, direktør, Ezenta
En undersøgelse, som Epinion har foretaget for forsikringsselskabet Codan, tyder imidlertid på, at det kniber med nok opmærksomhed, når børnene går på nettet via mobil eller computer. Hvert tredje barn på mellem 6 og 9 år går på nettet uden at være under opsyn, og langt de fleste undlader at indføre børnesikringer på YouTube, spilapps og chatfora.
Det er dybt bekymrende mener direktør i it-sikkerhedsvirksomheden Ezenta Errit Müller, der lever af at bryde ind i computere for at finde sikkerhedshuller.
»Børn risikerer at møde nogle modbydelige karle, når de spiller eller er med i chats. Og det er ikke anderledes, fordi det foregår på en mobil i stedet for på en computer. Tværtimod er barnet lettere alene, når det sidder med sin mobil«, siger Errit Müller, som påpeger, at forældrenes aflagte smartphone ikke opdateres med samme hyppighed som den nye, de selv har. Det øger risikoen for, at uønskede personer kan få adgang til den.
»Hvis man ikke er opmærksom, kan børnene lokkes til at hente programmer ind, som kan give adgang til kamera og mikrofon via internettet«, siger han.
Codans undersøgelse viser, at 45 procent af forældrene har passwordbeskyttet køb i apps, 18 procent har børneindstillinger på streamingtjenester, 10 procent har beskyttet søgning på YouTube og 4 procent har forældrekontrol på chatfora. Forsikringsselskabet opfordrer forældrene til at lære børnene at beskytte deres billeder, pengepung og private oplysninger, som også kan bruges til identitetstyveri.
»Det er helt tydeligt, at vi kan gøre mere for de her børn. Det er ikke længere nok bare at snakke med dem om, hvordan du er en god kammerat. Vi skal også give gode råd om, hvordan de skal gebærde sig, og hvad de trykker på, når de bruger deres mobiler eller er på nettet«, siger privatdirektør i Codan, Camilla Amstrup.
Det gælder især, når børnene også bruger de sociale medier. Selv om aldersgrænsen er 13 år for at være på Facebook, er 42 procent af børnene der allerede i 10-13-års alderen. Også medier som Snapchat og Instagram er tidligt i brug. Per Larsen opfordrer til, at børnene får hjælp til at skabe lukkede profiler. »Problemet er, at ungerne ofte er skrappere end forældrene til at finde ud af, hvordan apps og sociale medier fungerer. Men der må vi sige til forældrene: Kom nu på banen, og skaf jer det kendskab, der skal til. I er dem, børnene allerbedst kan støtte sig til, når de møder problemer«.
