0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Man kan ikke behandle angst på få timer – heller ikke selv om klienten er forsikret, og netværks- selskabet presser på, siger psykolog Andrea Klinkby.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fyret psykolog: »Jeg synes faktisk, at det er noget svineri«

»Jeg har ikke villet gå på kompromis med min faglighed«, siger Andrea Klinkby, der blev fyret fra sit netværk pga. for lange behandlinger.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fyringen faldt telefonisk i begyndelsen af sommeren 2017. Efter fem år ville netværksselskabet Prescriba ikke længere have psykolog Andrea Nissen Klinkby på holdet.

»Vi har valgt at opsige samarbejdet med dig, fordi dit timetal ligger for højt, og vi har tabt penge på dig«, lød beskeden fra selskabet, sådan som Andrea Nissen Klinkby husker den.

Helt overrasket var den praktiserende psykolog med praksis i Ballerup ikke. I flere år havde hun forsøgt at retfærdiggøre over for Prescriba, at det i snit tog hende længere tid at behandle forsikringskunder end de 5-6 konsultationer per klient, firmaet gerne så, hun overholdt.

Når hun søgte flere timer til sine klienter, fik hun ofte besked om, at hendes timetal i den pågældende sag var høj.

»Mit speciale er svære psykiatriske problemer: angst, autisme og ocd. Den slags kan man ikke klare på få timer«, siger Andrea Nissen Klinkby.

Det dilemma forsøgte hun mange gange at forklare Prescriba. På en konference for et par år siden lod en ledende medarbejder i selskabet til at forstå hende. Dagen efter deres snak til konferencen fik hun nemlig henvist en ny klient – det, på trods af hun ikke havde fået nogen henvist i månedsvis og mistænkte selskabet for at have sat hende på ’den sorte liste’.

Faglighed frem for alt

Flere psykologer, som Politiken har talt med, taler om frygten for at ryge på den sorte liste. For dem er den et billede på den radiotavshed, mange har mødt, hvis de har overskredet netværksselskabernes ønskede timegennemsnit for behandling af forsikringskunder. Og det timegennemsnit tager ikke høje for, om klienternes police giver ret til op til 8, 12 eller et uendeligt antal konsultationer.

For de psykologer, der ikke har lov at modtage klienter henvist via sygesikringen, kan forsikringskunderne udgøre en væsentlig indtægtskilde og en sortlistning blive fatal for deres forretning.

Ifølge Dansk Psykolog Forening findes der omkring 850 privatpraktiserende psykologer uden det såkaldte ydernummer, der giver ret til at behandle sygesikringskunder.

Andre psykologer som eksempelvis Andrea Klinkby Nissen har grundet mange selvbetalende klienter en større autonomi og kan i højere grad tillade sig at blæse på netværksselskabernes krav.

Som initiativtager til et møde om samarbejdet med firmaerne i 2014 kender hun dog til det dilemma, som mange selvstændige psykologer oplever.

»Jeg kan godt forstå de psykologer, der føler sig presset til at give folk færre timer, end de har brug for, af frygt for at ryge ud af netværkene. Men jeg har altid haft nok at lave, og jeg har ikke villet gå på kompromis med min faglighed. For det er rigtig gyseligt, når nogen skal sidde og veje klientens behov op mod, om de kan få smør på brødet«, siger hun.

Blev rådet til at afvise svær klient

Andrea Nissen Klinkby husker især én episode fra samarbejdet med Prescriba, der fik hende på bagbenene.

Da en forsikret kvinde i krise ønskede hendes hjælp, blev Andrea Nissen Klinkby af en medarbejder i Prescriba rådet til at sige nej til at tage sagen. Krisen dækkede over både selvværdsproblemer, angst og en fyring.

Det kunne både Prescriba og Andrea Nissen Klinkby fra starten regne ud ville tage mere end de gennemsnitlige timer, hun gerne skulle holde sig på.

»Jeg endte med at tage sagen, da jeg fandt det uacceptabelt, at man rådede mig til ikke at gøre det. Skal de med de komplekse problemstillinger sendes hen til netværkspsykologer, der ikke har deres lidelser som speciale, eller bagest i rækken, fordi der ikke er nogen, der vil have dem?«, siger hun.

Det er uetisk at sammenligne sager på den måde, som netværksselskaberne gør, mener den 43-årige psykolog. Klienterne er forskellige – både når det kommer til deres problemer og deres forsikringer.

Annonce

»Jeg synes faktisk, det er noget svineri. Hvis klienten har op til 12 timer på sin police og har brug for at arbejde 12 timer med den problemstilling, er der ikke nogen, der skal komme og vifte med et gennemsnit«, siger hun.

Den administrerede direktør i Prescriba, Anna Lise Frier, ønsker ikke at kommentere konkrete psykologsager. Hun genkender ikke de oplevelser, Andrea Nissen Klinkby har haft.

»Jeg har ikke kendskab til, at vi har opsagt samarbejder med psykologer, alene fordi de har et højt timeforbrug. Det vil snarere være i forbindelse med klager, at vi en sjælden gang afvikler et samarbejde«, skriver hun i en mail til Politiken.

Prescriba råder heller ikke behandlere til at vælge svære sager fra, skriver Anna Lise Frier:

»Dette må være en misforståelse og ikke en praksis, vi genkender. Vi vælger netop psykologerne på baggrund af deres erfaring, kompetencer og kvalifikationer, da problemstillinger som for eksempel angst, herunder ocd, kræver seriøs behandling«.

Politiken har ikke haft mulighed for at dobbelttjekke Andrea Nissen Klinkbys udsagn om kontakten til Prescriba.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden