0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Det bør være en fast regel af kviklånsudbydere fortæller kunderne, hvad deres lån koster i kroner og ører når det har løbet et år. Det er ikke nok at få oplyst de årlige omkostitsninger i procent, for det forstår man ikke, m,enner

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lån 5.000 og betal 30.000: Sådan skal unge advares mod kviklån

Når unge kan se at et lån på 5.000 koster 30.000 kroner på et enkelt år, forstår de bedre, at de skal holde snitterne fra kviklån, mener professor.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er for svært for unge mennesker at gennemskue, hvor dyrt det er at klikke et kviklån hjem via mobiltelefonen.

Med de nuværende regler skal lånets udbyder alene angive de årlige omkostninger i procent, den såkaldte ÅOP, men procenter er alt for abstrakte - både for unge og gamle.

I stedet bør det fremgå, hvad det rent faktisk koster i kroner og øre at tage et kviklån, det vil afsløre for de fleste, hvorfor de skal holde sig langt væk fra de hurtige lån med de rå renter.

Det mener Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering og formand for Penge- og Pensionspanelet, der er nedsat af folketinget for at hjælpe danskerne med at forstå og styre privatøkonomien.

Hurtige lån, brutale renter

Jeg vil påstå at det ligefrem kan virke skræmmende på mange unge, hvis de kan se præcist, hvad de betaler på ét år for at tage et kviklån

»Med et lille og enkelt greb, kan vi skabe en meget større forståelse for, hvor dyre de her lån egentlig er«.

»Jeg vil påstå at det ligefrem kan virke skræmmende på mange unge, hvis de kan se præcist, hvad de betaler på ét år for at tage et kviklån på 2, 4 eller 5.000 kroner til en ny mobiltelefon eller en tur i byen«, siger Carsten Tanggaard og underbygger den analyse med et konkret eksempel:

Optager du eksempelvis et kviklån på 5.000 kroner med en årlig rente i procent på 500, er lånet steget til 30.000 kroner på bare ét år, hvis du ikke har betalt lånet tilbage inden for lånets løbetid, der typisk kun er et par måneder.

Helt konkret anbefaler Carsten Tanggaard, at kviklåns-udbyderne også får pligt til at fortælle kunderne, hvad deres lån koster i kroner op ører når der er gået et år, den såkaldte ÅOK.

»Det vi ofte ser er jo, at man ikke får betalt de her kortfristede lån tilbage til tiden, og så tikker taxameteret«, siger han.

Forbrugerrådet Tænk ser også gerne, at kviklåns-firmaerne får pligt til at oplyse de årlige omkostninger i kroner og ører. Men det skal stadig være muligt at måle lånene på de årlige omkostninger i procent, mener seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

Det er bestemt ved lov, at alle udbydere af lån; banker, finansieringsselskaber, kviklånsfirmaer og realkreditinstitutter skal anføre lånets årlige omkostninger i procent i lånedokumentet.

Hvad betyder ÅOP?

Men selv om ÅOP’en i årevis har været det vigtigste værktøj, når forbrugerne skal sammenligne priser på lån og kreditter, er det, som tidligere omtalt i Politiken, kun omkring halvdelen af danskerne, der forstår, hvad det betyder.

Det viser en måling, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for storbanken Nordea.

»Hele forbrugerbeskyttelsen er bygget op omkring de årlige omkostninger i procent. Men hvad hjælper det, når hverdagens finansielle forbrugere ikke aner, hvad ÅOP er. Vi er nødt til at erkende, at ÅOP er et problematisk værktøj, som kun sætter få forbrugere i stand til at vælge det billigste lån«, sagde Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen til Politiken i sidste måned.

Ifølge undersøgelsen er det kun hver fjerde unge under 26 år, der ved, hvad ÅOP står for.

Lige efter kommer de 26-29-årige – og tredjedårligst i feltet ligger kvinderne, hvor bare 41 procent af de adspurgte svarer rigtigt.

Carsten Tanggaard har dette bud på, hvordan de årlige omkostninger i kroner kan skrives ind i lånedokumentet:

»Du skal som låntager forstå, at du ved at optage dette lån på 5.000 kroner med en ÅOP på 500 procent, risikerer efter ét år at skylde 30.000 kroner«.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra kviklåns-firmaernes brancheforening, Digitale Långivere.

Den socialdemokratiske regering har planer om at ændre reglerne for kviklån, så færre mennesker havner med en uoverskuelig gæld.

Det fremgår af det aftalepapir, den blev underskrevet af Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten forud for regerings-dannelsen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden