0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

    Alt om De fyrede

En støt stigende gruppe af ledige ældre er fanget i en økonomisk sump

Ledige seniorer lander i stigende grad i et økonomisk ingenmandsland, hvor de hverken kan få dagpenge, folkepension eller andre offentlige ydelser, selv om de ikke har noget job og fast løn. Et nyt proletariat er ved at tage form, mener professor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Et stigende antal ledige seniorer falder ud af dagpengesystemet uden at have et job og uden at være i nærheden af folkepensionen. Dermed må de klarer sig selv, uden nogen løn eller offentlig forsørgelse.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi arbejder længere og længere, i takt med at pensionsalderen bliver sat i vejret og efterlønnen udfaset. ​

Men samtidig er et nyt proletariat af ledige seniorer ved at vokse ud af det nye arbejdsmarked. De ender i et økonomisk ingenmandsland, hvor de har opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge, selv om de ikke har fundet et nyt job – og selv om der stadig er mange år, til de når pensionsalderen og dermed kan hæve en offentlig folkepension.

23 procent af de 60-64-årige danskere, der mistede retten til dagpenge i 2018, eller næsten hver fjerde, havde hverken en løn eller en offentlig ydelse at falde tilbage på, 6 måneder efter at de røg ud af dagpengesystemet.

Det samme gælder omkring 30 procent af de 50-59-årige, viser en ny opgørelse udarbejdet af brancheorganisationen Danske A-kasser, der ser samme »bekymrende udvikling« i 2019.

»Vi ser det allerede, og der vil komme en støt stigende gruppe af ledige ældre lønmodtagere, der ender i en økonomisk sump, fordi de ikke har helbredet til at arbejde videre, eller fordi de bliver sorteret fra af aldersforskrækkede arbejdsgivere«, siger Danske A-kassers direktør, Verner Sand Kirk.​

Uønskede seniorer​

Regeringen har lovet at hjælpe de mest nedslidte lønmodtagere med en særlig pensionsordning. Men ingen ved, hvor mange der vil få gavn af ordningen. Og den hjælper ikke de ledige seniorer, der både kan og vil arbejde, påpeger Per H. Jensen, professor i samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet:

»Vi er flere, der har advaret politikerne om, at vi risikerer at få et proletariat af seniorer, der hverken har en lønindkomst eller en offentlig ydelse, når de ryger ud af dagpengesystemet«.

»Da man besluttede at udfase efterlønnen, var filosofien jo, at alle og enhver kan få et job, bare de er nogenlunde raske. Men vi ved, at mange seniorer har svært ved at få et nyt job, hvis de bliver ledige. Nogle er direkte uønsket på grund af deres alder eller manglende kompetencer. Hvad skal de gøre? De har ikke nogen efterlønsordning. De må vente længere og længere på folkepensionen. Og det er næsten umuligt at få kontanthjælp«, siger Per H. Jensen.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd må de ledige seniorer, der ikke har nogen forsørgelse, klare sig med småjobs og ved at trække på deres private pensionsopsparing.

»Men det er en dum og dyr løsning, for så mangler pengene jo, når de bliver pensionister«, siger Erhvervsrådets direktør, Lars Andersen.

Ældre Sagen kalder det »dybt ulykkeligt«, at der er seniorer, der hverken kan få et arbejde eller har det økonomiske sikkerhedsnet under sig, fordi de er røget ud af dagpengesystemet.

»Det er absurd, at der er seniorer, der mister retten til dagpenge, når pensionsalderen bliver sat i vejret, og når vi samtidig hører arbejdsgivere efterspørge ledig arbejdskraft«, siger Anna Debel, økonom og konsulent i Ældre Sagen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder det en stor fejl, at efterlønnen blev afskaffet. Dermed forvandt sikkerhedsnettet for en stor gruppe seniorer.

»Det jo en af mange grunde til, at vi mener, det er nødvendigt at skabe en ny ret til tidlig tilbagetrækning, særligt for de seniorer, der bliver nedslidt på arbejdsmarkedet. Men jeg er helt klar over, at det ikke løser hele problemet«, siger ministeren:

»Det er en kæmpe udfordring, at nogle seniorer kan komme så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det fører til en social deroute. Her er virkelig brug for, at virksomheder og arbejdsgivere tager deres ansvar alvorligt. Det er komplet uforståeligt, hvordan nogle arbejdsgivere kan påstå, at det er så svært at finde arbejdskraft, at man er nødt til at finde den billigt i udlandet – samtidig med at man siger farvel til seniorerne og ikke ønsker at ansætte dem igen«.

Ifølge Peter Hummelgaard er der behov for at »få fat i kraven« på nogle af de virksomheder, der frasorterer seniorerne.

Annonce

1.500 personer alene i 2018

Danske A-kassers opgørelse viser, at der alene i 2018 var næsten 1.500 personer i alderen 50-64 år, der mistede dagpengeretten. Godt 400 af dem, eller 27,3 procent, havde hverken en offentlig ydelse eller en indtægt at falde tilbage på.

Tallet er efter alt at dømme endnu større, for der er stadig en gruppe seniorer, der kan redde sig selv ved at aktivere deres efterlønsordning, når de ryger ud af dagpengesystemet. Og dermed bliver de ikke talt med i gruppen af lønmodtagere, der har mistet dagpengeretten. Dertil kommer et ukendt antal seniorer, der røg ud af dagpengesystemet før 2018 og fortsat hverken får løn eller offentlig støtte.

Læs mere:

Læs mere