0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Selv om der er skåret i kontroller og behandlinger til andre patienter end corona-patienter, opfordrer Kræftens Bekæmpelse til, at man henvender sig til sin egen læge, hvis man har symptomer og er bekymret for alvorlig sygdom. Det skal man ikke holde sig tilbage med.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kræftens Bekæmpelse: Patienterne er bekymrede for at få en sygdom oveni

Mange med kroniske sygdomme er særligt bekymrede over corona-epidemien, forklarer patientorganisationer.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kræftens Bekæmpelse får en del henvendelser fra bekymrede patienter på deres telefonrådgivning Kræftlinjen.

»Det er mennesker, som er bekymret for at blive smittet med corona, oveni den sygdom de har i forvejen«, forklarer Pernille Slebsager, som er Afdelingschef for Patient- & Pårørendestøtte.

Kræftpatienter er en af de grupper, som er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, den sygdom coronasmitten forårsager.

Nogle patienter er i tvivl om, hvorvidt de skal fortsætte deres behandling på sygehuset, fortæller Pernille Slebsager, fordi de frygter smitte.

»Men vores rådgivning er klart, at man som kræftpatient skal blive ved med at følge sin behandling, fordi kræft er en alvorlig sygdom«, siger hun og opfordrer til, at man følger de generelle forholdsregler om eksempelvis håndhygiejne, ligesom man måske kan blive kørt til behandling i stedet for at tage det offentlige.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har tidligere advaret om, at et stort antal corona-patienter på de danske sygehuse kan føre til, at der er færre kræfter til andre syge, og den bekymring deler de i Kræftens Bekæmpelse.

Indtil videre er der dog ingen tegn på det.

»Lige nu er vi helt trygge ved, at alle kræftpatienter får den behandling, de skal have«, siger Pernille Slebsager og fortæller, at de holder nøje øje med de henvendelser, de får.

Hun understreger også, at selv om visse patientrettigheder er blevet sat ud af kraft for at frigive ressourcer til corona-patienter, så omfatter det ikke Bekendtgørelse om livstruende sygdomme, som kræftbehandling hører under.

I Danske Patienter, som er paraplyorganisation for en række patientorganisationer, deler direktør Morten Freil også bekymringen for sårbare patienter.

»Når man sætter patientrettighederne ud af kraft, får det konsekvenser. Men vi læner os op af sundhedsmyndighederne og vil gerne sikre behandling til dem, som bliver syge af corona-smitte, for ellers risikerer sundhedsvæsenet at bryde sammen«.

Han giver som eksempel, at det er patienten, som har ondt i hoften, og som må gå længere tid med smerterne, eller kræftpatienten, som i årene efter endt behandling går til kontrol. De kan opleve at få udskudt behandling og kontroller på hospitalet.

»Derfor er det også vigtigt at sige, at hvis ens symptomer ændrer sig, og man eksempelvis bliver træt og får smerter, så kan det skyldes noget alvorligt eller have stor betydning for livskvaliteten, og så skal man kontakte sundhedsvæsenet, for så kan det være, at man alligevel skal i behandling«, siger Morten Freil.

Præcis hvor mange danskere som tilhører risikogrupperne er svært at sige, for det kommer an på opgørelsesmetoden. Men et skøn fra Danske Patienter lyder, at mindst en million danskere med kronisk eller langvarig sygdom vil blive berørt af krisen.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden