»Den første nat, jeg sov her, blev jeg overvældet af alle lydene. Jeg kunne høre alt, hvad overboerne sagde til hinanden. Fuldstændig ordret«, siger Birgitte, som er midt i 30’erne og har købt en lejlighed i en ejendom fra 1935 i udkanten af København.
Hendes drøm var et sted, hvor hun ikke skulle tage stilling til andre. Lejligheden havde en have til, hvor hun kunne høre fuglene synge.
Der var dog så lydt i bygningen, at det blev helt andre lyde, der fyldte. Snart vidste hun alt om naboernes hverdag, hvad de skændtes om, og hvordan deres sexliv var. Det kunne hverken ørepropper eller høretelefoner holde ude. Hun sov dårligt og mødte udmattet på arbejde.
»Jeg talte med overboerne om, at her er meget lydt, men jeg havde virkelig svært ved at bede dem om at dæmpe sig, for de gjorde jo ikke noget for at genere mig. Jeg følte mig som en gammel sur kone, sådan en underlig en, der ligesom ikke kan finde ud af at være en del af fællesskabet, og som ikke kan rumme andre mennesker, der bare er i deres hjem«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her