Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Psykiatrifondens rådgivningstelefon kimes ned af bekymrede danskere, som søger hjælp, fordi de er bange for krigen. Kuren er at øve sig i at leve i nuet, råder psykologerne.

Her er psykologernes råd til at håndtere frygten for, at russerne kommer

Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Lyt til artiklen

Kommer krigen også her? Hvordan sikrer jeg mine børn, hvis der kommer atomkrig? Og kan jeg tillade mig at være ked af det, når andre har det så meget værre?

For tiden er bekymringerne om krigen i Ukraine mange, når de frivillige i Psykiatrifondens gratis rådgivning tager telefoner. Siden 2. marts har næsten hver 8. (12 procent) af henvendelserne drejet sig om krigen i Ukraine. Tre ud af fire siger, at deres psykiske tilstand er forværret på grund af udviklingen. Enkelte fortæller også om økonomiske bekymringer. Rigtig mange har aldrig før været i kontakt med psykiatrien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her