Vi er for alvor begyndt at tale om fire dages arbejdsuger. De første forsøg, aftaler og overenskomster er faldet på plads i en tid, hvor mange lønmodtagere hellere vil have arbejdstiden ned end lønnen op.
Men midt i bevægelsen mod mere fritid og familieliv går arbejdsmarkedets seniorer den modsatte retning: De vil gerne arbejde mere og længere end hidtil antaget.