Hærværk kan være årsagen til, at en elbil af mærket Renault Fluence Z.E. er udbrændt, mens den stod parkeret ved en ladestander fra elbilsoperatøren Better Place.
Bilen brændte i Nykøbing Mors natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge, og de første avisartikler pegede på, at branden var opstået i bilens batteri. Bilen modtog ikke strøm via ladestanderen, da branden brød ud.




























