Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: FINN FRANDSEN
Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hemmelig tjeneste får magten over private data

Forsvarets Efterretningstjeneste vil få uhindret adgang til borgere og virksomheders data.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen sætter borgernes retssikkerhed over styr med en ny lov, der skal styrke Danmarks forsvar mod hackerangreb, advarer en hærskare af sagkyndige

»Borgeres og virksomheders værn mod unødvendige indgreb fra staten sættes ud af kraft«, siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed Birgitte Kofod Olsen.

Loven lægger den hidtidige civile overvågning af internetsikkerhed ind under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Dermed får den hemmelige tjeneste adgang til alle oplysninger, som borgere og virksomheder deler med offentlige myndigheder over internettet, uden at det bliver muligt at følge med i, hvad FE gør med oplysningerne, og hvilke udenlandske tjenester, FE vælger at dele data med.

LÆS OGSÅ

Professor i it-ret Søren Sandfeld Jakobsen kalder det fornuftigt at ændre organiseringen af cyberforsvaret for derved at styrke indsatsen mod hackerangreb. Men han finder flere problemer i lovudkastet og mener, at det understreger behovet for en afklaring af FE’s forhold til den amerikanske efterretningstjeneste, NSA:

»Med en sådan lov får man skabt en kanal, hvor data legalt kan indsamles i Danmark, videregives til FE og videre til NSA i kraft af deres samarbejde. Det skærper behovet for klarere snitflader i forholdet til NSA, så vi har snor i, hvad de bruger vore data til«, siger professoren fra Aalborg Universitet.

Det mørkeste sted i staten

Forslaget møder hård modstand i høringssvar fra en række organisationer, og begge sider i Folketinget mener, at forsvarsministerens forslag går for vidt.

»Det skriger til himlen, at der ikke er den rette balance mellem bedre redskaber til landets cybersikkerhed og borgernes retssikkerhed«, siger Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

Brancheorganisationerne Dansk Industri og Teleindustrien vurderer i et fælles høringssvar, at lovudkastet betyder, at »alle trafikdata kan videregives til udlandet og aldrig behøver at blive slettet«.

Forsvarsminister Nicolai Wammen ønsker ikke at svare på kritikken, før han har studeret samtlige høringssvar.

I Institut for Menneskerettigheder siger forsker Rikke Frank Jørgensen: »Man tager en meget vigtig tjeneste, som tidligere har ligget i det åbne civile rum, hvor der er adgang til at finde ud af, hvad der foregår, og hvor persondatalov, offentlighedslov og forvaltningslov gælder, og flytter den ind i det mørkeste sted i staten, hvor vi har allermindst kontrol med og indsigt i hvad der foregår«.

LÆS OGSÅ

Statens overvågning af internetsikkerhed var tidligere delt i to: En civil under Videnskabsministeriet, som var underlagt persondataloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven og retsplejeloven, som giver garantier om, hvordan borgernes data må bruges, og hvordan offentligheden kan følge med i, om reglerne overholdes; og en militær del under Forsvarsministeriet, hvor de love ikke gælder.

S-SF-R besluttede i regeringsgrundlaget at samle de to dele til én under Forsvarsministeriet. Det er sket ved dannelsen af Center for Cybersikkerhed, som placeres under FE. Ministerens lovudkast skal blive til den lov, som regulerer den nye, samlede internetsikkerhedstjeneste.

»Som borger eller virksomhed kan du ikke længere undgå at være i digital kontakt med offentlige myndigheder, så dette åbner en mulighed for, at efterretningstjenesten kan kigge med i data, som vi udveksler med offentlige myndigheder«, siger Birgitte Kofod Olsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden