Da den første coronabølge ramte, og kontoransatte over hele verden blev hjemsendt, lignede det et kort øjeblik begyndelsen på en revolution for hjemmearbejde.
Værdierne af techfirmaer som Slack og Zoom, der gør hjemmearbejde nemmere, eksploderede med samme hast som smittetallene. Og jeg blev da også selv opslugt af et øjebliks optimisme, da jeg i denne avis forudså, at coronaen ville blive et gennembrud for hjemmearbejde.


























