Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

KOMBI. LGs kommende robotstøvsuger har et sidejob som vagtmand i hjemmet (Foto: LG).

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny robotstøvsuger holder også vagt derhjemme

Du kan endda vise den, hvor den skal støvsuge, ved at pege med din smartphone.

Forbrugerelektronik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er sket rigtig meget, siden de først fuldautomatiske støvsugerrobotter blev lanceret helt tilbage i 2002. Dengang, som nu, var det de skaldte Roomba’er fra iRobot, vi allermest forbandt med støvsugerrobotter. Men i dag fås de maskinelle rengøringsassistenter i et langt større udvalg.

Støvsugende sikkerhedsvagt

De kommer fra ukendte mærker som Infinuvo, Moneual og Neato, men også fra mere genkendelige producenter såsom Dyson, Samsung og LG. Og netop LG er ved at være klar med en model, der kan mere end bare støvsuge.

Sydkoreanerne har netop løftet sløret en anelse for Hom-Bot Turbo+, der forventes at få en officiel lancering, når CES-messen løber af stabelen i Las Vegas lige på den anden side af nytår. Det specielle ved Hom-Bot Turbo+ er dens kameraer, der kan bruges til lidt af hvert.

For eksempel kan den bruges som en slags sikkerhedsvagt for hjemmet. Den har tre kameraer indbygget, hvis primære funktioner har med rengøring at gøre. Men fordi, de også kan opfange bevægelser, kan kameraerne bruges som overvågningskameraer.

Sender billeder til din smartphone
Hom-Bot Turbo+ kan enten fra en stillesiddende position (f.eks. i dens oplader), eller ved at køre en vagtrunde, tage billeder og video af, hvad der foregår i huset. Hvis den er i dvaletilstand, bliver den aktiveret af bevægelser, og i begge tilfælde kan du få tilsendt billeder til din smartphone, når det sker.

Således kan uventede gæster – eller kæledyr – blive foreviget, og du kan gøre noget ved sagen med det samme. Som websitet Engadget er inde på, så er det dog ikke første gang, en sådan funktion lanceres. Det kinesiske firma Jisiwei forsøgte tidligere på året at få en Kickstarter-kampagne i gang med en støvsugerrobot, der kunne det samme.

Vagt-funktionen er dog ikke det eneste, Hom-Bot Turbo+ kan foretage sig sammen med din smartphone. Der findes også en funktion, hvor du ved at pege din smartphones kamera mod et sted på gulvet, kan beordre robotten til at gå i gang med at støvsuge lige netop der.

Nåja, og så kan Hom-Bot Turbo+ naturligvis også fungere som en normal støvsugerrobot, der futter rundt og gør rent på gulvet med jævne mellemrum. Dansk pris og lancering kender vi ikke endnu, men vi bliver formentlig klogere, når CES går i gang i januars anden uge.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Morten Bay, Digitalt eller Forbrug og Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden