Forbrug

Generation Y: »Hvis det ikke er digitalt, findes det slet ikke«

1,5 millioner unge forbrugere kræver kvalitet, bæredygtighed og bedre service - og så skal det naturligvis være online.

Forbrug

De har lige taget hul på voksenlivet, men allerede nu står det klart: Rækkehus, Renault og realkreditlån står ikke øverst på ønskesedlen for de op mod 1,5 millioner danske unge i generation Y, som i disse år myldrer ud i både butikker og på boligmarkedet.

’The millennials’ kaldes generationen af unge også, og deres opvækst i internettets tidsalder er i færd med at forandre hele verdens forbrugsmønster fundamentalt.

»If it ain’t digital, it does not exist« – hvis det ikke er digitalt, findes det slet ikke. Sådan formulerer amerikaneren Mark Prensky, der opfandt udtrykket ’digitalt indfødte’, de unges indstilling.

Udgør en femtedel af befolkningen

Oversat til dansk er nybruddet, at unge under 30 år i dag kun anerkender, at tingene findes, hvis de eksisterer på en digital platform. Hvis man ikke kan finde oplysninger, tider og forklaringer på en nem digital måde, findes det ikke og kan ikke opfattes som en service.

GRAFIK

Generation Y udgør rundt regnet en femtedel af befolkningen herhjemme og står for en tredjedel af forbruget, og for virksomhederne er det på liv og død nødvendigt at forstå de nye forbrugere.

»De virksomheder, der formår at henvende sig til de unge forbrugere med ærlighed og åbenhed, vil overleve. De, der ikke fatter det, vil dø sammen med de ældre generationer«.

Ordene siges af Marie Honoré. Hun er initiativtager til det danske Millennial Lab, en vidensbank stiftet af konsulentbureauerne MSL-Group og Saatchi & Saatchi, fordi både de og dansk erhvervsliv tager det meget alvorligt, at generation Y for alvor er blevet gamle nok til at forbruge.

Og der er god grund til at studere Y’erne nærmere: De er nemlig bedre uddannet, mere berejste og i kraft af deres naturlige færden på internettet mere undersøgende end tidligere generationer. Det gør dem til de mest kritiske forbrugere, verden endnu har set.

»Selv om de er kritiske, ved de jo ikke alt, og de kan sagtens bliver forført af et lækkert produkt. Men de undersøger tingene kildekritisk og deler deres viden med hinanden. Der skal ikke være meget galt med et produkt, før de alle sammen er opmærksomme på det. Så virksomheder skal ikke prøve på at være noget, de ikke er, for det skal nok blive opdaget«, advarer Marie Honoré.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grøn bevidsthed

Millennial Labs egen analyse af generation Y viser, at 61 procent er loyale over for brands, der aktivt gør noget godt for samfundet. 68 procent ville ønske, at det var nemmere at vide, hvilke virksomheder der gør noget godt. Og 58 procent vil skifte mærkevare på grund af manglende bæredygtighed eller ansvarlighed.

»De er blevet voksne i en tid, hvor vi er blevet mere bevidst om, at der er meget store udfordringer på klimaområdet. Det tager de fleste af os alvorligt efterhånden. Men de gør det i endnu højere grad, fordi det er dem, der skal leve i det og have adgang til Jordens ressourcer i fremtiden. Det får dem til at købe ting af bedre kvalitet og stille krav til virksomhederne om, at varerne er produceret bæredygtigt«, fortæller Marie Honoré.

Generationen er blevet kaldt selvoptaget og forkælet, kaldt mig-genrationen, fordi de tager selfier, udfordrer autoriteter og sætter deres eget individ højere end fællesskabet. Men som forbrugere tager Y’erne hensyn til både dyr og medmennesker og lægger ikke mindst et tungt ansvar for hele klodens tilstand på egne skuldre.

»For generation Y er det ikke et velgørenhedsprojekt at passe på verdens ressourcer. Det er en reel bekymring for miljøet og deres egen sundhed. Og hvis først virksomheden har mistet deres tillid, kræver det en del at komme tilbage på positivlisten igen«, forklarer Marie Honoré fra Millennial Lab.

Deler i stedet for at eje

Den øgede miljøbevidsthed kombineret med adgangen til internet får de unge til både at genbruge mere og dele flere ting med hinanden. Mens man tidligere var nødt til at købe ting og bringe dem hjem for at have dem, har de unge en helt ny infrastruktur lige ved hånden på deres smartphone.

»De finder slet ikke samme tryghed i at eje, som tidligere generationer gjorde det. For dem er det vigtigere at have adgang til noget end at have ejerskab. De låner og lejer sig bare frem«, forklarer Marie Honoré.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Film, musik og tv er noget, de streamer ’on demand’, nyheder ser de via sociale medier, og bøger læser de gerne – men helst på tablet. Biler, ferieboliger, møbler og tøj arver, klunser, lopper eller bytter de sig til. Ikke fordi de ikke har råd, men fordi det er bedre for miljøet, og fordi de hellere vil bruge pengene på rejser og restaurantbesøg. Det er selve livet, relationerne, oplevelserne, der er i højsædet.

Når de unge køber nyt, bruger de i højere grad end resten af befolkningen pengene på nettet. Men de fleste af dem vil stadig gerne handle i fysiske butikker, hvis virksomhederne formår at få fordelene ved de to måder at handle på til at smelte sammen.

»For dem handler det om ’convenience’. De er mildt sagt ikke særlig tålmodige. Hvis en hjemmeside ikke virker godt nok, eller hvis de ikke får svar på deres spørgsmål, så går de videre. Rabatter skal gælde både på net og i butik og ikke være besværlige at få – for så køber de det bare et andet sted«, siger Marie Honoré.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce