0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

I dag førstebehandler Folketinget en lov, der lægger et loft på 70 dage over meget, du må leje din bolig ud gennem Airbnb og lignende portaler, men det møder voldsom kritik, at udlejning af enkeltværelser er undtaget loftet.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv politikerne er skeptiske over deres egen lov: Ny kontrol med Airbnb-udlejning møder massiv kritik

Sidste etape af omstridt Airbnb-lov på vej gennem Folketinget, men kritikken er massiv, selv de partier, der støtter aftalen er dybt skeptiske. Selv om der bliver lagt loft over udlejningen af danskernes boliger, kan de fortsat leje værelserne ud alt det de lyster.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det blev fejret som en international, politisk triumf, da det lykkedes den danske regering at overtale den verdensomspændende udlejningsportal Airbnb til at indberette alle danske brugeres lejeindtægter til skattemyndighederne.

Dermed kan myndighederne for første gang kontrollere, om de tusindvis af danske Airbnb-værter nu også husker at betale skat af de pengene, de tjener på at leje privatboligen ud til turister.

Men den politiske triumf i efteråret 2018 var tilsyneladende betinget af så mange forbehold og indrømmelser, at det har punkteret de politiske ambitioner om at sikre en effektiv kontrol af den kraftigt voksende og kulsorte private udlejningsindustri.

Frit slag for udlejning af værelser

Med aftalen bliver der godt nok lagt loft over udlejningen, så borgerne højest kan leje privatboligen ud 70 dage om året.

Til gengæld får borgeren en klækkelig skattearabat, hvis de bruger protaler som Airbnb, og hvad værre er, loftet gælder slet ikke boligernes enkeltværelser; her kan udlejningen fortsætte, når hele boligen har været lejet ud i de nævnte 70 dage.

Vi er ikke begejstrede for den aftale, der ligger på bordet nu.

Og det trækker tænderne ud på på den Airbnb-lov, som Folketinget skal førstebehandle i eftermiddag, lyder kritikken fra Lejernes Landsorganisation (LLO), de private udlejere og hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta, der i et fælles opråb til politikerne kalder aftalen et knæfald for Airbnb.

»Når værelser er undtaget, så er loftet illusorisk. I realiteten kan boliger og værelser nu lejes året rundt i den ene eller anden form«, siger adm. direktør Katja Østergaard fra Horesta, der peger på, at det er vanskeligt at kontrollere om, det er et enkelt værelse eller hele huset, som er lejet ud.

Ifølge kritikerne er Airbnb’s indberetninger ikke ret meget værd for myndighederne, for de omfatter kun brugernes lejeindtægter - til gengæld fortæller Airbnb ikke myndighederne, hvor mange dage udlejningen har stået på.

Alligevel er det lykkedes regeringen at samle et solidt flertal bag den nye Airbnb-lov, der nu tager turen gennem lovmøllen. For lidt er bedre end ingenting, mener partierne:

»Vi er ikke begejstrede for den aftale, der ligger på bordet nu. Vi havde troet, at vi var nået betydeligt længere, men vi er endt op med at sige til os selv, at vi trods alt er kommet et stykke af vejen, fordi vi nu får Airbnb til at indberette brugernes indtægter så vi får noget mere styr på området,« siger Dansk Folkepartis ordfører Merete Dea Larsen.

At borgerne fortsat kan leje enkeltværelser ud, ser hun som det største problem:

»Derfor er det helt afgørende for vores støtte til en aftale, der på flere punkter peger den forkerte vej, at vi til gengæld har aftalt en ret omfattende evaluering af ordningen i 2021, hvor vi kan ændre ordningen der, hvor den måtte vise sig ikke at virke«, siger Merete Dea Larsen, der ikke lægger skjul på at efter hendes mening også burde have pligt til at indberette, hvor mange dage folk rent faktisk har lejet boligen ud.

Der vil allerede i efteråret 2019 være en evaluering af værelsesudlejningen, oplyser erhvervsministeren.

Lidt er bedre end ingen ting

Den dybe skepsis har også indfundet sig hos den socialdemokratiske erhvervsordfører Peter Hummelgaard, der dog også understreger, at han stadig bakker aftalen op:

»Vi deler organisationernes bekymring for undtagelsen fra udlejningsloftet for enkeltværelser, men vi fik på et møde i forligskredsen besked om, at det kunne blive vanskeligt at leje værelser ud i længere tid til for eksempel studerende, hvis der var et 70 dages loft over udlejningen«, siger han og tilføjer:

»Vi har krævet, at der skal være en evaluering af loven allerede om to år i 2021, så vi kan se om, loven virker. Det er vigtigt at få lovgivet på det område, så det bliver reguleret, og vi kan få nogle skatteindtægter fra udlejningen gennem Airbnb og andre tjenester«.

Jeg ser det som et knæfald for Airbnb, at enkeltværelser bliver undtaget loftet

Det er også med en vis bekymring, at Radikale bakker op om aftalen.

»Vi synes trods alt, det er bedre at få vedtaget den aftale, der nu ligger på bordet - end at fastholde det her område som et lovløst land, hvor ingen ting bliver registreret og ingen betaler skat. Men det er bestemt ikke nogen perfekt aftale, så bliver der behov for senere at justere, er vi med på den øvelse«, siger ordfører Andreas Steenberg.

I regeringspartiet Venstre afviser erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen forud for dagens førstebehandling i Folketingssalen, at der er tale om en udvanding af Airbnb-aftalen, når enkeltværelser er undtaget loftet på 70 dage.

»Vi har indgået en aftale om at lægge et loft over udlejning af hele boliger, mens udlejning af enkeltværelser er omfattet af anden lovgivning. Det er altså ikke lovligt at dele en fireværelseslejlighed op i fire enkeltværelser og leje dem ud på 365 dage om året gennem Airbnb eller en anden portal, fordi så har det karakter af professionel udlejningsvirksomhed«, siger Torsten Schack Pedersen og forklarer:

»Men hvis du er fraskilt forælder og har en 7-7 ordning, så må du godt leje dit barns værelse ud, når barnet ikke er der«.

Annonce

Kan det ikke blive uhyre svært at kontrollere i praksis, hvornår der er tale om udlejning af hele boliger henholdsvis enkeltværelser?

»Der bliver lavet et samlet tilsyn hos Erhvervsstyrelsen, der har mulighed for at sammenkøre forskellige registre. Og så har kommunerne mulighed for at følge det, og kan indberette til Erhvervsstyrelsen, hvis der er mistanke om snyd, og styrelsen kan uddele administrere bøder«, siger Torsten Schack Pedersen.

Ny aftale kan koste arbejdspladser

Horesta og de andre organisationer anerkender, at der bliver lavet en lov, som regulerer Airbnb, men mener ikke, at den endelige lov er meget værd.

»Jeg ser det som et knæfald for Airbnb, at enkeltværelser bliver undtaget loftet. Det burdes være helt naturligt at indberette til skat, når man opererer i Danmark. Vi skal indberette antallet af overnatninger på hoteller, men Airbnb skal ikke engang indberette antallet af overnatning kun den samlede indtægt«, siger Katja Østergaard.

»Det er konkurrenceforvridende, at boligen i realiteten kan lejes ud året rundt, når det samtidig er aftalt, at korttidsudlejning skal have meget attraktive vilkår gennem øgede fradrag og lav beskatning. Det risikerer at koste arbejdspladser på hoteller og kroer ikke mindst i provinsen«, siger hun.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?