Det blev fejret som en international, politisk triumf, da det lykkedes den danske regering at overtale den verdensomspændende udlejningsportal Airbnb til at indberette alle danske brugeres lejeindtægter til skattemyndighederne.
Dermed kan myndighederne for første gang kontrollere, om de tusindvis af danske Airbnb-værter nu også husker at betale skat af de pengene, de tjener på at leje privatboligen ud til turister.
Men den politiske triumf i efteråret 2018 var tilsyneladende betinget af så mange forbehold og indrømmelser, at det har punkteret de politiske ambitioner om at sikre en effektiv kontrol af den kraftigt voksende og kulsorte private udlejningsindustri.
Frit slag for udlejning af værelser
Med aftalen bliver der godt nok lagt loft over udlejningen, så borgerne højest kan leje privatboligen ud 70 dage om året.
Til gengæld får borgeren en klækkelig skattearabat, hvis de bruger protaler som Airbnb, og hvad værre er, loftet gælder slet ikke boligernes enkeltværelser; her kan udlejningen fortsætte, når hele boligen har været lejet ud i de nævnte 70 dage.
Vi er ikke begejstrede for den aftale, der ligger på bordet nu.
Merete Dea Larsen (DF)
Og det trækker tænderne ud på på den Airbnb-lov, som Folketinget skal førstebehandle i eftermiddag, lyder kritikken fra Lejernes Landsorganisation (LLO), de private udlejere og hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta, der i et fælles opråb til politikerne kalder aftalen et knæfald for Airbnb.
»Når værelser er undtaget, så er loftet illusorisk. I realiteten kan boliger og værelser nu lejes året rundt i den ene eller anden form«, siger adm. direktør Katja Østergaard fra Horesta, der peger på, at det er vanskeligt at kontrollere om, det er et enkelt værelse eller hele huset, som er lejet ud.
Ifølge kritikerne er Airbnb’s indberetninger ikke ret meget værd for myndighederne, for de omfatter kun brugernes lejeindtægter - til gengæld fortæller Airbnb ikke myndighederne, hvor mange dage udlejningen har stået på.
Alligevel er det lykkedes regeringen at samle et solidt flertal bag den nye Airbnb-lov, der nu tager turen gennem lovmøllen. For lidt er bedre end ingenting, mener partierne:
»Vi er ikke begejstrede for den aftale, der ligger på bordet nu. Vi havde troet, at vi var nået betydeligt længere, men vi er endt op med at sige til os selv, at vi trods alt er kommet et stykke af vejen, fordi vi nu får Airbnb til at indberette brugernes indtægter så vi får noget mere styr på området,« siger Dansk Folkepartis ordfører Merete Dea Larsen.
At borgerne fortsat kan leje enkeltværelser ud, ser hun som det største problem:
»Derfor er det helt afgørende for vores støtte til en aftale, der på flere punkter peger den forkerte vej, at vi til gengæld har aftalt en ret omfattende evaluering af ordningen i 2021, hvor vi kan ændre ordningen der, hvor den måtte vise sig ikke at virke«, siger Merete Dea Larsen, der ikke lægger skjul på at efter hendes mening også burde have pligt til at indberette, hvor mange dage folk rent faktisk har lejet boligen ud.
Der vil allerede i efteråret 2019 være en evaluering af værelsesudlejningen, oplyser erhvervsministeren.
Lidt er bedre end ingen ting
Den dybe skepsis har også indfundet sig hos den socialdemokratiske erhvervsordfører Peter Hummelgaard, der dog også understreger, at han stadig bakker aftalen op:
»Vi deler organisationernes bekymring for undtagelsen fra udlejningsloftet for enkeltværelser, men vi fik på et møde i forligskredsen besked om, at det kunne blive vanskeligt at leje værelser ud i længere tid til for eksempel studerende, hvis der var et 70 dages loft over udlejningen«, siger han og tilføjer:
»Vi har krævet, at der skal være en evaluering af loven allerede om to år i 2021, så vi kan se om, loven virker. Det er vigtigt at få lovgivet på det område, så det bliver reguleret, og vi kan få nogle skatteindtægter fra udlejningen gennem Airbnb og andre tjenester«.
