0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Børnene i de københavnske daginstitutioner får i forvejen mad, der for det meste er økologisk. Men klimaet skal tænkes mere ind. Frokosten her er dog i Børnehuset Tornbjerg i Odense.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavnske borgmestre vil sende kødet ud på sidelinjen for klimaets skyld

En ny klimastrategi skal gøre 70.000 daglige offentlige måltider grønnere i Københavns Kommune. Planen skal gerne være på plads til efteråret.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bliver ikke umuligt i fremtiden at spise kød i københavnske daginstitutioner eller på dagcentrene for ældre medborgere. Kødet kommer bare til at spille en mindre rolle.

Det forudser kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt.), som har taget initiativ til at se på kommunens kostpolitik.

»Jeg forestiller mig, at der skal være et vegetarisk basismåltid, som så kan suppleres med kød. Det skal være sådan, at alle kan blive mætte af det plantebaserede måltid, også dem, der kan leve uden kød og animalske produkter«, siger Franciska Rosenkilde.

»Vi har ikke regnet på strategien endnu, men jeg er sikker på, at vi kommer til at se et markant fald i CO2-aftrykket fra den kost, vi vil servere«, siger hun.

Også overborgmester Frank Jensen (S) står inde for den nye strategi.

»I København har vi allerede styrket madkvaliteten i vores institutioner, så der i dag bliver serveret god økologisk mad til byens børn, unge og ældre. Nu tager vi næste vigtige skridt, så vi sikrer endnu sundere måltider og samtidig mindsker kommunens madspild og klimaaftryk – for også her skal København gå forrest på den grønne dagsorden«, siger Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Dermed er kommunen i gang med at forme den type strategi, som klimatænketanken Concito anbefaler.

Concito udgav i dag en rapport om fødevarers belastning af klimaet og slog samtidig fast, at gennemsnitsdanskeren skal droppe tre ud af fire måltider med kød.

Den målsætning kan man blandt andet nå, ved at de offentlige køkkener serverer mere klimavenlig mad, det vil sige mad med mindre kød, færre mælkeprodukter, mere fuldkorn og mere grønt, siger Michael Minter, programleder for Concitos program vedrørende fremtidens fødevarer.

»Hvis kommunerne laver lækre ernæringsrige måltider, vil vi som borgere blive inspireret af den mad, vi får i kantiner og institutioner. Desuden vil kommunernes indkøb være med til at øge markedet for alternativer til animalske fødevarer«, siger Michael Minter.

Økologisk mad har banet vejen

Københavns Kommune har allerede en klimastrategi, men de 70.000 måltider, der serveres hver dag i daginstitutioner, på plejecentre og i offentlige kantiner, er ikke en del af den. Derfor skal der nu formes nogle nye retningslinjer, og der er nedsat et advisoryboard af eksperter inden for alt fra ernæring til klima. Deres udspil bliver del af en strategi, som til efteråret kommer til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation, oplyser kultur- og fritidsborgmesteren.

»Maden, som vi serverer, skal matche vores øvrige ambitionsniveau på klimaområdet. Vi er med 70.000 måltider en meget stor forbruger af fødevarer, og vores indkøb kan være med til at understøtte producenter, der gerne vil gå en mere klimavenlig vej. Samtidig kan vi være med til at inspirere borgerne, som kommer til at møde plantebaseret mad, som er lavet af dygtige fagfolk«, siger Franciska Rosenkilde.

Hun understreger, at kostændringerne skal give mening for de borgere, der skal spise maden, så man ikke pådutter dem mad, de ikke har lyst til.

Kommunen har været igennem en lignende øvelse før. For eksempel serverer daginstitutionerne 90 procent økologisk kost, og det har krævet efteruddannelse og andre madvaner. Mere mad bliver lavet fra bunden, og af økonomiske grunde medfører økologien også, at der er skåret ned på mængden af kød.

Franciska Rosenkilde håber, at strategien er på plads i efteråret 2019, hvor der er Mayors Summit, et møde for borgmestrene i 94 klimabevidste storbyer.

»Vi har været så heldige, at vi har et klimatopmøde i København for C40-storbyerne. Her har vi en chance for at vise de andre storbyer, hvordan vi i København forbliver ambitiøse, blandt andet med en plan for den mad, vi serverer«, siger borgmesteren.

---------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at Mayors Summit-samarbejdet kun omfatter 40 storbyer. Tallet er i skrivende stund 94.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden