Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henriette Dæhli
Foto: Henriette Dæhli

Når Danmark igen skal lukke op efter corona-nedlukningen, er skolerne noget af det første, der ifølge en sundhedsøkonom skal åbne igen.

Sundhedsøkonom: Luk landet op for børn først

Statsministeren lufter i opslag på Facebook forsigtig optimisme med hensyn til at lukke Danmark op igen efter coronanedlukningen.

Forbrug

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er lukket ned til efter påske. Men hvornår lukker Danmark op igen?

Det tema tager statsminister Mette Frederiksen (S) op i et facebookopslag, hvor hun tager fat på spekulationerne om, at »der går flere måneder før, vi kan begynde at åbne Danmark igen«.

Det hverken håber eller tror Mette Frederiksen på, vil blive tilfældet. Hun understreger samtidig, at der ikke er noget ønske om at holde Danmark lukket én dag længere end nødvendigt.

Foreløbig er store dele af Danmark lukket ned til og med 13. april.

Vi kan ikke vente med at åbne landet, til der fundet en vaccine engang i 2021.

Hvordan vi lukker Danmark op igen, har Politiken spurgt en sundhedsøkonom om.

»Vi har ikke lukket Danmark ned, for at vi danskere skal undgå corona. Det er, fordi vi ikke skal have mange tilfælde på én gang, så hospitalerne ikke kan følge med, og der ikke er respiratorer nok«, siger professor Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

»Vi kan ikke undgå, at en stor del af befolkningen får corona, når smitten er i landet«, siger professoren videre.

Disse betragtninger er vigtige for at forstå, hvordan sundhedsøkonomen forestiller sig, at Danmark kan lukke op igen.

»Det skal ske i roligt tempo. Man kunne begynde med at åbne skolerne igen. Børn bliver ikke så hårdt ramt af corona og vil ikke komme til at belaste hospitalerne ret hårdt, hvis de får corona. Og så kunne de offentlige arbejdspladser åbne igen. Den arbejdsduelige del af befolkningen er heller ikke i risikogruppen«, siger Jakob Kjellberg.

Det helt afgørende i den danske strategi har været at holde tempoet i spredningen af coronasmitte nede, så sundhedsvæsenet kan følge med. I øjeblikket er 459 patienter indlagt med corona, og de 104 af dem ligger i respirator, men der er omkring 1.000 respiratorer til rådighed for coronapatienter.

»Sundhedsvæsenet kan godt følge med i øjeblikket, så det afgørende bliver stigningstakten i den nærmeste fremtid«, siger Jakob Kjellberg, der har ikke noget bud på, hvornår Danmark kan begynde åbne igen.

»Men vi kan ikke vente med at åbne landet, til der fundet en vaccine engang i 2021. Men når man stille og roligt begynder at åbne igen, skal man sørge for at beskytte de ældre over 65 år og de kroniske syge, som er i en særlig risikogruppe. Vi skal afskærme plejecentre og plejehjem – ikke lade børn være i kontakt med deres gamle bedsteforældre«, siger professoren, der gør opmærksom på, at medianalderen på de coronarelaterede dødsfald er omkring 80 år.

Ingen dato på åbning

Mette Frederiksen sætter heller ikke nogen nærmere tidsangivelse på, hvornår landet kan begynde at vende tilbage til normale tilstande.

»Hvordan det går, det afgør vi sammen lige nu. Hvis vi bliver ved med at holde afstand. Vaske hænder. Undgår for megen aktivitet. Så vil vi stille og roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhåbentlig flade ud« skriver hun og fortsætter:

»I det scenarie, som jeg tror, er det mest sandsynlige – så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen«.

Statsministeren er fuldt bevidst om, at danskerne længes efter vished om længden af nedlukningen.

Annonce

»Om bare nogle få dage har eksperterne data nok til at gøre en første status på tallenes udvikling her i Danmark. Lige nu ser det ud til, at vores fælles indsats virkelig nytter. Men vi skal være mere sikre. I andre lande har vi set tilbageslag på tidspunkter, hvor det ellers lige så ud til at gå bedre«, skriver Mette Frederiksen, der gør opmærksom på, at vi ikke selv afgør vores skæbne.

»Meget afhænger selvfølgelig også af, hvad der sker i udlandet. Vores muligheder for eksport. Men det ændrer ikke på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan herhjemme. Derfor: Hold fast i at stå sammen ved at holde afstand. Så vi hurtigst muligt kan begrænse smittespredningen. Og dermed begynde at åbne Danmark igen«.

Genbrugspladser genåbner

Der er små tegn på, at livet er ved at vende tilbage til en form for normalitet. Siden 11. marts har de kommunale genbrugspladser været lukkede for private borgere.

Men fra på tirsdag åbner genbrugspladserne igen, oplyser Kommunernes Landsforening (KL), efter at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet det som »sundhedsmæssigt forsvarligt«, hvis genbrugspladser igen bliver åbnet for private. Styrelsen understreger, at borgerne, der kommer på genbrugspladserne, skal holde afstand til hinanden og til personalet.

»Jeg vil derfor opfordre til, at ikke alle kører af sted tirsdag morgen, og at man lige overvejer, om man kan vente med at aflevere sit affald i noget tid endnu«, siger Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S), der er formand for KL’s miljø- og forsyningsudvalg.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts