Virksomheder, der har skruet økonomien sammen, så de undgår at betale skat i Danmark, skal ikke have coronastøtte fra statskassen.
Det var Folketingets partier enige om, da de fredag udvidede hjælpepakkerne til erhvervslivet, men i praksis er ’skattely’ i aftalens forstand blot de 12 lande, der står EU’s sorte liste over skattely. Disse 12 lande spiller imidlertid en mindre rolle, når virksomheder vil undgå at betale skat i Danmark.




























