0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Økonom: Danskerne vil bruge feriepenge på bolig og fornøjelser

Smittesituation kan få betydning for, hvor meget feriepenge vil hjælpe lidende virksomheder ifølge økonom.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Coronakrisen har i en del hjem ført til, at borgerne forbedrer køkkener og lignende i boligen. På Nørrebro fortalte Jakob Slebsager om sin renovering tidligere på året. Arkivfoto.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan meget vel komme byggemarkeder og restauranter til gode, hvis danske forbrugere får alle fem ugers feriepenge udbetalt.

Det vurderer privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er allerede aftalt, at tre af de fem ugers indefrosne feriepenge skal udbetales. Men et flertal på Christiansborg vil ifølge TV2 have alle fem uger udbetalt.

Baseret på forbruget siden marts, hvor de første restriktioner og nedlukninger fandt sted, er det oplagt, at en stor del af de ekstra feriepenge, vil blive brugt på hjemmefronten:

»Jeg regner med, at meget af det vil blive brugt på boligforbedringer«, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Det har danskerne været enormt glade for at bruge penge på det sidste halve års tid. Måske nogle lidt større boligforbedringer såsom et nyt badeværelse eller nyt køkken«.

»Noget andet er fornøjelser. Normalt vil jeg sige, at det vil være sådan noget som rejser. Men det er umuliggjort af corona. Derfor tror jeg, at sådan noget som restauranter vil komme til at nyde godt af de her feriepenge«.

Håndsrækning til virksomheder

Et af argumenterne for at sende flere penge ud til forbrugere er, at det kan være en håndsrækning til nogle af de virksomheder, der er ramt af de indførte restriktioner.

Det er eksempelvis barer og restauranter, som nu skal lukke klokken 22. Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen vil disse sandsynligvis kunne mærke, hvis de ekstra feriepenge bliver sendt i omløb.

Men effekten afhænger meget af, hvilke restriktioner de er underlagt, når pengene udbetales, vurderer hun.

Samtidig kan udviklingen i smittetal og beskæftigelsen også spille en rolle, når forbrugerne skal beslutte, hvor mange af feriepengene der skal lægges til side, og hvor meget de kan forbruge nu.

»Vi har set, at forbrugertilliden er begyndt at falde de sidste par måneder, at danskerne er blevet en lille smule mere utrygge omkring deres økonomiske situation«, siger privatøkonomen.

»Det kan komme til at smitte af på forbruget. At vi bliver lidt mere tilbageholdne med at gå ud for at bruge penge, men i stedet vil spare op«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden