Erik var 61 år, da han for første gang bemærkede, at hans penis havde taget en uheldig drejning. En 45 graders krumning i erigeret tilstand.
Med krumningen fulgte smerter, og Erik kunne ikke længere gennemføre et samleje med sin kone. Det ramte ham hårdt, og da han tog sig sammen og gik til lægen, følte han ikke, at lægen vidste, hvad han skulle stille op. Erik vil ikke have sit efternavn i avisen, for emnet er ømtåleligt, men redaktionen kender hans fulde navn.

























