0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken / Lars Dahlager / Foto: Benny Kjølhede og Heidi Skibsted / Klip: Henrik Haupt

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bliver trafikken på cykelstierne mere risikofyldt? Elkøretøjer kan få lov at drøne ind på cykelstierne

Politiet, trafikorganisationer og ulykkeseksperter er bekymrede ved udsigten til at få motoriserede skateboards og elcykler sendt ind blandt cyklisterne.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kan vi presse flere trafikformer ind på cykelstierne?

Det mener Folketinget, der har åbnet for at kunne sende blandt andet elløbehjul og motoriserede skateboards ind på cykelstierne.

Går det som planlagt, vil Færdselsstyrelsen i januar godkende bestemmelser, der gør det lovligt at anvende de eldrevne småkøretøjer i trafikken.

Det er imidlertid en beslutning, der bekymrer brugere og eksperter.

Rådet for Sikker Trafik forventer, at det vil skade trafiksikkerheden, hvis der åbnes for en lang række motoriserede køretøjer af vidt forskellig karakter: »Det vil utvivlsomt øge både utrygheden og risikoen på cykelstierne«, advarer rådet i et høringssvar.

»Vi er betænkelige ved – i den almindelige trafik – at tillade legetøj og ’sjove’ køretøjer, som må formodes særligt at appellere til børn og unge, som lægger op til kåd adfærd«, understreger organisationen.

Ligesom flere andre organisationer, der tager afstand fra ideen, peger rådet på erfaringerne fra andre lande, der har registreret et stigende antal ulykker som følge af blandt andet eldrevne løbehjul.

Ændringerne vil være til skade for trafiksikkerheden, forudser trafiksikkerhedseksperter.

Rigspolitiet advarer mod de små elkøretøjer

Også Rigspolitiet finder det meget betænkeligt: at tillade køretøjestyperne på veje, hvor færdselsloven gælder. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker ser det som problematisk at åbne for de små køretøjer på veje og cykelstier og henviser til deres manglende styre- og bremseegenskaber.

Cyklistforbundet anser ændringerne for at være direkte kontraproduktive, når det handler om at mindske antallet af uheld og ulykker på vejene. Det vil gå ud over cyklisternes færdselssikkerhed, når små hurtigtkørende eldrevne løbehjul og skateboards kastes ind i trafikken blandt langsommere kørende cyklister, forudser organisationen.

Vognmandsbranchen frygter, at dens chauffører vil komme til at påkøre flere, fordi de nye køretøjer vil bidrage til de ifølge brancheorganisationen DTL i forvejen kaotiske forhold, som det er uhyre vanskeligt at få overblik over.

Chaufførerne skal orientere sig i en håndfuld spejle til alle sider og samtidig holde øje med det, der foregår foran køretøjerne, når de for eksempel skal dreje. Og så hjælper det ikke, hvis der pludselig kommer flere forskellige køretøjer i vekslende hastigheder at skulle holde øje med. Det kan svække trafiksikkerheden, mener DTL.

Samme bekymring har trafiksikkerhedseksperter på DTU, der ser en risiko for flere kollisioner, både med cyklister og ved mødet med biltrafikanter.

»Forskning viser, at ulykker med alvorlig tilskadekomst på tojulede køretøjer ofte opstår i kryds og rundkørsler, når bilister undlader at holde tilbage«, understreger universitetet.

Fremkommeligheden bl.a. på cykelstierne forventes således at blive yderligere presset

Hvad vil man gøre ved den kraftige stigning i antallet af ulykker, regelændringerne ifølge erfaringerne fra andre byer vil medføre, spørger Københavns Kommune.

Den peger på, at det vil ramme cykeltrafikken i hovedstaden: »Fremkommeligheden bl.a. på cykelstierne forventes således at blive yderligere presset«. Det er et synspunkt, også Kommunernes Landsforening fremhæver.

Forbrugerrådet Tænk hæfter sig ved, at ingen relevante trafik- eller sikkerhedsorganisationer er taget med på råd ved udformningen af reglerne, og erklærer sig samtidig bekymret for, hvad det vil betyde for trafikbilledet.

Annonce

Udlejere ser frem til at få adgang til de danske veje

Flere selskaber, der udlejer eller handler med for eksempel elløbehjul, bakker derimod op om tankerne, om end de gerne ser en højere tilladt hastighed for de små elkøretøjer. De tilføjer i høringssvarene, at de tager sikkerheden for brugerne og andre trafikanter alvorligt.

»Vi ser det som vores pligt at uddanne vores brugere og monitorere (overvåge, red.) brugen af køretøjet«, skriver Voi Technologi, en svensk virksomhed, der har opstillet udlejningsløbehjul i Stockholm, Madrid og Zaragoza.

Samme toner lyder fra det amerikanske selskab Lime, der i efteråret kortvarigt havde stillet cirka 200 eldrevne udlejningsløbehjul op på gader og pladser i København. De trak sig efter blot fem dage og indsamlede de små køretøjer igen. Ifølge virksomhedens egne oplysninger i høringssvaret blev de benyttet over 2.500 gange af over 1.500 brugere.

Lime fremhæver elløbehjulene som en CO2-neutral trafikløsning og ser det som rimeligt, at de tillades med en hastighedsbegrænsning på 20 km/t. Det »vil være passende i forhold til den normale trafik på cykelstierne«, hedder det.

Transportordførere skal enes om forslaget

De nye regler kan indføres efter en ændring af færdselsloven, der åbnede for at tillade de små motoriserede køretøjer. I første omgang skal de alene være gældende i en forsøgsperiode, der endnu ikke er nærmere fastlagt.

Folketingets Transportudvalg skal mødes torsdag for at drøfte de mange høringssvar og den nærmere udformning af de regler, der skal tillade elløbehjul, motoriserede skateboards og selvbalancerende køretøjer.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?