0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den kollektive trafik bliver billigere for unge og ældre

De unge skal betale 60 kroner mindre for et ungdomskort, mens pensionistkortet også får gavn af aftale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige om udmøntningen af 361 millioner kroner fra finansloven til en forbedring af den kollektive trafik.

Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Selv om coronakrisen fylder meget, skal den kollektive trafik ikke glemmes. Det minder transportminister Benny Engelbrecht (S) om.

»Derfor er jeg meget tilfreds med denne aftale, hvor vi blandt andet sænker taksten for unge og ældre brugere af den kollektive trafik, indsætter flere tog mellem landsdelene og etablerer et nyt rådgivningscenter for cykelfremme«, siger han i en pressemeddelelsen.

Med aftalen prioriteres 180 millioner kroner til takstnedsættelser. Og 181 millioner kroner til andre forbedringer i den kollektive trafik.

Fra finansloven for 2020 resterer der fortsat 24,6 millioner i perioden 2020 til 2023 til senere udmøntning.

Ungdomskort falder til godt 600 kroner

Blandt andet skal det fremover være billigere for unge at benytte kollektiv trafik.

Unge mellem 16 og 19 år uden for uddannelse samt studerende på videregående uddannelser betaler i dag 666 kroner for et ungdomskort til kollektiv transport. Nu sænkes beløbet til 606 kroner om måneden. Altså med 60 kroner.

Desuden skal DSB, Metroselskabet og Movia, der tilsammen udgør Din Offentlige Transport (DOT), præsentere en pensionist-takstreform. Den skal sikre pensionistkortet, det såkaldte mimrekortet.

Parterne er konkret enige om at afsætte 25 millioner kroner årligt fra 2021 til takstnedsættelser for pensionister.

»Midlerne fordeles mellem Øst- og Vestdanmark efter den nuværende omsætning af billetindtægter for pensionistprodukter og udmøntes af trafikvirksomhederne«, står der i aftalen.

Der reserveres 12 millioner kroner årligt til trafikvirksomhederne i DOT-området. Men disse penge tildeles altså først, når der er fremlagt en plan til gavn for pensionister.

SF og Enhedslisten tolker det som en fredning af mimrekortet. Transportordfører Henning Hyllested (EL) siger i en skriftlig udtalelse:

»For Enhedslisten er det vigtigt, at kollektiv trafik er for alle. Derfor har vi sat hårdt ind for at bevare mimrekortet for pensionisterne. Og det er lykkedes«.

For De Radikale er transportordfører Andreas Steenberg særligt tilfreds med, at der kommer flere lyntog over Storebælt.

Pengene skal desuden bruges på nattog mellem Danmark, Tyskland, Sverige og Belgien og et fælles stationsanlæg ved Ny Ellebjerg. Samt medfinansiering af en ny busterminal i København.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce