Fra lørdag nat er det officielt vintertid.
Den mørke tid er over os, og dagslyset svinder her et godt stykke oppe på den nordlige halvkugle.
Mange er energiløse
De sover mere og spiser mere – gerne søde sager.
Og måske får de lyst til at anskaffe sig en af de lamper, som i annoncer lokker med alt fra vækning med solopgangsstemning og fuglesang til decideret lysterapi mod vinterdepression.


























