0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Moderne kærlighed

Forskere: Børn må godt græde sig i søvn

Det skader ikke børn at græde sig i søvn et par dage, når de skal lære at sove. Det viser det første store studie. Kritikerne er dog ikke overbeviste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Elias' forældre, Sarah Dedieu og Opgav. Claus Haxholm, har forsøgt sig med 'Godnat og sov godt'-metoden. De opgav, da gråden fra deres 14 måneder gamle søn blev for meget

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er det farligt for dit barn, hvis du lader det græde sig i søvn? Det spørgsmål dukker jævnligt op, senest da sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng Hansen kritiserede en populær metode til at lære børn at sove selv, kaldet ’Godnat og sov godt’, for at kunne skade børns hjerner og deres evne til at håndtere stress.

Men metoden, der bruges af mere end 40 procent af danskerne, er uskadelig. Det siger flere videnskabsfolk, der har forsket i ’kontrolleret trøst’, som metoden mere videnskabeligt kaldes.

»Frygten for at gøre skade afholder nogle forældre fra at bruge metoden. Men forældre kan være rolige, for al videnskab, indtil videre næsten 60 studier, har vist, at denne type metode virker og er sikker at bruge«, siger Anna Price, der er forsker på Royal Children’s Hospital i Melbourne, Australien.

Forskere har fulgt 328 småbørn
Hun har ledet et endnu ikke offentliggjort forsøg, det første af sin art i verden, hvor man over lang tid har undersøgt en gruppe børn, der blev puttet efter ’godnat og sov godt’-metoden, med en kontrolgruppe, der blev puttet efter forældrenes forgodtbefindende.

Forsøget, kaldet ’Kid’s Sleep Study’, fulgte 328 småbørn med søvnproblemer og konkluderede, at der efter fem år ikke var nogen forskel i børnenes mentale helbred, stressniveauer og i forholdet mellem barn og forældre.

Forsøget var en opfølgning på et tidligere studie, der viste, at ’godnat og sov godt’ på den korte bane var effektiv til at give børn bedre sovevaner.

Mere skadeligt at snige sig ud
’Godnat og sov godt’-metoden er opfundet af den amerikanske læge Richard Ferber for at løse det problem, at småbørn kan have meget svært ved at lære at falde i søvn uden at blive vugget, aet på ryggen, ammet eller på anden måde hjulpet til det af sine forældre. Når barnet er faldet i søvn, lister forældrene ud af værelset eller væk fra vuggen.

»Barnet ved ikke, at forældrene er gået ud, og opdager pludselig, at vugningen er slut, nusningen er ovre, og at det måske oven i købet befinder sig i et andet rum end der, hvor det faldt i søvn. Og så græder det«, siger Ferber, der leder søvncenteret på Children’s Hospital i Boston. Det er skidt for barnets tillid og udvikling ifølge Ferber.

Kritikere frygter hjerneskader
»Jeg kan slet ikke se formålet med at lade sit barn græde sig i søvn, ligesom jeg ikke kan se formålet med ikke at trøste sit barn, hvis det f.eks. falder og slår sig. Børn kan sagtens lære at falde i søvn, uden at det skal være en kamp, og uden at man skal sætte ’hårdt mod hårdt’«, siger Helen Lyng Hansen.

Ifølge hende og andre kritikere kan det skade hjernen permanent og ødelægge barnets evne til senere i livet at tackle stress, hvis det får lov at græde længerevarende. Kritikerne peger blandt andet på forskning, der viser, at børn med depressive, fraværende mødre senere får problemer med at håndtere stressende situationer. Forsøg med rotteunger, der fjernes fra deres mødre, viser også, at de i lang tid vedbliver at have højt stressniveau.

Psykologer: Ingen fare

Men sådan kan man ikke bruge forskningen, siger psykologiprofessor på Aarhus Universitet, Dion Sommer, der er ekspert i tilknytning mellem børn og forældre. »Man kan ikke bruge eksempler på langtidsfravær, mødre med depression eller rotteforsøg til at sige noget om korttidsputteteknikker. Det er misbrug af forskningen«. Han vil ikke udtale sig, om den konkrete puttemetode virker. Men farlig er den næppe. »Min formodning er, at det godt kan være stressende og hårdt for barnet i et kort forløb, men hvis alt vender tilbage til det normale, så vil der ikke være nogen negative langtidseffekter«, siger Sommer. Han slår fast, at børn, der ikke kan sove, er »markant stressende« for hele familien.



Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere