Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
mørkekørsel. Cirka en fjerdedel af alle bilister døjer med at køre i mørke, fordi de har svært ved at se godt nok.
Foto: CASPER DALHOFF /POLCREATIVE

mørkekørsel. Cirka en fjerdedel af alle bilister døjer med at køre i mørke, fordi de har svært ved at se godt nok.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange har svært ved at køre bil, når det er mørkt

Alle bliver nærsynede i mørke, men nogle er mere plagede af det end andre.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mørket falder på, og pludselig er det svært at se kurverne i sving længere fremme, de andre bilers lygter blænder, og i lyskryds flyder farverne sammen.

En del bilister vil kunne nikke genkendende til, at det er sværere og mere anstrengende at køre bil i mørke end i dagslys. Nogle finder det så ubehageligt, at de lader helt være. De planlægger sig ud af det, så de ikke behøver at køre bil om aftenen og natten, eller de beder en medrejsende være chauffør på køreturen. Andre sætter sig ind bag rattet uden at tænke nærmere over det og kører ugeneret, glad og gerne gennem natten.

For selv om alle ser dårligere i mørke, så er der stor forskel på, hvor generede vi er af det, forklarer studieleder på optometristuddannelsen på Erhvervsakademi Dania Ole Ravn, som selv er optometrist.

»Der er to hovedårsager til, at nogle mennesker ikke bryder sig om at køre i mørke. Den ene er, at vi ganske enkelt ikke ser nær så godt i mørke som i lys. Det eneste, vi kan gøre for at afhjælpe det, er at tænde lygterne på bilen. Sådan er det for alle mennesker«, fortæller han.

Den anden grund er, at øjet helt automatisk indstiller sig til at være en lille smule nærsynet, når det er mørkt. En nærsynethed, der svarer til cirka -0,5 i styrke.

»Sådan er det også for alle mennesker, men der er stor forskel på, hvor generede folk føler sig af den lille nærsynethed. Nogle mærker slet ikke noget til den, andre føler, at de får svært ved at se og orientere sig, og de bliver blændet af lyset fra andre bilers billygter og fra lyskryds«, siger Ole Ravn.

Der findes ingen større, validerede undersøgelser af, hvor mange der plages af nattenærsynethed eller natte-myopi, som det også kaldes, men få mindre undersøgelser tyder på, at det er omkring en fjerdedel af alle bilister.

Senest har en gruppe bachelorstuderende ved optometristuddannelsen undersøgt området, og ud af 263 medvirkende i undersøgelsen påviste man ved en synstest natte-myopi hos 24 procent. Hverken alder eller køn havde nogen betydning. Det så heller ikke ud til at have betydning, om personen i forvejen var nærsynet, langsynet eller slet ikke havde behov for briller til daglig.

40 procent højere ulykkesrisiko

Ser man på ulykkesstatistikkerne er der god grund til at være på vagt, når man som trafikant bevæger sig ud en mørk vintereftermiddag eller om aftenen eller natten. Det gælder både bilister, cyklister og fodgængere. Ulykkesrisikoen er nemlig cirka 40 procent højere i mørke end i dagslys. Det viser tal fra det velanskrevne norske Transportøkonomiske Institut, som har gennemgået en række analyser af mørkeulykker.

Ifølge den norske undersøgelse er det især farligt for fodgængere og cyklister at bevæge sig ude i mørket. Tallene viser også - måske ikke så overraskende - at det er betydeligt farligere at bevæge sig på vejstrækninger uden vejbelysning i forhold til strækninger, hvor der er gadebelysning.

»Mørket gør det vanskeligt at se vejens forløb og at få øje på fodgængere og cyklister i tide, så man kan sætte farten ned og undvige, hvis det bliver nødvendigt. Så det er meget vigtigt, at man tilpasser farten. Havarikommissionen for Vejulykker har i deres undersøgelser ofte set, at hastigheden har været for høj i forhold til lygternes rækkevidde, når bilister havner i en ulykke i mørke«, forklarer dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik Jesper Sølund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sørg for at have ordentligt lys på bilen, sænk hastigheden, og vær ekstra opmærksom, når du kører i mørke. Bliver du blændet af en modkørende, så undlad at bremse hårdt op, men sænk hastigheden, indtil du kan se igen«, lyder rådene fra Jesper Sølund.

Kørebriller kan måske være en løsning

Er du en af dem, der føler dig generet af dårligt syn, når du kører i mørke, så kan du overveje at gå en tur til optikeren. Ved en simpel synstest i mørke vil han eller hun kunne afgøre, om du lider af generende natte-myopi. Du bliver bedt om at se på en lille, rund, lysende plet, og hvis den ligner en stjerne, når du kigger på den, kan der være grund til at tage dig ekstra i agt, når du kører bil om aftenen eller natten. Du kan også overveje at få en kørebrille med -0,5 i styrke, som du bruger, når det er mørkt, råder leder af optometristuddannelsen i Randers Ole Ravn.

»Det vil nogle have glæde af, fordi den korrigerer for den lille nærsynethed, som opstår hos alle mennesker i mørke«.

En del optikere tilbyder også kørebriller uden styrke, men med gult eller orange glas, som skulle hjælpe mod, at billygter, gadelys og lyskurver flyder sammen eller blænder.

»Jeg kender ikke til undersøgelser af, om det virker, men princippet er det samme, som man kender fra skibriller med farvet glas. De reducerer det blå lys, der er i både sne og mørke, og det kan formentlig forhindre noget af følelsen af at blive blændet«, siger Ole Ravn.

Professor: Acceptér, at du ser dårligere i mørke

Professor i øjensygdomme Toke Bek, Aarhus Universitetshospital, finder det tvivlsomt, om kørebriller med en lille styrke eller gult glas har nogen effekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har en del patienter, der klager over, at de har svært ved at se, når de kører i mørke. Til dem plejer jeg at sige, at hvis de forventer at kunne se det samme, som når de kører i dagslys, så er der ikke noget at sige til, at de har svært ved at se. For man kan ikke forvente at have samme syn om natten og dagen - det er naturstridigt«, siger Toke Bek og forklarer, at øjet tuner ind til at se på en helt anden måde, så snart det bliver mørkt. Når det er mørkt, kan øjet ikke se skarpt, og det kan ikke se detaljer og farver.

»Så du kan altså ikke sammenligne den måde, du kører bil i dagslys med den måde, du kan køre i mørke. Du vil uvægerligt kunne se mindre, og du vil blive blændet af skarpt lys. Det er man nødt til at acceptere, og så må man gøre op med sig selv, om man har lyst til at køre i mørke eller ej«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden