VARIGT? De fleste overvægtige vil gerne tabe sig, men hjælper helt små ændringer af livsstilen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler? Forskere er vildt uenige.
Foto: Finn Frandsen

VARIGT? De fleste overvægtige vil gerne tabe sig, men hjælper helt små ændringer af livsstilen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler? Forskere er vildt uenige.

Sundhed

For og imod: Fører små ændringer i livsstil til varigt vægttab?

Forskere er uenige om hvorvidt vægttab bedst opnås ved små ændringer i livsstilen eller store.

Sundhed

Hver anden dansker er moderat eller svært overvægtig. Og bæltet skal år for år spændes ud, viser en opgørelse fra myndighederne.

De fleste svært overvægtige vil gerne tabe sig, men hvordan gør man det bedst? Hjælper helt små ændringer af livsstilen, hvor sødmælk erstattes af minimælk, som Sundhedsstyrelsen anbefaler? Forskere er vildt uenige.

JA

Tatjana Hejgaard, Ph.d., cand.brom., specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud.

Små varige ændringer i mad- og måltids-vaner og fysisk aktivitet kan resultere i, at man indtager mindre energi, end man forbrænder, med varigt vægttab til følge.

De små ændringer er konkrete vaneændringer, hvor man bevidst erstatter et mindre sundt valg med et andet lidt sundere, f.eks. at bruge minimælk i kaffen i stedet for sødmælk, gå en tur i stedet for at tage en lur osv.

Metoden fordrer, at man giver slip på tanken om at tabe så og så mange kilo til den og den dato. Man er hele tiden på vej – det er en livslang proces. Det er bedre at tabe 10 kilo og holde det end at tabe 20 kilo og tage de 10 på igen. Små ændringer er nemmere at holde fast i end store ændringer, som man ikke kan fastholde over lang tid.

Det afgørende ved metoden er, at den enkelte selv oplever vaneændringerne som små. De er derfor realistiske at holde fast i. Der er indbygget en stor grad af selvbestemmelse i forhold til valg og omfang af vaner, der skal ændres, og i hvilket tempo det skal ske. Det er dig selv, der styrer, og ændringerne harmonerer derfor med dit liv i øvrigt med udgangspunkt i din egen formåen og livssituation. En vigtig pointe er derfor, at det, der er en lille ændring for mig, ikke nødvendigvis er det for dig.

LÆS ARTIKEL

Professionelle vejledere skal indse, at de ikke er eksperter i andres liv, men at de har en vigtig opgave i at støtte forandringsprocessen og i at dele deres viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af små ændringer, så valgene træffes på et oplyst grundlag.

Når man taler om små vaneændringer for at opnå vægttab, er det ikke kun mad og motion, der er i fokus. Det handler i høj grad om at gøre sig bevidst, hvorvidt man overhovedet ønsker at tage nogle andre livsstilsvalg, end man plejer. Egentlig handler det indledningsvis ikke om at bryde et mønster, men om at blive bevidst om sit mønster.

Hvad er det, man fylder sig med? Hvad er det for nogle valg, man træffer? Og i hvilke situationer gør man det? Man skal træne sin opmærksomhed og øve sig på at ’slå autopiloten fra’. For er man egentlig sulten? Og hvorfor spiser man ellers?

En stor del af processen går ud på at lære sig selv at fokusere på noget andet end mad og f.eks. høre noget god musik, lege med børnene eller kramme sin kæreste. Men man skal også træne at være mere bevidst om den enkelte mundfuld, nyde den. Så spiser man automatisk mindre.

Dertil skal siges, at der er stor forskel på, hvilken bagage man har med sig. Nogle er ’mere udsatte’ for at tage på end andre og har også sværere ved at tabe sig eller bare holde vægten.

Derfor er der behov for forskellige tilgange til vægttab. Når akut vægttab af helbredsmæssige årsager er påkrævet eller ved behandlingskrævende overvægt, kan små livsstilsændringer ikke stå alene, men de kan supplere den behandling, man allerede får.

En lang række videnskabelige undersøgelser har vist, at små livsstilsændringer og negativ energibalance fører til vægttab.

NEJ

Metoderne, der typisk går under betegnelserne ’Små skridt’ eller ’Du bestemmer’, som primært anbefales af Sundhedsstyrelsen, har ikke nogen seriøs videnskabelig underbygning i behandlingen af overvægt. Dette på trods af at Sundhedsstyrelsen har allokeret cirka 80 millioner kroner hertil i løbet af de seneste 20 år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jens-Christian Holm, Forskningsansvarlig overlæge i børnesygdomme, ph.d., forskningsleder, klinisk ekstern lektor og forskningslektor ved Kbh. Universitet, leder af Enheden for Overvægtige Børn og Unge.

Metoderne ikke er blevet nævnt med et eneste ord i de detaljerede 288 sider med amerikanske anbefalinger, der gennemgik den eksisterende medicinske litteratur vedrørende forebyggelse, opsporing og behandling af svær overvægtige børn og unge.

For det andet har ’Små skridt’ eller ’Du bestemmer’ slet ikke integreret forståelsen af det hormonsystem (leptinsystemet), der grundlæggende regulerer fedtmassen.

Det har betydelige negative konsekvenser, i retning af at behandlere, der bruger disse metoder, ikke forstår deres patienters situation, samt at patienterne ikke kan identificere sig med eller genkende de råd, som behandleren kommer med.

Som en af flere negative konsekvenser af den manglende forståelse af leptinsystemet ser ovennævnte metoder primært energibalancen som en passiv balance udelukkende baseret på forskellen mellem det, der indtages, og det, der forbruges.

Men det er en fejlagtig forsimpling, idet energiomsætningen aktivt modarbejder det forsøgte vægttab ved at reducere det samlede energiforbrug og øge energioptagelsen, hvilket medfører, at fedtmassen bevares eller hurtigt genetableres under eller efter det forsøgte vægttab.

For det tredje er disse metoder patriarkalske af natur, idet behandleren allerede forud for konsultationen har besluttet sig for, at patienterne kun kan klare og rumme få og små forandringer i deres livsstil, selv om det netop er mange store forandringer, som patienterne af livsnødvendige årsager behøver.

I Enheden for Overvægtige Børn og Unge på børneafdelingen på Holbæk Sygehus har vi gennem de seneste 8 år taget cirka 2.000 svært overvægtige børn og unge i behandling med skelsættende resultater til følge. Cirka 70 procent af patienterne har tabt sig over længere tid, og drop-out-raten er lav: 9,8 procent efter 1 år og 22 procent efter 2 år.

Vi er kommet i en situation, hvor der er ufattelig mange svært overvægtige børn, unge og voksne, og med den svære overvægt følger potentielt invaliderende sygdomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores undersøgelser viser, at 50 procent af de svært overvægtige børn og unge med en gennemsnitsalder på 11 år har begyndende eller reelt forhøjet blodtryk, 28 procent har forhøjede kolesterolværdier, 35 procent har for meget fedt i leveren, og 18 procent har forstadier til sukkersyge.

Der er derfor ikke længere tid til at hænge fast i metoder som ’Små skridt’ eller ’Du bestemmer’, da disse metoder fagligt set befinder sig i middelalderen og på ingen måde giver patienterne den forståelse, som deres potentielt livstruende tilstand fordrer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden