10 kloge fra farmaceuten om medicin

Forsker og farmaceut Lotte Stig Nørgaard sætter medicinskabet på plads.

1. Brug pakkeapoteket

»Et sted mellem hver tredje og halvdelen af danskerne tager ikke deres medicin som ordineret. Folk glemmer at tage deres medicin, eller de går i gang med en rest antibiotika, de har liggende. Et godt eksempel er visse øjendråber, som man skal have 6 gange i døgnet. Det er der ingen, der gør. Skal man have folk til at tage deres medicin korrekt, skal den daglige dosering faktisk gerne ned til 1 gang i døgnet. Men al medicin kan desværre ikke doseres på den simple måde. Doseringsæsker, huske-sms fra apoteket eller appen Medicinhusker hjælper. Man kan også få doseringspakket sin medicin. Det er der næsten 100.000 danskere, der får. Alle landets apoteker tilbyder at dosispakke medicin«.

LÆS ARTIKEL

2. Ingen medicin i tasken

»Mange bærer rundt på medicin og glemmer det. Så kommer mor hjem, og hvad gør hun med tasken? Smider den på gulvet. Men det er ikke smart, hvis vi har børn, der kravler. Medicin skal opbevares uden for børns rækkevidde. Et andet typisk sted at opbevare medicin forkert er på badeværelset. Medicin skal opbevares tørt. Alligevel står det som regel i det mindst tørre rum. Det er en dårlig idé, da flere lægemidler suger fugt i luften til sig. F.eks. dannes der eddikesyre i kodimagnyler, når de får fugt. Så lugter og smager de fælt af eddikesyre, men virker også dårligere, da det virksomme stof, acetylsalicylsyren, omdannes. Tabletterne bliver heldigvis lyserøde af det, men ikke al medicin reagerer så tydeligt, og så ved man ikke, det er for gammelt«.

3. Spørg medicinnørden

»Det er en stor misforståelse, at lægen er den, der ved mest om medicin. Det gør apotekets personale. De er de eneste i denne her verden, der har hede drømme om medicin. Farmaceuter og farmakonomer er altid opdateret på den seneste viden. F.eks. ved vi en masse om, hvordan forskellig slags medicin interagerer med hinanden. De gode læger ringer til apoteket for at tjekke de her ting, men du kan også selv tage en snak med apoteket om, hvorvidt to typer lægemidler ikke virker godt med hinanden. Der er også lægemidler, der kun virker med mad, der ikke må tages sammen med grapefrugt eller ude i solen. Spørg apoteket!«.

4. Køb trygt det billigste

»Som udgangspunkt kan man sagtens vælge det billigste kopiprodukt i stedet for det, der står på recepten. Man kan være bombesikker på, at det aktive stof er nøjagtig det samme. Der kan være forskel i tilsætningsstofferne – bindemidler, farvestoffer, mv. – fra produkt til produkt. Nogle patienter siger, at de oplever, at produkterne virker forskelligt. Her går jeg ind for, at har man oplevet det, skal man selvfølgelig lytte til sin egen fornemmelse. Der er også nogle, der kan være allergiske over for nogle stoffer i det ene produkt, men ikke det andet«.

5. Ikke bytte købmand

»Der er masser af studier, der viser, at folk i stor stil ’prøver’ hinandens medicin. Når noget virker så godt på dig, moster, så lad mig lige prøve det. Det er pænt problematisk, for folk kan være alt fra gravide eller ammende til allergiske eller tage anden medicin, som interagerer med mosters medicin. Og så glemmer man, at moster jo altså ikke er gravid eller tager det andet medicin også. Lad være med at bytte medicin«.

6. Køb på nettet (med omtanke)

»Man skal vælge, hvem man handler med, når man køber medicin på nettet. De danske apoteker forhandler lægemidler på nettet. Også på recept. Man må ikke købe receptpligtig medicin andre steder, og køber man håndkøbsmedicin i netshops, skal man være varsom i hvert fald tre steder: 1. Hvis der er løfter om, hvor hurtigt en lidelse går over, når man tager lægemidlet. 2. Hvis der er alt for lange lister over de sygdomme, lægemidlet kan helbrede. Er det for rosenrødt, bør det være en alarmklokke. 3. Hvis lægemidlet kun kan købes hos den ene forhandler eller kun i en begrænset periode, for det kan tyde på forfalsket medicin«.

7. Bliv bag linjen

»Det kan være en meget privat ting at købe medicin. Derfor lærer farmaceuter også helt konkret i kommunikationen omkring vanskelige emner at ’skærme’ med kroppen. Simpelthen lave en vinkel væk fra de andre kunder. Man vil også ofte opleve, at man som kunde kan blive trukket hen i ’det stille hjørne’ – et begreb, som langt de fleste apoteker arbejder med. På nogle apoteker, især i udlandet, har man deciderede samtalerum. Men det er en balancegang, for det går jo heller ikke, at man som apotek konsekvent putter Viagra-pakken i en hvid papirspose. Så går der ikke længe, før alle i lokalsamfundet ved, hvad det betyder. Den slags har vi set eksempler på, og det skal man holde sig fra. Derfor er linjen i gulvet en meget god ting, som vi alle bør overholde«.

8. Intet sjusseri til børn

»Man må ikke bare reducere voksendosis, så det passer til et barn. Børnekroppen indeholder procentvis meget mere vand end voksenkroppen. Derfor virker lægemidler anderledes på børn. Børn under to år må man slet ikke medicinere selv som forælder uden at tale med lægen. Det skyldes, at mange lægemidler slet ikke er afprøvet på børn. Derfor skal man være meget varsom«.

9. Hæld ikke ud eller over

»Man skal ikke hælde medicin over i anden medicin eller i andre beholdere. Noget medicin – f.eks. nitroglycerin mod hjertekramper – kan miste noget af sin virkning, når man hælder den op i en anden beholder. Man skal heller ikke smide medicin i skraldespanden. Det er ret vigtigt, for det betragtes som farligt affald. Det skal ned på apoteket, hvor det bliver sorteret i bunker og sendt til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. I gamle dage, da apotekere selv blandede medicinen, stod en del aktive lægemiddelstoffer faktisk aflåst i giftskabet. Det er gift, der fortyndet bliver til aktive lægemiddelstoffer«.

10. Tag holdbarheden alvorligt

»Man skal især tage holdbarheden alvorligt på flydende lægemidler. Gør man ikke det, kan de blive mikrobielt forurenet. Man har ikke lyst til at hælde et forurenet lægemiddel ind i et i forvejen inficeret øre. De fleste tabletter og kapsler holder bare op med at virke, når de bliver gamle, men de flydende lægemidler kan blive farlige. Når det er sagt – og her får jeg nok ørerne i maskinen, for det er lægemiddelindustrien ikke interesseret i, at jeg siger – så virker de faste lægemidler (tabletter og kapsler) ofte ganske udmærket, selv om holdbarheden er udløbet. Der er et lovkrav på maks. fem år, men mange af dem dur i længere tid«.