Gennem de seneste årtier er talrige nye familieformer dukket op i kølvandet på fertilitetsteknologien, som gør, at det i dag er muligt at få børn, uden der er både en mand og en kvinde i parforholdet.
I debatten har der været luftet forskellige antagelser om, hvad det eventuelt gør ved børn, at de ikke kender eller har en relation til deres genetiske ophav, når de er blevet til med hjælp fra en donor.
Men ifølge et nyt studie fra det velansete University of Cambridge i England, så kan fordommene godt pakkes sammen.
De her børn har akkurat den samme risiko for at få problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre børn
Susan Golombok, professor
Ser man på børnenes psykologiske velbefindende, er der ingen forskel på at vokse op med to mødre, to fædre, som barn af en selvvalgt solo-mor, som resultat af dobbeltdonation eller måske endda være født af en rugemor sammenlignet med at vokse op i en helt traditionel kernefamilie med en biologisk mor og far.
»De her børn har akkurat den samme risiko for at få problemer og den samme chance for at have et succesfuldt liv som alle andre børn. Det, der betyder noget, er, om barnet har en sund og nær relation til forældrene, uanset hvilket køn de har, hvor mange de er, og om der er et genetisk tilhørsforhold eller ej«, slår professor i psykologi og leder af Centre for Family Research på universitetet i Cambridge Susan Golombok fast.
Hun har forsket i familieliv siden 1976, og det er hende, der har gennemgået i alt 59 relevante studier fra USA og Europa, og på den baggrund konkluderer hun altså, at det er mindst lige så godt at vokse op i en alternativ familiekonstellation som i en traditionel.
»Faktisk er der studier, der viser, at børn med to lesbiske mødre i nogle aldersgrupper har en sundere relation til deres forældre end børn fra traditionelle familier. Det må tilskrives, at disse børn generelt er meget ønskede - der er ingen, der bliver til ved et uheld. Derfor er forældrene typisk også meget engagerede forældre«.
Åbenhed om ophav giver trivsel
Susan Golombok oplever ellers, at folk har mange fordomme, og hendes forskning viser også, at både børn og forældre fra alternative familier må svare på alverdens spørgsmål fra omverdenen og også af og til må forsvare den familieform, de har valgt.
Folk har en tendens til at tage for givet, at jo mere anderledes en familie er sammensat, jo værre er det for barnet
Susan Golombok, professor
»Folk har en tendens til at tage for givet, at jo mere anderledes en familie er sammensat, jo værre er det for barnet - det bedste må altid være mor, far og børn. Men sådan hænger det ikke altså ikke sammen«.
Der er dog en enkelt faktor i familier med donorbørn, som ser ud til at betyde noget for barnets trivsel. Jo mere åbne, forældrene omkring barnets ophav, jo bedre lader det til at trives.
»Det allerbedste er, hvis forældrene som noget helt naturligt italesætter, hvordan tingene hænger sammen, allerede inden barnet har et sprog. Så er der klarhed og tryghed fra begyndelsen«, forklarer Susan Golombok og understreger, at det gælder både regnbuefamilier (med en eller flere homoseksuelle forældre) og familier, hvor der er brugt donor eller rugemor af medicinske årsager.
Ingen hovsa-børn
Selv om ingen af studierne er foretaget i Danmark eller i Norden, mener seniorforsker Mogens Christoffersen, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at resultaterne godt kan overføres til danske forhold.
