0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

34-årig vil være alenefar: Jeg vil ikke have et parforhold bare for at få et barn

Son Le drømmer om at blive far, men han synes, det er uforsvarligt at finde en kæreste alene af den grund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard/Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard/Miriam Dalsgaard

Son Le vil gerne være far. Det regner han med at opnå ved hjælp af en udenlandsk rugemor, en kontroversiel og ifølge flere uetisk tilgang til forældregerningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Son Le og jeg har kendt hinanden i mere end 10 år. Han er et af de mest klippefaste og kærlige menneske i min omgangskreds.

Jeg husker tydeligt historien om den nat, da han løb ned fra 4. sal i undertøj, fordi han havde hørt en pige skrige om hjælp. Sådan er han. Refleksgod. En, som selv tilbyder sin rå muskelkraft, når der skal flyttes, og frivilligt løfter det tunge, uhåndterbare klædeskab ned ad trapperne.

Måske er det derfor, jeg har svært ved at forstå hans projekt. Han vil være alenefar.

»Jeg føler ikke et behov for at gå ind i et forhold bare for at få et barn«, siger Son Le.

»Det synes jeg faktisk er uforsvarligt – at man kun danner forhold med en anden, fordi man vil have familie. Mulighederne er mange lige nu, og jeg mener også, at man som enlig forælder – det har vi jo set gennem generationer nu – kan gøre et ganske udmærket stykke arbejde. I hvert fald på niveau med forældre, der er i par. Og på et højere niveau end forældre, der er et par, som hader hinanden eller kun er sammen for børnenes skyld«.

Jeg har som sådan ikke mistet troen på kærligheden. Jeg tror bare, at jeg har et bredere forhold til kærlighed

Son Le er 34 år, selvstændig erhvervsdrivende og single. Drømmen om at blive far deler han med mange andre 34-årige, men hans metode er en smule utraditionel.

Han vil gerne have børn ved hjælp af en rugemor. Ikke fordi det er umuligt at finde en kvinde, der gider lave børn med ham. Men fordi han hellere vil være alene om ansvaret.

»Det er ikke, fordi jeg har mistet troen på kærligheden. Jeg tror bare, at jeg har et bredere forhold til kærlighed. Jeg bilder i hvert fald mig selv ind, at al den omsorg, jeg giver, kommer tilbage igen. Jeg føler, at jeg får masser af kærlighed, jeg får det bare ikke af én person«.

Men ville du ikke foretrække at få børn med ’den eneste ene’?

»I min verden er det utopi, at der overhovedet er noget, der hedder ’den eneste ene’. Ligesom med alt andet, som med karriere og venner, skal man gøre en indsats for at få det til at ske – og det gør jeg ikke. På den måde vælger jeg det jo indirekte fra«.

Parforholdets (u)lyksaligheder

Son Le ejer en café, der ligger i Mikkel Bryggers Gade tæt på Rådhuspladsen i København. Han arbejder nonstop. 7 dage om ugen, 365 dage om året. Når han ikke er i cafeen, knokler han med en ny forretningsidé, der sammen med kaffebaren skal danne fundamentet for det, Son Le ser som sit fremtidige ’forretningsimperium’.

Jeg har selv tre børn, og selvom vi hjemme hos mig har været to om forældregerningen, kan det til tider være svært at få enderne til at mødes. Derfor spekulerer jeg på, om Son Le overhovedet aner, hvad det er, han går ind til.

»Du kender mig jo – jeg har arbejdet sindssygt mange timer hver uge, hver måned, hvert år, og det kan jeg godt lide. Selvfølgelig skal det bære frugt på et tidspunkt. Det skal netop gøre, at jeg kan trække mig lidt mere tilbage den dag, jeg stifter familie«.

Med en partner skal jeg gå på kompromis med alt fra børneopdragelse til vasketøj

Son Le mener ikke, at det nødvendigvis er sværere at være enlig forælder. Tværtimod kan det være en fordel kun at være én.

»Når man har været single så længe, som jeg har, finder man hurtigt en måde at få sin hverdag til at hænge sammen på. Og jeg har måske nogle gode – og en del underlige – vaner, som jeg ikke rigtig kan se, hvorfor jeg skulle give slip på bare for at være sammen med en anden«.

Det leder mine tanker hen på min egen situation. Min kæreste og jeg er uenige om alt. Opdragelsestaktik, skærmpolitik, regler om bordskik. Indretningsfilosofi og rengøringsmani. Hvad som helst.

»Da du i dag sagde til din kæreste, at du kom tidligt hjem for at arbejde med det her interview, sagde hun: »O.k., betyder det så, at du laver mad?«. Sådan ville det aldrig være for mig. Det er helt op til mig selv og mine egne grænser, hvad jeg vil«.

En del af mig kan pludselig godt forstå, hvorfor Son Le er draget af livet som alenefar.

Men er det ikke naivt at tro, at du ikke kommer til at gå på kompromis med noget, når du bliver far?

»Selvfølgelig vil der være kompromiser, men det er jo stadig nogle valg, jeg selv træffer. Med en partner skal jeg gå på kompromis med alt fra børneopdragelse til vasketøj – og hvis man så går fra hinanden og laver en 7-7-ordning, mister man jo fuldstændig kontrollen halvdelen af tiden«.

Mor og far er klar med tarteletter

Singlekvinden, der ønsker sig et barn, har i dag flere muligheder.

Den lavpraktiske, men belejlige og forhåndenværende bytur afsluttet med et akavet engangsknald. Eller den statsfinansierede tilgang ved hjælp af sæddonation og insemination.

De muligheder har Son Le ikke, så for ham er valget af en rugemor indlysende. Hvis han havde haft en livmoder, havde vi ikke siddet her og snakket om, hvorfor han vil stifte familie på denne utraditionelle, måske endda kontroversielle facon, pointerer han.

Og ifølge Son Le er det da også en lidt skæv samtale, vi har gang i. For skal et barn partout vokse op med to forældre i en murermestervilla i forstæderne, hvor Hjem-Is-bilen trofast trompeterer hver søndag eftermiddag, og BMX-cyklen står ulåst i carporten, altid klar til nye sindsoprivende – men trygge – eventyr i forstadsjunglens net af blinde veje og ’Pas på legende børn’-skilte? Og når så fantasidragerne er nedlagt, står mor og far klar med tarteletter, hvorefter morgendagens lektier skal klares, skoletasken skal pakkes og så på hovedet i seng.

»På mange måder er vi jo for lang tid siden som samfund blevet enige om, at et barn sagtens kan vokse op med én forælder. Så de problemstillinger, vi snakker om nu – de er jo ikke nye, blot fordi jeg er en mand«, siger han.

Jeg skal til at smide en hurtig bemærkning om genetisk ophav ind i ligningen, men Son kommer mig i forkøbet.

»Det samme gælder problemstillinger, som opstår ved andre donorbørn eller adopterede børn. Det har været i romaner, i film, i medierne. Så det er et spørgsmål, som har været stillet mange gange, og derved ved vi også mere om, hvordan vi skal håndtere det«.

Min egen grænse går der, hvor der er tale om en eller anden form for tvang eller menneskehandel – det er et absolut no-go

Behovet for at kende sine rødder er ikke fremmed for Son Le. Hans forældre flygtede fra Vietnam til Danmark i 1975.

»Det var vigtigt for mig at komme til Vietnam, selvom jeg kender begge mine forældre. I mine unge dage kunne jeg ikke definere mig selv som dansker, og jeg var sikker på, at jeg var vietnameser. Det er da supervigtigt for den, man er, at man kender sin baggrund og sine rødder«.

Præcis derfor kunne han aldrig finde på at tabubelægge sit fremtidige barns skabelsesberetning.

»Jeg ser det ikke som et problem og ville nok sige noget lignende det her: Far elsker dig så meget og ønskede, at du skulle komme til verden, og derfor fik jeg dig. Jeg kendte ikke din mor, men lad os sammen finde ud af, hvor du kommer fra«.

Uanset hvilken familiekonstellation Son Les barn skal vokse op i, er der spørgsmål ved rugemoderskabsmodellen, som presser sig på: Hvad med den kvinde, som skal bære hans afkom i 9 måneder, for så at give barnet fra sig og aldrig se det igen? Kan man tillade sig at leje en fremmed persons livmoder, som var det en Airbnb-lejlighed?

»Min egen grænse går der, hvor der er tale om en eller anden form for tvang eller menneskehandel – det er et absolut no-go. Det er vigtigt for mig at understrege, at det skal gøres ordentligt«, siger Son Le.

I praksis kan man erhverve sig en rugemor i udlandet via forskellige formidlingsbureauer. Mange af dem opererer i lande som Ukraine, Indien og USA, hvor rugemoderskab er lovligt og ’big business’. I USA skal de kvinder, som ønsker at blive rugemødre, igennem en lang godkendelsesproces. Og mange af dem, som ansøger, sorteres allerede fra i den indledende proces. Blandt andet derfor mener Son Le også, at det er etisk forsvarligt.

»Jeg gør dem jo ikke til slaver resten af livet, men køber et produkt som de tilbyder mig. Desuden går jeg ud fra, at de rammer, som det pågældende land har sat op omkring rugemødrene, er i orden«.

Son Le fortæller, at han allerede har sparet omkring 300.000 kroner sammen. Planen er at gå i gang med barneprojektet om 2 år. Også selvom lovgivningen i Danmark mildest talt gør det hele en kende besværligt.

»Og i værste tilfælde, hvis det er helt umuligt i Danmark, så immigrerer jeg!«. Siger Son Le storsmilende, mens han slår en knyttet næve så stille ned i bordet, at vores glas knap nok klirrer.

Jeg forlader cafeen. En smule opstemt, og glæder mig helt på hans vegne.

Jeg tænker på mine egne børn, som er fremavlet på gammeldags facon efter en enkel, men gennemprøvet opskrift: en del mand, en del kvinde. 5 til 10 minutters sved, 9 måneders hævning et lunt sted, drys med rigelig blod og tårer, og så har man en baby.

Uanset opskriften er det en fuldstændig overvældende og fantastisk følelse at få børn.

Jeg under min ven at blive far, men jeg har stadig mange forbehold. Men så igen: Hvis man kan kønsdesigne sit barn på Cypern, er det så ikke også i orden at lease en livmoder?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts