Foto: Jens Dresling

Sundhed

Fejl på sygehuset rammer også de hvide kitler

Fejl i sundhedsvæsnet rammer ikke blot patienten, men også den, der fejler. Og hjælpen til traumatiseret personale er ikke god nok. I Odense vil de nu gøre det bedre.

Sundhed

Hvert år sker der titusindvis af fejl i det danske sundhedsvæsen. En del af dem med alvorlige konsekvenser for patienten. Men patienter og pårørende er ikke de eneste ofre, når der sker såkaldt utilsigtede hændelser.

Også lægen, sygeplejersken, jordemoderen eller social- og sundhedsassistenten, som har begået fejlen, kan blive traumatiseret, viser forskning. De kan føle så meget skyld, skam og sorg over det, der er sket, at de udvikler moralsk stress eller bliver ude af stand til at udføre deres arbejde professionelt, siger den norske professor Terje Mesel, der er en af de få i Skandinavien, som forsker i ’second victims’.

»Personalet kan også være en type ofre, når der sker fejl. Konsekvenserne kan være, at man bliver så bange for at lave fejl, at man bliver mere optaget af at tjekke, om man har ryggen fri, end at udvise godt klinisk mod«, forklarer professoren og giver et eksempel fra et af sine studier:

»Blandt mine informanter var der 3 ud af 23, som havde overvejet eller forsøgt selvmord som følge af hændelsen. At bidrage til, at sundhedspersonalet formår at håndtere svære hændelser, er helt afgørende. I sidste ende er det et spørgsmål om patientsikkerhed. Både for at sikre, at patienterne varetages med åbenhed, når der er gået noget galt, og for, at fejlene ikke gentager sig«.

189.467 utilsigtede hændelser

De nyeste danske tal viser, at der i 2016 blev indberettet 189.467 utilsigtede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Og sundhedspersonalet føler sig ikke godt nok hjulpet, når ulykken rammer, viser blandt andet et kvalitativt studie fra Det Regionale Netværk for Patientsikkerhed i Region Sjælland.

Man lader personalet håndtere tunge følelser i arbejds- og privatliv helt alene, så de får det værre

Studiet fra 2017 konkluderer, at støtte fra arbejdsplads og kolleger er afgørende for at komme videre, men at hjælpen er tilfældig og utilstrækkelig. Ledelsen skal følge systematisk op med samtaler, og fokus skal flyttes fra selve hændelsens alvor til den traumatiserede ansattes behov.

Det genkender postdoc ved Syddansk Universitet Katja Schrøder. Hun er ansvarlig for et pilotprojekt på Odense Universitetshospital – det første af sin art i Danmark – som skal forbedre indsatsen.

»Den nuværende indsats er mangelfuld, fordi sundhedspersonalet føler sig ensomme efter utilsigtede hændelser, og den tilgængelige hjælp er utilstrækkelig og tilfældig. Læger, jordemødre og sygeplejersker er uddannet til at tage sig af andre, men vi mangler redskaber til at tage os af vores kolleger«, siger Schrøder:

»Konsekvensen er, at man lader personalet håndtere tunge følelser i arbejds- og privatliv helt alene, så de får det værre. Det kan lede til udbrændthed, og at de simpelthen forlader arbejdet. Vi har i forvejen et problem med at rekruttere og fastholde sundhedspersonale«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Projektet i Odense løber fra april og to år frem og henter inspiration fra USA, som allerede i en årrække har haft støtteprogrammer til second victims. Et af de første blev indført i 2011 på børneafdelingen på Johns Hopkins-hospitalet i Maryland og gav så gode resultater, at det siden er implementeret på hele hospitalet. Et særligt team af især sygeplejersker og læger er uddannet i at yde støtte til second victims under og efter en utilsigtet hændelse gennem fortrolige samtaler, hvor den ramte kan være anonym.

Danske Regioner, som driver sygehusene, mener, at den nuværende praksis burde være tilstrækkelig.

»Men jeg vil ikke afvise, at der er steder, hvor det ikke fungerer optimalt, som forskningen også peger på, og det tager vi selvfølgelig alvorligt«, siger formand for løn- og praksisudvalget Anders Kühnau. Kommer der gode resultater ud af projektet i Odense, kan der også bevilges penge til mere, siger Anders Kühnau: »Vi følger projektet med stor interesse. Det er en måde at engagere medarbejderne på, og det kan være et supplement til det, som vi allerede gør. Er det en succes, er det oplagt at få det udbredt«.

Og ansvaret er regionernes, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V):

»Heldigvis har vi via indrapporteringen af utilsigtede hændelser et stærkt system, hvor sundhedspersonalet i høj grad kan lære af fejl, og patientsikkerheden opretholdes. At personalet efterlyser mere støtte og omsorg fra systemet, forventer jeg, at regionerne som arbejdsgivere tager alvorligt – at de lytter til personalet og skruer op for den hjælp, der allerede findes, så ingen medarbejdere lades i stikken«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce