Stemningen er vendt: Piger siger igen 'ja tak' til hpv-vacciner

Forældres tillid til hpv-vaccinen, der kan beskytte mod livmoderhalskræft, er vendt.

15.593 unge piger tog de første fem måneder af 2018 imod tilbuddet om gratis hpv-vaccine. Mens kun 12.100 piger takkede ja i samme periode 2017.

Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Dermed er antallet af piger, der lader sig vaccinere, steget med 29 procent i de første fem måneder af 2018 i forhold til året før.

»Stemningen er helt entydigt vendt«, siger sektionsleder Palle Valentiner-Branth, Statens Serum Institut, der har trukket de nye tal for Politiken.

»Vi så et kæmpe fald i tilslutningen oven på TV2's dokumentar (De Vaccinerede Piger fra marts 2015, red.), hvor vi nåede bunden med den lavest målte vaccintationsaktivitet et stykke inde i 2016. Men nu går det igen den rigtige retning og faktisk i en hastighed, så vi langsomt, men sikkert måned for måned indhenter lidt af det tabte tilbage«, siger han.

Og det glæder Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse enormt meget.

»Det tyder på, at vi er på rette vej«, siger han.

Det var mange måneders massiv sammenkædning af meget syge unge kvinder og så den vaccine, der skal beskytte mod livmoderhalskræft, der fik tilslutningen til at dale.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bliver 6000 kvinder årligt opereret for forstadier til livmoderhalskræft, mens 375 kvinder får selve kræftsygdommen, og omkring 100 dør af sygdommen. Hovedparten før de fylder 50 år.

Medier fik tilslutning til at dale

Politiken var det første medie, der i marts 2013 skrev, hvordan en forælder selv mente, at datteren var blevet alvorligt syg efter sit andet hpv-vaccinestik.

Siden fulgte flere medier efter. Både traditionelle og sociale medier. Der blev berettet om alvorligt syge piger, der selv mente, at deres lidelser stammede fra vaccinen. Men først da TV2 sendte den meget omtalte, roste og udskældte dokumentar, hvor man så mange alvorligt syge unge kvinder og hørte om deres lidelser, blev mange forældre nervøse og fravalgte vaccinen.

Det blev så alvorligt, at Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse i maj 2017 så sig nødsaget til at iværksætte en større hpv-kampagne.

»Det tyder ifølge vores tal helt klart på, at den kampagne har virket efter hensigten, men faktisk var der allerede forinden en begyndende tiltro til vaccinen igen«, siger Palle Valentiner-Branth.

I hele 2017 begyndte 31.750 kvinder i programmet for hpv-vaccination. Mens kun 15.228 takkede ja til tilbuddet i 2016.

Da 2017-tallet er tæt på at dække hele årgangen, der blev 12 år i 2017 og dermed kan få vaccinen, betyder det ifølge Statens Serum Institut, at nogle af de piger, hvis forældre afventede debatten, er blevet afklaret.

»Nogle forældre har holdt vejret en periode og fulgt debatten, men har så sagt, at nu tror vi igen på, at den er sikker nok og har så ladet sine døtre vaccinere,«, siger Palle Valentiner-Branth.

Vaccine virker

I maj i år udkom et såkaldt Cochrane-review, der har sammenholdt 26 forskellige videnskabelige studier af effekt og potentielle bivirkninger målt på 73.428 kvinder fra hele verden de seneste otte år.

Den samlede konklusion er entydig:

Hpv-vaccinen nedsætter risikoen for forstadier til livmoderhalskræft. Mens kun 2 ud af 10.000 vaccinerede fik forstadier, gjaldt det for 163 ud af 10.000, der fik placebo.

Dermed virker vaccinen efter hensigten, konkluderer forskerne.

Cochrane-gennemgangen viste også, at hpv-vaccinen ikke ser ud til at øge risikoen for alvorlige bivirkninger, som der var syv procent af i både den vaccinerede gruppe og kontrolgruppen.

Mandag offentliggjorde forskere fra Københavns Universitet, at pigerne fra årgang 1993 – den første vaccinerede – har 40 procent færre tilfælde af hpv-udløste svære celleforanderinger end ti år ældre kvinder, der ikke har fået den gratis vaccine.

Jesper Fisker glæder sig over forskningsresultaterne, der igen bekræfter, at der er tale om en sikker vaccine.

»Det bestyrker bare vores anbefaling yderligere om, at man bør lade sig vaccinere. Og heldigvis kan vi så også se, at flere forældre nu lytter til den anbefaling igen«.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der i dag en langt mere nuanceret mediedebat om vaccinen, hvor forældres bekymringer bliver anerkendt, samtidig med den stigende mængde dokumentation for, at vaccinen »ikke giver de bivirkninger, man frygtede og virker helt efter hensigten«.

»Derfor tror jeg også, at vi ser flere piger takke ja til en vaccine, der kan beskytte mod kræft. Og det er nok det, der glæder mig mest«, siger Jesper Fisker.

Tre ud af fire siger siger ja

Kun én ud af fire piger fra årgang 2003 havde i 2016 taget imod tilbuddet om hpv-vaccination, mens det nu er oppe på tre ud af fire for denne årgang. Ikke helt på niveau fra før hpv-krisen, men tæt på, understreger Palle Valentiner-Branth.

Statens Serum Institut er »forsigtigt optimister« med henblik på vaccinens fremtid.

»Vi har jo set, hvor lidt, der skal til, at det går galt. Og der er naturligvis en usikkerhed hos nogle, så derfor tør jeg ikke spå om fremtiden. Men hvis udviklingen fortsætter som nu, så får vi altså ligeså stille indhentet det tabte«, siger han.