Tre gange forsøgte hun at tage sit eget liv, blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, men udskrevet igen ganske kort tid efter. Til sidst stod 30-årige Louise Kirk i juni sidste år på taget af Sct. Mathias Centret i Viborg og ville springe, da politiet fandt hende.
»Jeg sagde, at jeg ikke ville indlægges frivilligt igen, for det havde jo ikke hjulpet de andre gange. Så blev jeg indlagt med tvang i 14 dage«, siger hun.


























