Stigning i antal af selvmordsforsøg med Panodil bekymrer forskere

Udviklingen burde være vendt. Efter to lovindgreb, der har begrænset unges adgang til Panodil, troede forskerne, at man havde fået skovlen under en uhyggelig stigning i antallet af piger, der endte på hospitalet med Panodil-forgiftninger i et forsøg på at skade sig selv.

Men efter få års fald er der nu igen flere piger, der ender med forgiftning.

»Det burde ikke stige, men det gør det«, siger Kim Dalhoff, som er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og var med til at oprette Giftlinjen for 12 år siden. Det er en landsdækkende døgnåben telefonrådgivning med sygeplejersker og læger, der er særligt uddannet inden for forgiftning.

Det er nu fem år siden, at der i Danmark blev indført begrænsning for, hvor mange Panodil, man må købe ad gangen. Indgrebet fulgte op på en aldersbegrænsning i 2011, hvor det blev forbudt at sælge håndkøbsmedicin med paracetamol til unge under 18.

Umiddelbart har udviklingen herefter set lovende ud, vurderer Britt Morthorst fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, DRISP. Hun har studeret effekterne af begrænsninger for handlen med håndkøbsmedicin som Panodil.

»Vi kan se, at der er en nedgang i forgiftninger præcis svarende til det tidspunkt, hvor begrænsningerne blev indført«, siger hun.

Faldet blev til en stigning

Antallet af piger mellem 10 og 19 år, der bliver indlagt efter selvmordsforsøg og forgiftning med acetylsalicylsyre eller paracetamol, er ifølge Landspatientregistret halveret fra 1.093 i 2009, hvor antallet var højest, frem til 2015. Men i 2016 var der 710 indlæggelser. I 2017 lidt færre igen.

Den pludselige stigning i 2016 undrer forskerne.

»Jeg har ikke en forklaring på det«, siger Britt Morthorst.

Kim Dalhoff fra Giftlinjen er også undrende:

»Affektforsøg er der gjort indhug i. Det ved vi ude fra afdelingerne. Der er færre af dem, der tog pillerne ved akut kærestesorg og lignende. Men der har også hele tiden været nogle, som har planlagt forsøget forinden, og det kan være, det er dem, vi nu ser tydeligere i statistikken«, siger han.

Britt Morthorst peger på, at der kan være behov for yderligere tiltag:

»At udviklingen flader ud, og at der er en stigning i antallet af piger, der bliver indlagt med forgiftning i 2016, kan tyde på, at det ikke er nok med de begrænsninger, vi allerede har indført. I Sverige har man også indført pakningsbegrænsning, men blev ved med at se en stigning i forgiftninger. I 2015 trak man Panodil og al anden håndkøbsmedicin tilbage fra supermarkederne og efterlod kun Treo – man kan ikke overdosere med brusetabletter«, siger hun.

Dog mener forskerne, at det er for tidligt at sige noget om effekten i Sverige.

Og til trods for indgrebet i 2015 har man i Sverige set en yderligere stigning frem til 2018. De svenske myndigheder formoder, det hænger sammen med, at unges trivsel er for nedadgående.

»De fleste af paracetamolforgiftningerne er bevidst udført. Hvad årsagen er til, at unge mennesker vil tage deres eget liv, kædes sammen med dårligt psykisk helbred«, forklarer Eva Arlander, som er enhedschef i anvendte lægemidler hos den svenske lægemiddelstyrelse Läkemedelsverket.

Mange unge kvinder trives dårligt

Den samme negative udvikling ses i Danmark. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 har hver tredje unge kvinde mellem 16 og 24 år dårligt mentalt helbred, en stigning på mere end 50 procent siden 2010.

Morten Bundgaard er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens center for planlægning og beskæftiger sig med psykiatri og selvmordsforebyggelse. Han peger på, at mens der ikke er direkte undersøgelser, der kæder selvmordstanker og trivsel sammen, så er der en »formodet sammenhæng«.

»Vi ved, at der er et stigende antal unge kvinder med tegn på mistrivsel, og at der fra 2006 til 2016 er en tredobling af diagnosticeret angst og depression hos unge med flere end 7.000 i 2016. Der kan være en sammenhæng mellem det og det stigende antal paracetamolforgiftninger, der optræder i statistikken«, siger Morten Bundgaard.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man skal afvente »afgørende ny viden« før man sætter nye begrænsninger i værk.

»Derefter skal det diskuteres i de faglige miljøer«, siger Morten Bundgaard.

Kim Dalhoffs erfaringer fra Giflinjen peger også på, at problemet med paracetamol-medicin som Panodil og selvmord langt fra er forsvundet.

»Det er stadig det hyppigste lægemiddel, man ser i selvmordsforsøg i Danmark. Vi får 30.000 opkald om året nu, mod 10.000 om året for ti år siden. Af dem er en tredjedel forsøg med lægemidler eller rusmidler, og af dem er ca. 3.000-4.000 med paracetamol«.