Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kirstens lungekræft er så fremskreden, at hun kun kan tilbydes behandling, der kan forbedre livskvaliteten af den smule liv, hun måtte have tilbage.
Foto: Emma Sejersen

Kirstens lungekræft er så fremskreden, at hun kun kan tilbydes behandling, der kan forbedre livskvaliteten af den smule liv, hun måtte have tilbage.

Sundhed

Danmark har vesteuropæisk bundrekord i levealder

14 sundhedsministre har i snart 30 år vidst, at danskerne dør før borgere i alle andre lande, vi normalt sammenligner os med.

Sundhed

I intet andet vesteuropæisk land er middellevetiden så lav som i Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra samarbejdsorganisation OECD.

Mens borgerne i de længst levende lande kan forvente at blive 83,7 år i Schweiz og 83,5 år i Spanien, kan danskerne blot forvente at blive 80,9 år. Efter Danmark kommer alene østeuropæiske lande som Tjekkiet, Kroatien, Estland og Polen.

»Middellevetid er det bedste mål, vi har for en befolknings generelle sundhedstilstand. Og her ligger Danmark desværre rigtig dårligt. Og har gjort i rigtig mange år«, siger Knud Juel, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed.

I 1960 havde Danmark den 4. længste middellevetid i hele verden. I 1970 lå vi nummer 6 i Europa. I 1980 nummer 9. I 1990 nummer 17, hvor kun Portugal lå efter os som sidste vesteuropæiske land.

Resultatet er ikke udtryk for et sundhedsvæsen, der svigter

Ved årtusindskiftet havde Portugal overhalet os, og siden da har Danmark haft den dårligste middellevetid i Vesteuropa.

Dokumentation siden 1989

En ung Knud Juel var i 1989 med til at dokumentere de store forskelle i middellevetid og har siden påpeget den dårlige placering i utallige rapporter.

»Det skulle ikke hedde sig, at politikerne ikke vidste noget om det. Hvad de så ville gøre ved det, er deres sag«, siger Knud Juel.

Siden den første rapport har 14 sundhedsministre fra begge sider af Folketingssalen haft den nedslående viden om danskerens dårlige placering, uden at de har fået Danmark væk fra den vesteuropæiske bundplacering. Andre landes sundhedsgevinster har altid overstrålet de danske.

Fire førende sundhedsprofessorer fastslår samstemmende, at den dårlige placering ikke skyldes for få penge til hospitalerne, dårlige læger eller dårlige behandlingsresultater eller et dårligt fungerende sundhedsvæsen generelt.

»Resultatet er ikke udtryk for et sundhedsvæsen, der svigter«, siger professor i sundhedsøkonomi og -politik, Kjeld Møller Pedersen, SDU.

Han støttes af professor Jes Søgaard.

»Vi kan geare og toptune vores sundhedsvæsen til sygdomsbehandling, men når vi forbliver verdensmestre i at få de alvorlige sygdomme, så når vi ikke de andre landes middellevetid«, siger han.

Professorerne fastslår, at den dårlige placering skyldes, at langt flere danskere siden 1970’erne har fået alvorlig sygdom på et tidligere tidspunkt i livet end borgerne i de andre lande.

»Skal middellevetiden løftes, skal færre få sygdom tidligt i livet. Det kan sundhedsvæsenet ikke løse, der spiller livsstil og levevilkår en nøglerolle. Og her er det rygning, der er hovedforklaringen«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Ifølge de fire professorer er rygning efterfulgt af overforbrug af alkohol de to vigtigste årsager til alt for mange tilfælde af tidlig sygdom og død.

Lungekræft er ifølge professor Jes Søgaard »et perfekt parameter til at måle konsekvenserne af en befolknings rygevaner, og her har vi historisk ligget højt«.

De nye OECD-tal viser, at vi fortsat har den 4. højeste forekomst af kræft og den 8. højeste dødelighed af kræft målt per 100.000 indbyggere efter alene østeuropæiske lande.

Opdeler man på køn, dør flest kvinder per 100.000 af kræft i Ungarn. Men danske kvinder ligger på en ubehagelig andenplads.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmark har den tredje højeste forekomst af død af rygerlunger/kol efter Tyrkiet og Ungarn.

Ifølge både Knud Juel og professor Morten Grønbæk, direktør ved Statens Instiutut for Folkesundhed, er det danske kvinders i europæisk sammenhæng atypiske rygemønster de seneste 40-50 år, der i dag er den væsentligste forklaring på den lave danske placering.

Andelen af rygende danske mænd har historisk mindet om andre landes rygevaner.

»Danske kvinder begyndte at ryge langt tidligere end i andre nordiske og europæiske lande, og de danske kvinders forekomst af lungekræft steg. Og har nu overhalet danske mænds«, siger Morten Grønbæk.

Sundhedsminister: Mere skal gøres

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) anerkender, at den dårlige danske placering primært skyldes, »at danskerne i 1960’erne og frem til 1990’erne røg mere end vores naboer. Det kan ses i tallene i dag for middellevetid tager lang tid at rykke«.

»Desværre ryger vi fortsat alt for meget og særligt bekymrende er det, at så mange børn og unge ryger og der hver dag er 40 børn og unge, der tænder en smøg og bliver dybt afhængige. hvis vi skal sikre en højere levealder, så er det alfa og omega, at vi når målet om en røgfri generation i 2030 og generelt får flere til at skodde smøgerne«, oplyser Ellen Trane Nørby.

I den skriftlige kommentar oplyser ministeren, at det »kræver ansvar hele vejen rundt fra de unge selv, deres forældre, uddannelsesinstitutioner såvel som politisk«, hvis målet skal nås. Ministeren erkender også, at »vi er ikke i mål endnu«.

»Hvis vi fortsat ønsker at sikre en markant bedre livslængde i Danmark og vel og mærke sunde leveår, så skal der gøres mere«, siger Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeren pointerer, at danske kvinder har fået en 3,8 år højere middellevetid siden årtusindskiftet, mens mænd har fået 4,5 år ekstra.

»En af de ting, vi har gjort, er, at satse massivt på at sikre bedre kvalitet på både kræft- og hjerteområdet, såvel som en række andre sygdomsområder, og så har vi styrket sundhedsvæsenet økonomisk. Det har medført markant bedre overlevelse«, siger ministeren og pointerer, at rygeloven fra 2007 har sikret røgfrie miljøer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Trods de mange ekstra milliarder til sundhedsvæsenet siden årtusindskiftet har vi i hele perioden har Vesteuropas dårligste middellevetid.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce