0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark har vesteuropæisk bundrekord i levealder

14 sundhedsministre har i snart 30 år vidst, at danskerne dør før borgere i alle andre lande, vi normalt sammenligner os med.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Kirstens lungekræft er så fremskreden, at hun kun kan tilbydes behandling, der kan forbedre livskvaliteten af den smule liv, hun måtte have tilbage.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I intet andet vesteuropæisk land er middellevetiden så lav som i Danmark.

Det viser en ny opgørelse fra samarbejdsorganisation OECD.

Mens borgerne i de længst levende lande kan forvente at blive 83,7 år i Schweiz og 83,5 år i Spanien, kan danskerne blot forvente at blive 80,9 år. Efter Danmark kommer alene østeuropæiske lande som Tjekkiet, Kroatien, Estland og Polen.

»Middellevetid er det bedste mål, vi har for en befolknings generelle sundhedstilstand. Og her ligger Danmark desværre rigtig dårligt. Og har gjort i rigtig mange år«, siger Knud Juel, professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed.

I 1960 havde Danmark den 4. længste middellevetid i hele verden. I 1970 lå vi nummer 6 i Europa. I 1980 nummer 9. I 1990 nummer 17, hvor kun Portugal lå efter os som sidste vesteuropæiske land.

Resultatet er ikke udtryk for et sundhedsvæsen, der svigter

Ved årtusindskiftet havde Portugal overhalet os, og siden da har Danmark haft den dårligste middellevetid i Vesteuropa.

Dokumentation siden 1989

En ung Knud Juel var i 1989 med til at dokumentere de store forskelle i middellevetid og har siden påpeget den dårlige placering i utallige rapporter.

»Det skulle ikke hedde sig, at politikerne ikke vidste noget om det. Hvad de så ville gøre ved det, er deres sag«, siger Knud Juel.

Siden den første rapport har 14 sundhedsministre fra begge sider af Folketingssalen haft den nedslående viden om danskerens dårlige placering, uden at de har fået Danmark væk fra den vesteuropæiske bundplacering. Andre landes sundhedsgevinster har altid overstrålet de danske.

Fire førende sundhedsprofessorer fastslår samstemmende, at den dårlige placering ikke skyldes for få penge til hospitalerne, dårlige læger eller dårlige behandlingsresultater eller et dårligt fungerende sundhedsvæsen generelt.

»Resultatet er ikke udtryk for et sundhedsvæsen, der svigter«, siger professor i sundhedsøkonomi og -politik, Kjeld Møller Pedersen, SDU.

Han støttes af professor Jes Søgaard.

»Vi kan geare og toptune vores sundhedsvæsen til sygdomsbehandling, men når vi forbliver verdensmestre i at få de alvorlige sygdomme, så når vi ikke de andre landes middellevetid«, siger han.

Professorerne fastslår, at den dårlige placering skyldes, at langt flere danskere siden 1970’erne har fået alvorlig sygdom på et tidligere tidspunkt i livet end borgerne i de andre