0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Uffe Frandsen
Foto: Uffe Frandsen

Julens madorgier får kolesteroltallet til at stige til behandlingskrævende højder.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kolesteroltallet er 20 procent højere efter jul

Ni af ti ville skulle sættes i behandling, hvis de fik målt kolesteroltal i første uge af januar, viser dansk forskning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi danskere har for vane at samle os flere gange i løbet af december og spise. Konfekt, klejner, æbleskiver og gløgg. Medister, flæskesteg med sprød svær, andesteg, sovs, vin, portvin og risalamande med godt med flødeskum.

Alle disse lækre ting konsumerer vi særligt hyppigt og meget af i dagene før, under og lige efter julen. Men de omfangsrige middage med fed og sukkerrig mad sætter et tydeligt spor i kroppen, har danske forskere nu vist:

Efter juleferien er vores kolesteroltal steget med hele 20 procent.

»Det er helt vildt. Men også foruroligende, at så mange mennesker spiser sig til et så højt kolesteroltal«, siger læge Anne Langsted, mens hendes forskerkollega Signe Vedel-Krogh samstemmer. De to står bag undersøgelsen sammen med forskerne Camilla J. Kobylecki og Børge G. Nordestgaard. Studiet er netop udgivet i det internationale tidsskrift Atherosclerosis.

Forskerne fra afdeling for klinisk biokemi på Herlev og Gentofte Hospital har undersøgt 25.764 personer mellem 20 og 100 år fra København og omegn som led i en stor befolkningsundersøgelse, Herlev-Østerbro-undersøgelsen, som blev påbegyndt i 2003.

»Folk er mødt op til undersøgelsen gennem hele året, og vi har målt kolesteroltal på alle. Her kunne vi se, at kolesteroltallet var hele 20 procent højere lige efter julen i forhold til om sommeren«, siger Anne Langsted, der ikke er i tvivl om, at det skyldes kosten: Spiser man fed mad og særligt fedt fra dyr: smør, fløde og fedt kød, så stiger kolesteroltallet betragteligt, forklarer hun.

»Men man ved ikke, hvor farligt det er med de pludselige stigninger, vi her har observeret«.

Kolesterol er et fedtstof, som bruges i opbygning af kroppens celler og hormoner. Specielt fed mad kan få indholdet af kolesterol i blodet til at stige.

»Meget kolesterol giver åreforkalkning, og åreforkalkning kan lede til blodprop i hjerne og hjerte. Det er nogle af vores helt store sygdomme, der slår mange mennesker ihjel. Og jo mere kolesterol dine karvægge bliver udsat for, jo højere risiko«, siger Anne Langsted.

Forskerne undersøgte også, om man kan se en stigning i antallet af blodpropper i hjertet i januar.

»Vi kan ikke se, at det forhøjede kolesteroltal efter jul giver sig udtryk i flere blodpropper i januar. Det er muligvis, fordi hjerte-kar-tilfælde primært afhænger af akkumuleret kolesterol – altså ophobet kolesterol gennem tiden, og ikke at det stiger i korte perioder. Derfor er det vigtigste, at man spiser sundt til daglig, dyrker motion og ikke ryger«, siger Signe Vedel-Krogh.

I løbet af foråret og sommeren falder kolesteroltallet igen. Men den nye undersøgelse giver vigtig viden til de læger, der har patienter med forhøjet kolesteroltal:

»Lige efter jul har ni ud af ti i undersøgelsen et så højt kolesteroltal, at man ville overveje at sætte dem i behandling. Måler lægen på dette tidspunkt og skal bedømme, om folk skal i behandling, risikerer man at igangsætte en behandling, selv om det måske ikke er nødvendigt«, siger Signe Vedel-Krogh.

Cirka 600.000 eller en af fem danskere på 40 år eller derover får behandling for forhøjet kolesteroltal.





Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden