0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert skærer igennem: Nu bliver hospitalerne fjernstyret fra København

Professor er skeptisk, men håber nye fællesskaber vil sikre bedre sammenhæng for patienterne.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når danskerne onsdag har nærstuderet regeringens store reform af det danske sundhedsvæsen, vil ét spørgsmål være det eneste relevante:

Bliver sundhedsvæsenet bedre for danskerne?

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi- og politik ved Syddansk Universitet, der allerede har hørt om reformindholdet på de departementale vandrør, er ikke i tvivl.

»Den diplomatiske version lyder, det er svært at se, at noget bliver bedre. Særligt her og nu. Om nogle år kan samarbejdet mellem sygehuse, læger og kommuner måske fungere bedre, men den bureaukratiske struktur er blevet styrket. Jeg har svært ved at se, at det bliver til danskernes bedste«, siger han få minutter før, han sætter sig til bordet og fejrer sin 70-års fødselsdag.

»Vi har fået et mere bureaukratisk sundhedsvæsen, hvor der bliver længere til de lokale politikere. Vi vil få et sundhedsvæsen, hvor Folketinget og ministeren vil blive fristet til at gå ind og rode ved lokale forhold, hvilket ikke nødvendigvis er positivt«, siger han.

Professoren hentyder til, at både de fem regioner og de 205 direkte folkevalgte regionspolitikere bliver afskaffet.

I stedet vil regeringen erstatte regionerne af fem sundhedsforvaltninger, der skal drive hospitaler og være ansvarlig for sundhedsvæsenet, undtagen de kommunale sundhedsopgaver.

Der kommer også en ny ledelsesstruktur i forvaltningerne, hvortil der udpeges repræsentanter med stærke sundhedsfaglige kompetencer og politisk gehør som alternativ til de nuværende direkte folkevalgte regionspolitikere.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der ser ud til at miste sit job, er »rigtig skuffet over«, at den folkevalgte forankring i sundhedsvæsenet forsvinder.

»Man får en anden form for demokrati, og der bliver potentielt længere fra dem, som skal udsættes for beslutningerne, til dem som tager beslutningerne«, siger hun.

Lægeforeningen støtter en oprustning af det nære sundhedsvæsen, væk fra hospitalerne, tættere på borgerne. Men lægerne er usikre på, om en stor reform er løsningen.

»Det vil tage år at få til at fungere, og der er jo ikke sikkerhed for, at det, man putter i stedet for, rent faktisk vil være bedre til at løse de konkrete og påtrængende problemer, vi har i sundhedsvæsenet«, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

For at patienten ikke støder på forhindringer på sin rejse fra egen læge via hospital til et kommunalt sundhedstilbud over egen læge igen, inden den ældre borger måske skal på hospitalet igen, vil der også opstå 21 nye sundhedsfællesskaber skabt omkring landets 21 akuthospitaler.

Den ide kalder Kjeld Møller Pedersen »interessant«.

Han forklarer, at sundhedsvæsenet i ti år har forsøgt »alt mellem himmel og jord« for at skabe bedre, sammenhængende patientforløb med glidende sektorovergange. Men mange har alligevel oplevet, hørt eller læst, at den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden laver.

»Det her er en måde at forsøge at løse problemerne på. Det skal have en chance, men vi må ikke bilde befolkningen ind, at der er noget, der bliver godt her og nu. Vi skal sætte håbet til, at koordineringen bliver bedre i de nye sundhedsfællesskaber, men det bureaukratiske system bliver overordnet set øget og i virkeligheden fjernstyret fra København«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden