Foto: Emma Sejersen
Sundhed

Ekspert skærer igennem: Nu bliver hospitalerne fjernstyret fra København

Professor er skeptisk, men håber nye fællesskaber vil sikre bedre sammenhæng for patienterne.

Sundhed

Når danskerne onsdag har nærstuderet regeringens store reform af det danske sundhedsvæsen, vil ét spørgsmål være det eneste relevante:

Bliver sundhedsvæsenet bedre for danskerne?

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi- og politik ved Syddansk Universitet, der allerede har hørt om reformindholdet på de departementale vandrør, er ikke i tvivl.

»Den diplomatiske version lyder, det er svært at se, at noget bliver bedre. Særligt her og nu. Om nogle år kan samarbejdet mellem sygehuse, læger og kommuner måske fungere bedre, men den bureaukratiske struktur er blevet styrket. Jeg har svært ved at se, at det bliver til danskernes bedste«, siger han få minutter før, han sætter sig til bordet og fejrer sin 70-års fødselsdag.

»Vi har fået et mere bureaukratisk sundhedsvæsen, hvor der bliver længere til de lokale politikere. Vi vil få et sundhedsvæsen, hvor Folketinget og ministeren vil blive fristet til at gå ind og rode ved lokale forhold, hvilket ikke nødvendigvis er positivt«, siger han.

Professoren hentyder til, at både de fem regioner og de 205 direkte folkevalgte regionspolitikere bliver afskaffet.

I stedet vil regeringen erstatte regionerne af fem sundhedsforvaltninger, der skal drive hospitaler og være ansvarlig for sundhedsvæsenet, undtagen de kommunale sundhedsopgaver.

Der kommer også en ny ledelsesstruktur i forvaltningerne, hvortil der udpeges repræsentanter med stærke sundhedsfaglige kompetencer og politisk gehør som alternativ til de nuværende direkte folkevalgte regionspolitikere.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der ser ud til at miste sit job, er »rigtig skuffet over«, at den folkevalgte forankring i sundhedsvæsenet forsvinder.

»Man får en anden form for demokrati, og der bliver potentielt længere fra dem, som skal udsættes for beslutningerne, til dem som tager beslutningerne«, siger hun.

Lægeforeningen støtter en oprustning af det nære sundhedsvæsen, væk fra hospitalerne, tættere på borgerne. Men lægerne er usikre på, om en stor reform er løsningen.

»Det vil tage år at få til at fungere, og der er jo ikke sikkerhed for, at det, man putter i stedet for, rent faktisk vil være bedre til at løse de konkrete og påtrængende problemer, vi har i sundhedsvæsenet«, siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

For at patienten ikke støder på forhindringer på sin rejse fra egen læge via hospital til et kommunalt sundhedstilbud over egen læge igen, inden den ældre borger måske skal på hospitalet igen, vil der også opstå 21 nye sundhedsfællesskaber skabt omkring landets 21 akuthospitaler.

Den ide kalder Kjeld Møller Pedersen »interessant«.

Han forklarer, at sundhedsvæsenet i ti år har forsøgt »alt mellem himmel og jord« for at skabe bedre, sammenhængende patientforløb med glidende sektorovergange. Men mange har alligevel oplevet, hørt eller læst, at den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden laver.

»Det her er en måde at forsøge at løse problemerne på. Det skal have en chance, men vi må ikke bilde befolkningen ind, at der er noget, der bliver godt her og nu. Vi skal sætte håbet til, at koordineringen bliver bedre i de nye sundhedsfællesskaber, men det bureaukratiske system bliver overordnet set øget og i virkeligheden fjernstyret fra København«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce