Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dybt uansvarligt: Sundhedspersonale kan uopdaget snage i patienternes data i hovedstaden

I flere år har der ikke været nogen systematisk kontrol med, om sundhedspersonale lurer i patientjournaler i hovedstaden. Regionen erkender ’utilstrækkelig’ kontrol.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er ikke styr på lægers, sygeplejerskers og andet sundhedspersonales mulighed for at snage i dybt personlige oplysninger om patienter i hovedstaden.

Så klar er konklusionen fra flere eksperter på baggrund af en rapport, som advokatvirksomheden Bech-Bruun har udarbejdet for Region Hovedstaden og Region Sjælland, og som Politiken har fået aktindsigt i.

Rapporten handler om beskyttelsen af patienternes privatliv i forbindelse med det omstridte it-system Sundhedsplatformen, som er blevet indført i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Men selv om de to regioner er fælles om it-systemet, er kontrollen med, om sundhedspersonalet misbruger patienternes personlige oplysninger, vidt forskellig.

Mens Region Sjælland for længst har indført et system, der reagerer, hvis personalet kigger på oplysninger om en patient fra en anden afdeling, eller hvis en medarbejder søger i naboers, kollegers eller familiemedlemmers journaler, så er kontrollen langt mere hullet i Region Hovedstaden. Her fører man stadig kun en manuel stikprøvekontrol.

Det medfører hård kritik fra flere forskere.

»Regionen tilsidesætter det ansvar, de har som dataansvarlig myndighed. Det er nærmest en ren tilståelsessag. Rapporten peger på, at de kontrolmekanismer, de har sat op, er så bredmaskede, at der reelt ingen kontrol er«, siger lektor i sundhedsret Kent Kristensen på SDU.

Professor Thomas Ploug, som forsker i it- og medicinsk etik på Aalborg Universitet, er enig.

»Man tager ikke beskyttelsen af privatlivet alvorligt. Logning er et af de mest effektive instrumenter til at sikre privatlivsbeskyttelse, hvis man laver en systematisk gennemgang af episoderne. Men gør man ikke det, så har det ikke den præventive effekt«, siger han.

Gennem årene har der været flere eksempler på sundhedspersonale, som har snaget i personlige oplysninger. Avisen Danmark beskrev tidligere på året, at Sundhedsdatastyrelsen alene i årene 2014-2018 politianmeldte 50 sager om uberettigede opslag om borgeres medicinforbrug.

Derfor undrer det også formanden for Patientdataforeningen, at de to regioner har forskellige typer kontrol.

»Systemet i Region Hovedstaden er problematisk og bekymrende og giver ikke den nødvendige sikkerhed for patienterne, når det gælder fortrolighed omkring deres data«, siger formand og læge Thomas Birk Kristiansen.

Region Hovedstaden erkender, at stikprøvekontrollen har været ’utilstrækkelig’. På baggrund af Bech-Bruun-rapporten vil man nu anskaffe sig det samme system som i Region Sjælland.

»Det er korrekt, at vi har en manuel stikprøvekontrol. Derfor har vi kigget på den løsning, de har i Region Sjælland. Den har været drøftet på et koncernledelsesmøde her i regionen og vil blive implementeret i løbet af efteråret 2019«, siger Pia Kopke, der er vicedirektør i Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden