0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter, viser ny forskning fra Københavns Universitet. For folk uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 procent, hvis de får en hjernerystelse, mens den for folk med videregående uddannelser stiger med hele 115 procent.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højtuddannede mister oftere jobbet efter hjernerystelse

En hjernerystelse kan koste jobbet for enhver, men for folk med videregående uddannelse er risikoen størst, viser ny forskning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En simpel hændelse som et cykelstyrt eller at banke hovedet op i en skabslåge kan ende med et farvel til jobbet. Men der er stor forskel på konsekvenserne alt efter uddannelseslængde. Mennesker med en videregående uddannelse må langt oftere forlade arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, hvor man har undersøgt knap 20.000 patienters tilknytning til arbejdsmarkedet fem år efter uheldet.

»Det er overraskende, at der er så markant forskel på dem, der har en uddannelse, som går videre end gymnasieniveau, og dem, som ikke har«, siger neuropsykolog ved Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital Hana Malá Rytter, som sammen med ph.d.-forsker Heidi Graff har stået i spidsen for undersøgelsen.

Det er overraskende, at der er så markant forskel

Forskningen viser, at alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter. For folk uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 procent, hvis de får en hjernerystelse. Men for folk med videregående uddannelser stiger risikoen med hele 115 procent. Det vil sige, at sidstnævnte gruppe har mere end dobbelt så stor risiko for at ende på overførselsindkomst, som hvis de ikke havde fået hjernerystelse.

»Det er på en måde helt bagvendt. Umiddelbart vil man tænke, at den her gruppe har ressourcerne til at opsøge den fornødne hjælp og klare sig ud af situationen«, påpeger Hana Malá Rytter.

Forklaringen på de højtuddannedes øgede risiko skal findes i, at en meget langsom og gradvis tilbagevenden til jobbet kan være tvingende nødvendig efter en hjernerystelse. Opgaverne skal helst være enkle, veldefinerede og til at løse en ad gangen.

»Men de her mennesker sidder ofte i stillinger, hvor der stilles store krav til koncentrationsevnen. Hvor de skal kunne multitaske, samarbejde og flytte fokus mellem forskellige opgaver, mens de har ansvar og tager beslutninger«, siger Hana Malá Rytter.

I Danmark er der hvert år cirka 25.000 personer, der bliver diagnosticeret med hjernerystelse. De fleste er helt raske igen efter 3 måneder, men et sted mellem 15 og 30 procent får langvarige symptomer, som kan vare adskillige måneder eller år, i nogle tilfælde resten af livet.

Arbejdsgiveren har en nøglerolle

I Hjernerystelsesforeningen kommer det ikke bag på daglig leder Nicolai Aaen, at en hjernerystelse især har store konsekvenser for de højtuddannede.

»Det svarer godt til det billede, vi møder. Det er mennesker, der er vant til at bruge deres hjerne aktivt på jobbet; de har mange jern i ilden og vil rigtig gerne tilbage til det arbejde og det liv, de havde før hjernerystelsen«, siger han.

Nicolai Aaen mener, at den nye forskning har stor værdi, fordi den beviser, at hjernerystelse kan have langvarige, meget omfattende konsekvenser.

»Det skal arbejdsgiveren også være bevidst om. Presser man for meget på, så symptomerne gang på gang forværres eller blusser op, så forsinker det helingsprocessen«.

Hana Malá Rytter er enig i, at arbejdsgiveren spiller en ekstremt vigtig rolle.

»Mange, og det gælder nok især dem med en videregående uddannelse, elsker deres job og har en masse personlig identitet bundet op på det. Det kan være rigtig svært at sætte grænser for sig selv. Her er det arbejdsgiverens ansvar at hjælpe med styring og finde opgaver, der ikke stiller for store krav til medarbejderen«.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden