Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter, viser ny forskning fra Københavns Universitet. For folk uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 procent, hvis de får en hjernerystelse, mens den for folk med videregående uddannelser stiger  med hele 115 procent.

Alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter, viser ny forskning fra Københavns Universitet. For folk uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 procent, hvis de får en hjernerystelse, mens den for folk med videregående uddannelser stiger med hele 115 procent.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højtuddannede mister oftere jobbet efter hjernerystelse

En hjernerystelse kan koste jobbet for enhver, men for folk med videregående uddannelse er risikoen størst, viser ny forskning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En simpel hændelse som et cykelstyrt eller at banke hovedet op i en skabslåge kan ende med et farvel til jobbet. Men der er stor forskel på konsekvenserne alt efter uddannelseslængde. Mennesker med en videregående uddannelse må langt oftere forlade arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet, hvor man har undersøgt knap 20.000 patienters tilknytning til arbejdsmarkedet fem år efter uheldet.

»Det er overraskende, at der er så markant forskel på dem, der har en uddannelse, som går videre end gymnasieniveau, og dem, som ikke har«, siger neuropsykolog ved Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital Hana Malá Rytter, som sammen med ph.d.-forsker Heidi Graff har stået i spidsen for undersøgelsen.

Det er overraskende, at der er så markant forskel

Forskningen viser, at alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter. For folk uden videregående uddannelse stiger risikoen for arbejdsløshed med 32 procent, hvis de får en hjernerystelse. Men for folk med videregående uddannelser stiger risikoen med hele 115 procent. Det vil sige, at sidstnævnte gruppe har mere end dobbelt så stor risiko for at ende på overførselsindkomst, som hvis de ikke havde fået hjernerystelse.

»Det er på en måde helt bagvendt. Umiddelbart vil man tænke, at den her gruppe har ressourcerne til at opsøge den fornødne hjælp og klare sig ud af situationen«, påpeger Hana Malá Rytter.

Forklaringen på de højtuddannedes øgede risiko skal findes i, at en meget langsom og gradvis tilbagevenden til jobbet kan være tvingende nødvendig efter en hjernerystelse. Opgaverne skal helst være enkle, veldefinerede og til at løse en ad gangen.

»Men de her mennesker sidder ofte i stillinger, hvor der stilles store krav til koncentrationsevnen. Hvor de skal kunne multitaske, samarbejde og flytte fokus mellem forskellige opgaver, mens de har ansvar og tager beslutninger«, siger Hana Malá Rytter.

I Danmark er der hvert år cirka 25.000 personer, der bliver diagnosticeret med hjernerystelse. De fleste er helt raske igen efter 3 måneder, men et sted mellem 15 og 30 procent får langvarige symptomer, som kan vare adskillige måneder eller år, i nogle tilfælde resten af livet.

Arbejdsgiveren har en nøglerolle

I Hjernerystelsesforeningen kommer det ikke bag på daglig leder Nicolai Aaen, at en hjernerystelse især har store konsekvenser for de højtuddannede.

»Det svarer godt til det billede, vi møder. Det er mennesker, der er vant til at bruge deres hjerne aktivt på jobbet; de har mange jern i ilden og vil rigtig gerne tilbage til det arbejde og det liv, de havde før hjernerystelsen«, siger han.

Nicolai Aaen mener, at den nye forskning har stor værdi, fordi den beviser, at hjernerystelse kan have langvarige, meget omfattende konsekvenser.

»Det skal arbejdsgiveren også være bevidst om. Presser man for meget på, så symptomerne gang på gang forværres eller blusser op, så forsinker det helingsprocessen«.

Hana Malá Rytter er enig i, at arbejdsgiveren spiller en ekstremt vigtig rolle.

»Mange, og det gælder nok især dem med en videregående uddannelse, elsker deres job og har en masse personlig identitet bundet op på det. Det kan være rigtig svært at sætte grænser for sig selv. Her er det arbejdsgiverens ansvar at hjælpe med styring og finde opgaver, der ikke stiller for store krav til medarbejderen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden