Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver 6. døjer med irritabel tyktarm

Afføringsproblemer og prutter er tabu. Men mange har så store daglige gener fra maven, at det går ud over livskvaliteten.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er sjældent noget, vi taler om. Men hvis du døjer med rumlen, smerter og luft i maven, så du hen på eftermiddagen må løsne bukseknappen og finde dig i at ligne en gravid i fjerde måned, uanset om du er mand eller kvinde, så er du ikke alene. Heller ikke, hvis du det meste af tiden døjer med diarré eller forstoppelse. Eller begge dele på skift.

Tilstanden kaldes irritabel tyktarm, og talrige studier i mange lande har dokumenteret, at den er meget udbredt. Senest har et stort dansk studie vist, at 16 procent af de voksne danskere mellem 18 og 50 år lider af de ovennævnte symptomer. Det vil sige lige knap hver 6. af os.

»Mange pendlere lærer alle tankstationernes toiletter at kende på vej til arbejde. Andre er mere generet af oppustethed og mavesmerter. Men der er ingen tvivl om, at livskvaliteten for en del af disse patienter er stærkt nedsat«, siger speciallæge i mave-tarm-sygdomme Dennis Raahave, seniorforsker på Nordsjællands Hospital.

»Irritabel tyktarm dækker et bredt spektrum af patienter. Nogle har en mild version, mens livet for andre er slået helt i stykker; det er ulideligt at have ondt i maven næsten hele tiden. Oppustetheden er slem for især kvinder, som har svært ved at klæde sig på«, forklarer han.

Dennis Raahaves udsagn bakkes op af professor i mave-tarm-sygdomme ved Københavns Universitet Peter Bytzer.

»Dette kan i den grad påvirke livskvaliteten. Mange bliver socialt hæmmet og tør nærmest ikke engang gå i Fakta. Det er ikke sjovt, hvis man lige pludselig – rent ud sagt – kommer til at skide i bukserne, fordi man ikke kan holde på det. Eller man får et kolikanfald midt under et sølvbryllup«.

Han fortæller, at irritabel tyktarm er langt den hyppigste diagnose, der stilles på hans afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor han er specialeansvarlig overlæge – selv om lidelsen faktisk ikke kan påvises gennem undersøgelser af hverken afføring, tarm, blodprøver eller noget andet.

»Med de metoder, vi har i dag, kan vi ikke bevise, at en patient har irritabel tyktarm. Det er en kilde til enorm frustration hos mange patienter. Vores undersøgelser viser, at alt er normalt, og så sidder patienten tilbage med det store spørgsmål: Hvad er det ???«, siger Peter Bytzer.

En sygdom, vi ikke har forstået

Han forklarer, at diagnosen stilles ud fra de symptomer, der blev nævnt i begyndelsen af denne artikel, og ofte er der også tilstødende symptomer som træthed, hovedpine, kvalme og sure opstød.

Det er forskelligt, hvilke symptomer der er mest fremtrædende hos den enkelte patient, og fordi sygdommen ikke kan påvises ved hjælp af blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests, falder den ind under kategorien funktionelle lidelser. Lidelser, som både i befolkningen og blandt nogle læger kan have en tendens til at blive opfattet som indbildte.

Mange pendlere lærer alle tankstationernes toiletter at kende på vej til arbejde

»Men irritabel tyktarm er en reel fysisk sygdom, som vi bare ikke har forstået endnu. Måske er det flere sygdomme, som vi indtil videre placerer under den samme hat. Det tror jeg. Vi har endnu ikke forstået, hvad der foregår«, mener Peter Bytzer, som har arbejdet med feltet i snart 35 år.

»Jeg har oplevet forskellige modefænomener gennem tiderne, og lige nu forskes der meget i, om sammensætningen af tarmbakterier kan have en betydning for udviklingen af irritabel tyktarm. Det kan være svært ikke at miste optimismen i forhold til at løse gåden, men jeg tror faktisk lidt på det her med bakterierne«.

Han understreger dog samtidig, at hverken probiotika (tarmbakterier i pille-, kapsel- eller pulverform) eller fæcestransplantation hjælper – det er allerede undersøgt.

Giv tarmen fred om natten

Ifølge både Peter Bytzer og Dennis Raahave findes der desværre ikke nogen ’quick fix’-behandling, og for de fleste er det et spørgsmål om at prøve sig frem med kosten og eventuelt med forskellig medicin, som kan hjælpe på forstoppelse eller diarré, alt efter hvad det dominerende symptom er.

Dennis Raahave har stået i spidsen for undersøgelser, der viser, at nogle patienter med irritabel tyktarm lider af en såkaldt skjult forstoppelse, hvor der sidder klumper af afføring i tyktarmen, selv om patienten har daglig afføring og ikke på den måde har klassiske tegn på forstoppelse.

Man ved også, at stress, bekymring, angst og problemer i hverdagen har en negativ effekt på symptomerne, ligesom man ved, at det ofte hjælper at leve et regelmæssigt liv med hyppige og mindre måltider, tilstrækkelig søvn, daglig motion og gode toiletvaner.

»Mange mennesker har i virkeligheden en mærkelig madplan«, pointerer Dennis Raahave.

»Nogle har nærmest maltrakteret deres tarmkanal ved for eksempel ikke at spise morgenmad. Så får de en bolle eller et æble, når de kommer på arbejde. Så springer de frokosten over og ender så med at spise et kæmpe måltid til aften. Det stimulerer tarmkanalen på en højst uhensigtmæssig facon, når det hele skal fordøjes om natten, mens man sover, og tarmen faktisk også sover. Man kan forbedre meget ved at lave sine kostvaner om, hvis man er en af dem«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den analyse er Mette Borre, som er klinisk diætist med speciale i mave-tarm-sygdomme på Aarhus Universitetshospital, Skejby, helt enig i. Hun lægger altid ud med at spørge til folks toiletvaner.

»Det er et tabuemne, men det er så vigtigt«, siger hun og fortæller, at det er »utrolig klassisk«, at folk ikke går på toilettet, når de skal.

»Tarmen sover om natten, og så går den i gang om morgenen. Det er for de fleste et naturligt tidspunkt at skulle af med afføring, men mange overhører det, fordi de ikke har tid«, siger hun.

»Så hober afføringen sig op i løbet af dagen, fordi mange ikke har lyst til at gå på toilettet på arbejdet, og så får man uro og luft i maven, og efterhånden bygger problemerne sig op, fordi man igen og igen overhører den naturlige trang og efterhånden mister fornemmelsen for den«.

Australsk diæt deler vandene

Mette Borre understreger, at det er vigtigt at bryde »den onde spiral«, hvis symptomerne på irritabel tyktarm skal tøjles.

»Det er dumt, at afføring og prutter er så tabubelagt, for der er virkelig behov for ro og regelmæssighed på dette felt. Det er min erfaring, at det især er kvinder, der overhører signalerne«.

Ud over gode toiletvaner vejleder Mette Borre også i diæten ’Low-Fodmap Diet’, som er udviklet i Australien og har vist sig at dæmpe symptomerne på irritabel tyktarm hos tre ud af fire – især hos de patienter, der primært døjer med diarré frem for forstoppelse.

Diæten går ud på at udelukke seks forskellige typer kulhydrater, for eksempel fruktaner, som findes i det meste brød, og mælkesukker. Mange forskellige slags frugt og grøntsager er også udelukket i diæten, som skal overholdes i cirka 4 uger, før man kan begynde at introducere fødevarerne igen og på den måde få et indblik i, hvilke der giver maveproblemer.

»Vi oplever i praksis, at denne diæt hjælper, selv om den kan føles indviklet og svær at overholde. Men det er kun i en periode, og mange får det bedre«, siger Mette Borre og fortæller, at nogle kan nøjes med en lightversion af diæten.

Her udelukker man kun de fødevarer, der erfaringsmæssigt giver de værste problemer. Det vil sige løg, hvidløg, rugbrød, æbler og pærer samt tørrede bælgfrugter.

Hun understreger, at det er vigtigt at begynde at spise alle slags kulhydrater igen, fordi man ikke kender langtidskonsekvenserne af kuren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Diæten ændrer på sammensætningen af tarmbakterier, og det er ikke sikkert, at det er godt. Derfor skal man i gang med at spise mere normalt igen. Man må finde den balance, der virker for én, i forhold til også at have en god livskvalitet«, siger Mette Borre.

Professor Peter Bytzer er skeptisk over for Low-Fodmap-kuren, netop fordi man ikke kender konsekvenserne på lang sigt.

»Den er meget, meget indgribende, og man risikerer at få alt for få fibre. Jeg vil råde folk, der gerne vil prøve det, til at alliere sig med en klinisk diætist«, siger han.

Irritabel tyktarm opstår ofte i teenageårene eller den unge voksenalder. For mange er det en livslang tilstand, men med gode og dårlige perioder. For andre brænder sygdommen ud efter nogle år – især hvis den er opstået efter en feriediarré. To ud af tre, der lider af irritabel tyktarm, er kvinder.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden