Engang før midt i 1970’erne blev alle børn smittet af det luftbårene, ekstremt smitsomme mæslingevirus.
Mæslinger var en helt normal børnesygdom, der plagede det enkelte barn, men ikke var noget, de danske sundhedsmyndigheder eller læger hidsede sig op over. Sådan var livet før mæslingevaccinen. Kun de mest syge børn med de alvorlige symptomer som svær lungebetændelse blev indlagt på hospitalet, resten lå syge i eget hjem.
I dag, når et ikkevaccineret barn får konstateret mæslinger herhjemme, opsøges alle personer i flere led, barnet har været i kontakt med. Formålet med den enorme sundhedsindsats er at få slået potentiel smittespredning ned hurtigst muligt. For mæslinger er en virussygdom, der ikke længere cirkulerer hvert år i Danmark, og myndigheder og sundhedsvæsen gør en stor indsats ved hvert eneste mæslingetilfælde, så virus inddæmmes og ikke igen får fat og spreder sig.
De to tilgange – en nidkær, massiv opsporing af alle potentielt smittede (ved eksempelvis mæslinger og det nye coronavirus) og en, hvor kun de mest syge indlægges (eksempelvis influenza og mæslinger i gamle dage), mens smitte raser – vidner om to vidt forskellige strategiske tilgange til bekæmpelse af virussygdomme.
Indtil nu har verdenssamfundet satset på, at det nye coronavirus, der giver lungesygdommen covid-19, kunne holdes inddæmmet i Hubei-provinsen i Kina, ved hjælp af den nidkære strategi. Det var her det første menneske blev smittet i begyndelsen af december sidste år.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
