Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

På flere hospitaler kan man få lavet en drive-in test for covid-19, blandt andet her på Roskilde Sygehus.

Forstå, hvorfor der endnu er få coronasyge danskere indlagt på hospitalet

Skiturister bragte corona til Danmark. Nu spreder smitten sig i samfundet. Snart bliver de ældre ramt.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Mette Frederiksen fredag aften endnu en gang tonede frem på danskernes skærme fra Statsministeriet og meddelte den historiske beslutning om at lukke grænserne, spærrede alle øjnene op.​​

Mindre opmærksomhed fik det, da hun fortalte, at 23 coronasyge patienter var indlagt på vores sygehuse, deraf fire på intensivafdelinger, to af dem i kritisk tilstand. Ud af i alt 801 danskere, som var bekræftet smittet.

Set udefra lignede det en god nyhed, at en meget lille andel af de coronasyge danskere har det så skidt, at de er indlagt på sygehus. Vi skal regne lidt på tallene, men lad os lige genopfriske Sundhedsstyrelsens vurderinger først.

Den forventer, at under epidemien med den nye coronavirus vil fire ud af fem af de borgere, der bliver testet positive for sygdommen, ikke have brug for hospitalshjælp. De vil være sløje med feber, tør hoste, ubehag og muskelsmerter i en håndfuld dage, hvorefter de er raske.

En ud af fem, 20 procent, vil blive så syge, at de skal indlægges på hospitalet, anslår Sundhedsstyrelsen. Det er hovedsagelig ældre og kronisk syge. De vil efter 4-7 dage begynde at klage over åndenød, deres hoste vil blive værre, og sygdommen vil sætte sig på lungerne. De vil få behov for at få ekstra ilt for ikke at blive udmattede – via næsen i en iltbrille eller fra en maske, de kan føre mod munden.

Af denne undergruppe vil hver fjerde – altså blot 5 procent af det samlede antal bekræftet smittede – få brug for intensiv behandling. Lungebetændelsen vil blive værre, de fleste vil blive lagt i en respirator, som trækker vejret for dem. Nogle vil dø.

Hvis man for eksperimentets skyld lægger denne forventede procentfordeling ned over Mette Frederiksens tal fra pressemødet, ser billedet helt anderledes ud. Prøv at se her: Hver femte af de 801 giver 160 indlagte patienter på sygehusene, hvoraf de 40 vil være på et intensivt afsnit, koblet til en respirator, der holder liv i dem under skarp overvågning fra en intensivsygeplejerske.

Det scenarie er cirka otte gange mere dystert end virkeligheden i Danmark lige nu. Så hvad er på spil? Har vi fået en særlig mild variant af coronavirus til landet? Nej, det er der intet, som tyder på. Ligger folk dødssyge derhjemme i sengen uden at blive indlagt? Det er næppe tilfældet. Er Sundhedsstyrelsen alt for pessimistisk i sin vurdering? Næh, den bygger på de tal, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har samlet fra andre lande med udbrud af covid-19, og der er ingen grund til at tro, at det skulle arte sig anderledes hos os. Så hvad handler det om?

Det kan man blive klogere på, hvis man læser den daglige status over coronasmittede danskere, som Statens Serum Institut (SSI) begyndte at udgive i denne uge. Den korte forklaring på Mette Frederiksens positive tal er, at langt de fleste af de danskere, som er registreret smittet, er ellers raske og rørige skiturister, som blev smittet i Norditalien eller Østrig. Den lidt længere forklaring kommer her. Vi kan tage udgangspunkt i skisportsstedet Ischgl i Østrig.

Flest smittede har været i udlandet

Da antallet af bekræftede smittede i denne uge begyndte at stige med raketfart, skyldtes det i høj grad et udbrud blandt skiturister, der var vendt hjem derfra. Mange af dem havde festet på en bar, hvor bartenderen var smittet med coronavirus. Man kan levende forestille sig, hvordan smitten er vandret rundt, i takt med at baren blev fyldt op, temperaturen steg, og gæsterne stod tættere og tættere med øl mellem hænderne.

Statens Serum Institut opgør i sin status fra 14. marts (hvor 785 var bekræftet smittet), at hele 265 var smittet i Østrig, altså en tredjedel af det samlede antal. En helt enorm andel og årsag til, at netop det område pludselig blev rød zone på Udenrigsministeriets rejsevejledning. 60 er smittet i Italien, står der. Det tal skal dog tages med et gran salt, da der for knap 300 smittede enten afventer smitteland eller afventer information. En stor del af dem vil formentlig få Italien som smitteland. Et par håndfulde smittede kan knyttes til Tyskland, Spanien, Iran, Holland, mens resten, 158, er smittet i Danmark.

Annonce

Langt størstedelen er altså smittet i udlandet, og de fleste på skiferier i Italien. Og hvem er det så, som rejser på ski i Østrigs og Italiens alper? Det er ikke ældre og svagelige mennesker med kroniske sygdomme. Nej, det er raske og rørige voksne mennesker fra 20 til 60 år. Det bekræftes af opgørelsen fra Seruminstituttet. 681 ud af 785 smittede er i denne aldersgruppe, hvoraf flest – 253 – er 40 til 49 år.

Så vi har groft sagt at gøre med en masse smittede, som ikke er blevet ret syge. De er blevet testet, fordi de har stået på ski i områder med smitte og har fået symptomer, men de fleste har haft milde forløb. Det kunne være interessant, hvis myndighederne lugede alle skituristerne ud og gav os en opgørelse af dem, som er smittet i det danske samfund. Det er det, som er i gang nu. De ældre og svagelige er først nu i gang med at blive smittet, og det er det, som vi skal undgå med alle de tiltag, som regeringen har taget for at afbøde epidemien og forhale dens udvikling.

Opgørelsen fra SSI viser, at kun 14 smittede er 70 år eller ældre. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden, for nu er vi ved kernen. I Danmark er 14 procent af befolkningen 70 år og derover, ifølge Danmarks Statistiks tal for første kvartal af 2020. Men blandt dem, som er testet positive for corona, er blot 1,8 procent 70 år eller ældre. Ser vi på aldersfordelingen blandt de smittede i Kina, gælder det for omkring 12 procent.

Der er ingen grund til at tro, at virus i Kina skulle gå mere målrettet efter ældre end i Danmark. Derimod afspejler de danske tal, at smitten først netop er begyndt at sprede sig i det danske samfund, hvor den vil ramme andre end voksne, der er stærke nok til at stå på ski i Alperne.

Spørgsmålet er så, om regeringens radikale tiltag og den såkaldte afbødningsstrategi vil virke. Det er den strategi, hvor virus skal holdes på afstand af vores ældre medborgere og dem med kroniske sygdomme, som i øvrigt ofte også er ældre. De kommende uger vil vise, i hvor høj grad det lykkes.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden