0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forstå, hvorfor du skal være ligeglad med antal smittede

Glem et øjeblik kurven over, hvor mange der er syge af den ny coronavirus. Det er ude på sygehusene, vi ser epidemiens konsekvenser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Rigshospitalet er et af de sygehuse, som får indlagt patienter med covid-19. I hele Region Hovedstaden er der i skrivende stund 30 corona-syge patienter indlagt.

Sundhed

Da redaktøren fra TV 2, Jakob Tage Ramlyng, i slutningen af februar som første dansker blev testet positiv for coronavirussen covid-19, blev vi med et trylleslag fikserede på daglige bulletiner fra myndighederne om antallet af smittede danskere.

Halvandet døgn efter, at Ramlyng gav gule bjælker i medieland, fik vi patient nummer to. I takt med at flere hjemvendte skiturister fra Norditalien og senest Østrig – navnlig Ischgl – blev testet, kravlede tallet op og eksploderede i dagene før statsminister Mette Frederiksens (S) historiske indgreb i sidste uge, hvor hun lukkede store dele af Danmark ned og ændrede vores hverdag radikalt.

Op til pressemødet i Statsministeriet var antallet af bekræftede smittede steget med raketfart på to dage fra 35 mandag morgen til 514 personer, da regeringschefen tog ordet. »Alles adfærd bliver helt afgørende«, sagde hun. De følgende to dage steg tallet over antal smittede yderligere til 801. Men så fladede kurven en smule ud. Mandag eftermiddag stod den på 914 bekræftede smittetilfælde med covid-19 i Danmark.

Så hvad er der sket? Er det et udtryk for, at vi har fået styr på epidemien i Danmark, og at vi alle sammen kan tage den lidt mere med ro? Er faren drevet over? Slet ikke. Ifølge Statens Serum Institut er vi i epidemiens første eller anden uge, og ingen tør endnu spå om, hvorvidt vi rammer den stejle røde kurve eller den mere flade grønne kurve, som de fleste danskere efterhånden har set.

Men den daglige udvikling i antallet af positive laboratorieprøver for covid-19 er ikke den, myndighederne kigger mest på i disse dage. Vi vender tilbage til hvorfor. Inden da skal vi nævne to begreber, som er centrale for at forstå, hvad der sker. Inddæmning og afbødning. Det er titler på to strategier i kampen mod en epidemi.

Den første handler om at finde alle dem, som er smittede, isolere dem, finde ud af, hvem de har været sammen med, og sætte dem i karantæne. Det gælder om at slå ring om de smittede, inddæmme dem, så virus ikke bevæger sig ud i samfundet. Det kan man gøre et stykke ad vejen. På et tidspunkt bryder forsvarsmuren ned, og vi smitter hinanden. Der skal ikke meget til, når vi har med en relativt smitsom sygdom at gøre som covid-19, hvor hver enkelt smittebærer ifølge Statens Serum Institut i snit smitter 2,6 personer.

Der var sprækker i forsvarsmuren, da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Ikke bare herhjemme, men overalt i Europa. Sundhedsstyrelsen ændrede samtidig strategi til at afbøde konsekvenser af epidemien og erkendte, at det var umuligt at forhindre den i at sprede sig. Nu gjaldt det om at forhale den.

Her gælder fire principper, som Sundhedsstyrelsen har skrevet ned i sin risikovurdering.

1. Vi skal forhale hastigheden, hvormed smitten spreder sig i samfundet ved at være grundige ved håndvasken, undgå kram og håndtryk og blive hjemme, hvis vi har symptomer, der kan være tegn på coronavirus.

2. Vi skal holde afstand til hinanden – for eksempel i offentlig transport, supermarkeder og institutioner.

3. Vi skal beskytte sårbare grupper. Det vil sige ældre over 80 samt folk med en række kroniske sygdomme. Det er dem, som kan dø af covid-19, hvorfor fagpersoner, der arbejder på f.eks. plejecentre, og pårørende skal begrænse samvær med dem.

4. Vi skal sørge for, at smitten ikke kommer ind på sygehusene. Vi kan komme til at mangle personale, hvis feber og tør hoste breder sig blandt medarbejdere, der må gå syge hjem og først kan vende tilbage, når de har været symptomfri i 48 timer. Og det er på sygehusene, at mange af de sårbare grupper befinder sig. Tænk på en afdeling for kræftramte børn. De har stort set intet immunforsvar og kan blive slået ihjel af covid-19.

Myndighederne har ændret strategi for, hvem der bliver testet. Sundhedsvæsnet bruger ressourcerne på at teste dem, som bliver alvorligt syge. Andre syge skal holde sig isoleret for at bidrage til, at epidemien spreder sig langsomt og ikke hurtigt. Det er i tråd med anbefalinger fra EU’s sygdomsagentur, ECDC: Pandemien er her, dens konsekvenser skal afbødes. Brug kræfterne på at teste dem, der er mest syge. Test sundhedspersonale for at afgøre, om de kan arbejde. Og test risikogrupper med tegn på sygdom i luftvejene. Danmark har lige fået tre nye testmaskiner, som med placering i landets tre største byer skal teste flere, i takt med at epidemien udvikler sig.

Annonce

Vi er fremme ved tallene. Firkantet sagt ser myndighederne det som mindre vigtigt, om der er 914, 1.012 eller 1.242 bekræftede smittede i Danmark. Tallet vil stige, fordi smitten spreder sig i samfundet. Vi ser kun toppen af isbjerget. Nedenunder er et mørketal af syge, som ikke er diagnosticeret, og du skal ifølge Sundhedsstyrelsen gange med ti for at få en idé om, hvor mange der reelt er smittede.

Men det tal, som myndighedspersoner, regering, læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte har blikket rettet stift imod er et andet. Det er tallet for, hvor mange der er indlagt med sygdommen covid-19. Det tal er steget markant på kort tid. Søndag var det 28, hvoraf to lå på intensiv afdeling. I skrivende stund er det 62, hvoraf ti er på intensiv. Det er det tal, som viser, hvordan det går med at forhale epidemien. Derfor indskærpede Magnus Heunicke (S) mandag, at vi skal holde afstand. Kan vi komme dertil, at hver smittet smitter 1,8 personer i stedet for 2,6, vil det ifølge Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, aflaste sundhedsvæsnet betydeligt.

Når 62 er indlagt, er det et udtryk for, hvordan det er gået nogle af dem, der blev smittet for to uger siden. Fra de blev smittet, til de fik symptomer, gik 5-7 dage. Derfra gik omkring en uge, til de fik det så skidt, at de blev indlagt. Om to uger kan vi se konsekvensen af smittespredningen nu.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere