Over hele Danmark skal børn og deres forældre indstille sig på, at de først kan komme i skole på den anden side af sommerferien. Det vil være alt for risikabelt at åbne skolerne eksempelvis for tidligt, for dermed risikerer vi en opblusning af epidemien, som vil betyde, at vi skal begynde helt forfra med at stoppe smittespredningen.
Sådan lyder det fra professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Københavns Universitet.
»Jeg har svært ved at forestille mig, at vi får en egentlig skolegang på denne side af sommerferien«, siger Allan Randrup Thomsen, der er ekspert i virussygdomme.
Ved det historiske pressemøde onsdag 11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) skolerne i to uger frem til og med fredag i denne uge. Hun gjorde det klart, at de uger var en »foreløbig« tidsangivelse. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm sagde til Politiken i weekenden, at epidemien formentlig først vil toppe efter påske, og både skoleledere og kommuner forbereder sig på en lang epidemi. Og det gør de klogt i, hvis man tager afsæt i Allan Randrup Thomsens vurdering.
»Det kan godt være, at man kan starte med at gå i skole omkring 1. juni eller deromkring, men det er næppe andet end, at man i et vist omfang kan afvikle eksamener for afgangsklasser. Det skal antageligt prioriteres. Jeg tror ikke, man kan lukke op før«.
Børn kan bære smitten videre
Så du tror ikke på, at vi får rigtig skolegang inden sommerferien?
»Korrekt. Jeg bygger det på, at det er vigtigt, at vi kommer om på den anden side af epidemien, før vi overhovedet tænker på at lukke op. Jeg ved godt, at man kan diskutere, i hvor høj grad børn bidrager til den her epidemi, men man må nok sige, at på basis af hvad vi nu ved fra blandt andet Kina, så bliver børn inficerede, og selv om de ikke bliver alvorligt syge, kan de godt smitte. De er ikke bare passive i den her epidemi, de kan – netop fordi de ikke har de samme kapaciteter for at holde en høj håndhygiejne og holde afstand – bringe smitten videre, så vi skal altså være forsigtige med at åbne skolerne for tidligt«.
Hvad risikerer vi ved at åbne for eksempel lige efter påske?
»Vi risikerer, at alt det, vi har gjort indtil nu, kan være spildt. Man har et skrækeksempel fra USA under den spanske syge (pandemi med influenza i 1918, red.), hvor man har forskellige mønstre i forskellige større amerikanske byer. En af dem gjorde alt det rigtige, men de åbnede bare op for tidligt, og så fik de bare en ny bølge, som var ligeså stor som den, de lige var sluppet ud af. Det ville på mange måder være dumt at åbne op for tidligt. Jeg siger ikke, at beslutningen, om hvornår det skal være, er nem at tage, og jeg er også glad for, at jeg ikke skal tage den. Men jeg håber, at vores politikere har mod til at forklare befolkningen, at det er vigtigt, at vi – undskyld mig – kniber ballerne sammen og bærer igennem, for ellers kan vi risikere, at det kommer tilbage og rammer os i nakken«.
Vi får sjældent noget her i livet uden at betale for det, og regningen for at undgå denne top er, at vi trækker kurven noget længere
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi
På hvilken måde?
»At vi kan risikere at få en opblusning, som er ligeså stor som den, vi har set. Og det vil sige, at vi skal starte forfra med alle de samme tiltag. Det kan overordnet set bedre betale sig at holde ved lidt længere end at slippe løs for tidligt, hvis vi ser på de samlede omkostninger. Det er meget svært at afgøre, hvornår ’for tidligt’ er, men jeg vil mene, at vi i hvert fald skal hen i slutningen af maj tidligst, før vi begynder at overveje at lukke op, for det er vigtigt at få epidemien under kontrol«.
Hvilke tal skal regeringen kigge på, når den overvejer, hvornår skolerne skal åbnes igen?
»Det er i princippet samtlige tal, vi har tilgængelige. Det er antal indlæggelser, som er helt væsentligt for, hvordan vores sundhedsvæsen klarer det, og antal nysmittede i det omfang, vi har data for det. Nu har vi ikke så gode data i øjeblikket, fordi vi er noget lammet omkring testningen og er nødt til at prioritere i noget tid endnu. Så vi har ikke de stikprøver, som vi gerne vil have, men Statens Serum Institut har planlagt at implementere det program, som vi bruger ved influenza, for corona også. Altså sentinel-systemet, hvor 120 praktiserende læger hver uge tager stikprøver og sender til analyse. Det vil give os god information om, hvordan det går med antal nysmittede ude i samfundet«.
Hvor langt ned skal tallene, før man kan åbne?
»Vi skal ned til et par stykker, som bliver smittet. Hvis man er helt fundamentalistisk, skal man ned, hvor vi ikke ser nysmittede over en uge eller 14 dage. Man kan godt acceptere en enkelt smittet i ny og næ, men vi skal langt ned, ellers er jeg bange for, at det kan blusse op«.
Vores tal for smittede og indlagte stiger ikke eksponentielt som set i andre europæiske lande, men de stiger mere jævnt, så er der ikke grobund for en vis optimisme?
»Der er grobund for optimisme. Vi tror på baggrund af tallene, at vi nok har undgået den samme eksponentielle stigning i antal smittede som i Italien og Spanien, men der er stadig stigning i tallene, og så længe der er det, er det ikke relevant at overveje at lukke op for skolerne. Nu ved jeg godt, at indlæggelser afspejler, hvad der er sket med smitten 14 dage tidligere, så det slæber lidt bagefter. Derfor skal vi også have den sentinel-overvågning op at køre hurtigst muligt, så vi har nogle tal at sammenligne med, fra tallene stiger, til de begynder at falde igen. Vi kører præcis der, hvor det ser ud, som om vi kan undgå den katastrofe, man ser i Italien, men på den anden side er vi heller ikke holdt op med at få indlæggelser. Så vi kan slet ikke slippe løs endnu«.
