Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Hjemmeundervisningen kører for fuld damp over hele Danmark. Og det vil den gøre en rum tid endnu, forventer professor Allan Randrup Thomsen.

Professor i virus: Skoler bør først åbne efter sommerferien

Danmark skal forberede sig på, at skolerne først åbner til august. Vores strategi om at forhale epidemien kan nemlig få den konsekvens, at skolerne skal holde lukket længere, »end hvis vi havde ladet det hele eksplodere«, siger professor Allan Randrup Thomsen. En for tidlig skoleåbning vil få epidemien til at blusse op.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over hele Danmark skal børn og deres forældre indstille sig på, at de først kan komme i skole på den anden side af sommerferien. Det vil være alt for risikabelt at åbne skolerne eksempelvis for tidligt, for dermed risikerer vi en opblusning af epidemien, som vil betyde, at vi skal begynde helt forfra med at stoppe smittespredningen.

Sådan lyder det fra professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Københavns Universitet.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at vi får en egentlig skolegang på denne side af sommerferien«, siger Allan Randrup Thomsen, der er ekspert i virussygdomme.

Ved det historiske pressemøde onsdag 11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) skolerne i to uger frem til og med fredag i denne uge. Hun gjorde det klart, at de uger var en »foreløbig« tidsangivelse. Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm sagde til Politiken i weekenden, at epidemien formentlig først vil toppe efter påske, og både skoleledere og kommuner forbereder sig på en lang epidemi. Og det gør de klogt i, hvis man tager afsæt i Allan Randrup Thomsens vurdering.

»Det kan godt være, at man kan starte med at gå i skole omkring 1. juni eller deromkring, men det er næppe andet end, at man i et vist omfang kan afvikle eksamener for afgangsklasser. Det skal antageligt prioriteres. Jeg tror ikke, man kan lukke op før«.

Børn kan bære smitten videre

Så du tror ikke på, at vi får rigtig skolegang inden sommerferien?

»Korrekt. Jeg bygger det på, at det er vigtigt, at vi kommer om på den anden side af epidemien, før vi overhovedet tænker på at lukke op. Jeg ved godt, at man kan diskutere, i hvor høj grad børn bidrager til den her epidemi, men man må nok sige, at på basis af hvad vi nu ved fra blandt andet Kina, så bliver børn inficerede, og selv om de ikke bliver alvorligt syge, kan de godt smitte. De er ikke bare passive i den her epidemi, de kan – netop fordi de ikke har de samme kapaciteter for at holde en høj håndhygiejne og holde afstand – bringe smitten videre, så vi skal altså være forsigtige med at åbne skolerne for tidligt«.

Hvad risikerer vi ved at åbne for eksempel lige efter påske?

»Vi risikerer, at alt det, vi har gjort indtil nu, kan være spildt. Man har et skrækeksempel fra USA under den spanske syge (pandemi med influenza i 1918, red.), hvor man har forskellige mønstre i forskellige større amerikanske byer. En af dem gjorde alt det rigtige, men de åbnede bare op for tidligt, og så fik de bare en ny bølge, som var ligeså stor som den, de lige var sluppet ud af. Det ville på mange måder være dumt at åbne op for tidligt. Jeg siger ikke, at beslutningen, om hvornår det skal være, er nem at tage, og jeg er også glad for, at jeg ikke skal tage den. Men jeg håber, at vores politikere har mod til at forklare befolkningen, at det er vigtigt, at vi – undskyld mig – kniber ballerne sammen og bærer igennem, for ellers kan vi risikere, at det kommer tilbage og rammer os i nakken«.

Vi får sjældent noget her i livet uden at betale for det, og regningen for at undgå denne top er, at vi trækker kurven noget længere

På hvilken måde?

»At vi kan risikere at få en opblusning, som er ligeså stor som den, vi har set. Og det vil sige, at vi skal starte forfra med alle de samme tiltag. Det kan overordnet set bedre betale sig at holde ved lidt længere end at slippe løs for tidligt, hvis vi ser på de samlede omkostninger. Det er meget svært at afgøre, hvornår ’for tidligt’ er, men jeg vil mene, at vi i hvert fald skal hen i slutningen af maj tidligst, før vi begynder at overveje at lukke op, for det er vigtigt at få epidemien under kontrol«.

Hvilke tal skal regeringen kigge på, når den overvejer, hvornår skolerne skal åbnes igen?

»Det er i princippet samtlige tal, vi har tilgængelige. Det er antal indlæggelser, som er helt væsentligt for, hvordan vores sundhedsvæsen klarer det, og antal nysmittede i det omfang, vi har data for det. Nu har vi ikke så gode data i øjeblikket, fordi vi er noget lammet omkring testningen og er nødt til at prioritere i noget tid endnu. Så vi har ikke de stikprøver, som vi gerne vil have, men Statens Serum Institut har planlagt at implementere det program, som vi bruger ved influenza, for corona også. Altså sentinel-systemet, hvor 120 praktiserende læger hver uge tager stikprøver og sender til analyse. Det vil give os god information om, hvordan det går med antal nysmittede ude i samfundet«.

Hvor langt ned skal tallene, før man kan åbne?

»Vi skal ned til et par stykker, som bliver smittet. Hvis man er helt fundamentalistisk, skal man ned, hvor vi ikke ser nysmittede over en uge eller 14 dage. Man kan godt acceptere en enkelt smittet i ny og næ, men vi skal langt ned, ellers er jeg bange for, at det kan blusse op«.

Vores tal for smittede og indlagte stiger ikke eksponentielt som set i andre europæiske lande, men de stiger mere jævnt, så er der ikke grobund for en vis optimisme?

»Der er grobund for optimisme. Vi tror på baggrund af tallene, at vi nok har undgået den samme eksponentielle stigning i antal smittede som i Italien og Spanien, men der er stadig stigning i tallene, og så længe der er det, er det ikke relevant at overveje at lukke op for skolerne. Nu ved jeg godt, at indlæggelser afspejler, hvad der er sket med smitten 14 dage tidligere, så det slæber lidt bagefter. Derfor skal vi også have den sentinel-overvågning op at køre hurtigst muligt, så vi har nogle tal at sammenligne med, fra tallene stiger, til de begynder at falde igen. Vi kører præcis der, hvor det ser ud, som om vi kan undgå den katastrofe, man ser i Italien, men på den anden side er vi heller ikke holdt op med at få indlæggelser. Så vi kan slet ikke slippe løs endnu«.

Annonce

Kan vi stadig få en eksponentiel vækst i antal smittede i Danmark?

»Principielt set ja, jeg tør ikke udelukke noget som helst om det her virus, men jeg er forsigtig optimist omkring, at vi ser denne jævne stigning. Det kunne afspejle, at vores tiltag virker«.

Vores strategi tager tid

Vi hører regeringen og sundhedsmyndigheder tale om, at vi skal have den grønne kurve over antal smittede, som er fladere og længere end den røde og stejle. Hvordan hænger det her med at forlænge epidemien sammen med, hvornår vi kan åbne skolerne?

»Det er netop det, som er hele pointen. Vi får sjældent noget her i livet uden at betale for det, og regningen for at undgå denne top er, at vi trækker kurven noget længere. Vores strategi om at få en moderat udbredning af smitten kan betyde, at vi kommer til at betale med at holde skolerne lukket længere, end hvis vi havde ladet det hele eksplodere. Men omvendt havde vi intet valg. Jeg tror slet ikke på den strategi, svenskerne har, hvor de nærmest vil lade epidemien løbe igennem landet og lade folk blive immune. Den strategi er meget risikabel«.

Så børnefamilierne skal forberede sig på, at de skal organisere sig med hjemmeundervisning hele vejen frem til sommerferien?

»Ja. I mere eller mindre grad. Det vil jeg mene. Jeg ved godt, at problemet er størst i de store klasser, hvor der skal gennemføres nogle afgangsprøver, for at elever kan fortsætte i gymnasiet eller erhvervsskole. Hvis der overhovedet skal åbnes op inden sommerferien, må det være de elever, man prioriterer. Og hvis der skal noget afsluttende undervisning til, så de kan forberedes til eksamen, er det det, man skal prioritere. Det vil betyde, at man kan sprede de unge lidt ud over skolerne. Det kan være, man skal splitte klasserne op, så de ikke sidder så tæt som normalt«, siger Allan Randrup Thomsen.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts