0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Test, test, test: Sundhedsminister skabte uklart testsignal

ANALYSE. Debatten om coronatest har fyldt så meget, at sundhedsministeren ville skabe klarhed. Det skete ikke. For selv om langt flere skal testes, kommer den brede test af småsyge fortsat ikke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Sundhed

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forsøgte med en skarpt vinklet pressemeddelelse søndag aften at dulme den uro om coronatests, der gennem ugen havde udviklet sig epidemisk og kulminerede i weekenden med flere forsidekritiske historier om mangel på tests.

Ministeren fastslog i overskriften på pressemeddelelsen, at ’Teststrategi skal sikre, at flest muligt testes for covid-19’. Det skulle ske ved en ’mere offensiv teststrategi’ og ’sker på baggrund af WHO’s anbefalinger’.

Alle måtte forstå, at alt for få var blevet testet i modsætning til det, som verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler. Altså nu skulle en handlekraftig minister rydde op i testdebatten, skabe klarhed og stoppe kritikken.

Det skete ikke. Det kunne alle høre, da Mette Frederiksen på et pressemøde mandag klokken 15 meddelte, at den markante nedlukning af Danmark fortsætter til efter påske. Kritiske spørgsmål om testforvirring haglede fortsat ned over ministre og repræsentanter for sundhedsmyndighederne.

Så lad os skære igennem. Debatten om test skal deles i to. Dels er der en debat, der handler om kapacitet – altså har vi nok maskinel og personale til at udføre tests, tolke data og give den syge besked om resultatets konsekvenser. Dels er der en debat om strategien – altså hvem der bør testes.

De to debatter hænger naturligvis sammen, men er også adskilte.

Onsdag i sidste uge udsendte Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer, som fastslår, at borgere i risikogrupper – meget gamle og dem med en række kroniske sygdomme – også selv ved mildere symptomer bør coronatestes, da erfaringer fra Kina og Italien viser, at de kan få alvorligere sygdomsforløb. Hvis de diagnosticeres tidligt, kan lægerne følge sygdomsudviklingen, før det bliver alvorligt.

Det blev også besluttet, at gravide og nyfødte skal testes, ligesom kommuner og regioner ved behov fremover kan få testet nøglemedarbejdere med milde symptomer, så de kan raskmeldes og komme på arbejde.

Det er naturligvis en udvidelse af teststrategien. Så ministeren har ret: Flere skal fremover testes. En udmelding, som Mette Frederiksen kaldte »overordentligt klog« på pressemødet. Men flere syge vil også naturligt blive testet, når det samlede antal smittede de kommende uger stiger under epidemien.

Men småsyge med milde symptomer må fortsat ikke få coronatest. Alle syge skal ikke testes. Der sker fortsat ingen smitteopsporing ude i samfundet, som kritikere har efterlyst.

Ifølge Sundhedsstyrelsen giver det ikke mening at teste småsyge – hvis ikke den viden skal bruges aktivt i sundhedsvæsenet. Test skal ikke skabe tryghed. Småsyge skal ligge hjemme som ved influenza – corona eller ej.

Statens Serum Institut forsøger nu blandt andet via stikprøver fra udvalgte praktiserende læger at få et bedre overblik over epidemiens omfang, som det gør hvert år under influenzasæsonen.

Kapaciteten har været nede

Den seneste dage har testkapaciteten været voldsomt udfordret, fordi komponenter til coronatests har manglet eller været tæt på at mangle. Særligt i Region Syddanmark og Region Midtjylland har hospitalerne være nødsaget til at være langt meget restriktive med, hvem der testes. Den flaskehals er ved at være løst.

Søndag blev der testet sølle 354 på landsplan, det laveste antal tests siden 10. marts, mod 1.786 torsdag sidste uge, hvor testaktiviteten toppede under epidemien.

Mange har også tilbudt hjælp til at øge testkapaciteten, eksempelvis har fire universiteter, to medicinalfirmaer og to industrilaboratorier ifølge Politikens oplysninger tilbudt at stille både laboratorier og medarbejdere til rådighed for flere tests.

Siden Mette Frederiksen lukkede Danmark ned 12. marts, er i snit under 1.000 testet om dagen. Statens Serum Institut vurderer, at der burde være kapacitet til omkring 3.000 tests. Så selv om en test ikke bare er en vatpind og et positivt-negativt laboratoriesvar, men kræver vigtige sundhedspersoner til at udføre og dyrke testen, tolke resultatet og vejlede den syge ved et positivt resultat, så skal flere testes. Det er alle enige om. Det var det, ministeren råbte i sin pressemeddelelse.

Det er bare ikke et strategiskifte eller løfte om coronatest til alle syge.

Når sundhedsministeren på pressemødet mandag sagde, at der er »behov for en langt mere offensiv teststrategi«, er det heller ikke en erkendelse af, at Danmark ikke følger WHO’s råd om ’test, test, test’. Men sådan kunne det lyde, så testkritikken kan forstumme.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere