0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Langt flere skal testes: Industrien og universiteter melder sig klar til at hjælpe med at coronateste for Danmark

De danske sundhedsmyndigheder melder sig nu klar til at øge testkapaciteten med hjælp fra universiteter og virksomheder. Sydkorea, Færøerne og en by i Italien har med succes gjort det samme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der er sat drive-in coronatest op på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Men presset for at teste flere er i disse dage massivt i det danske sundhedsvæsen. Det kan universiteter, medicinal- og fødevareindustrien måske afhjælpe, siger

Danmark

Langt flere skal testes for covid-19 i Danmark. Det meldte Sundheds- og Ældreministeriet ud søndag eftermiddag.

»Derfor arbejdes der målrettet på at forøge testkapaciteten både med private og offentlige parter«, hed det blandt andet.

Hvis den danske regering mangler ekstra hænder til at teste danskere for coronavirus, står både industrien og universiteterne klar til at hjælpe med både laboratorier og personale. Det oplyser fire universiteter, to medicinalfirmaer og to industrilaboratorier til Politiken.

»Vi kan åbne laboratorierne og stille vores medarbejdere til rådighed i morgen, hvis det skulle være«, siger prorektor Rasmus Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Også Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet (KU) melder sig klar til at hjælpe, hvis de kan.

»Vi er endnu ikke blevet spurgt, men hvis vi bliver kontaktet af Sundhedsstyrelsen og spurgt om at sætte noget af vores personale, laboratorier og udstyr til rådighed, vil vi handle meget hurtigt for at imødekomme det ønske«, siger vicedirektør for KU Kommunikation Jasper Steen Winkel.

Medicinalfirmaerne Lundbeck og Novo Nordisk, samt testlaboratorierne Eurofins BioPharma og laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup melder sig også klar til at hjælpe, hvis myndighederne kan få gavn af det.

Alle aktørerne tager forbehold for, at der kan være praktiske og tekniske begrænsninger for hjælpen. Eksempelvis er Lundbecks laboratorier ikke godkendt til diagnosticering, og kun få af de ansatte har nylig erfaring med at arbejde med vira. Men Lundbeck vil gerne se på, hvad de kan hjælpe med, hvis sundhedsvæsenet henvender sig.

Om du tester for virus i et menneske eller et dyr, det er sådan set lige meget

Danmark tester i øjeblikket 1.000 mennesker om dagen for coronavirus, men har kapacitet til at teste op mod 3.000. Det vurderede Kåre Mølbak, professor og faglig direktør ved Statens Serum Institut, over for Ekstra Bladet torsdag.

Målet er nu, ifølge Sundhedsministeriet, at alle med mistanke om moderat til svær covid-19 skal testes. Det skal dog først ske, hvis mistanken er fastholdt efter en klinisk vurdering på et sygehus, fremgår det af pressemeddelelsen.

Men kapaciteten kan øges yderligere, hvis laboratorier ude på universiteterne og i erhvervslivet inddrages i arbejdet. Det har de med succes gjort på Færøerne, siger Debes H. Christiansen. Han er molekylærbiolog og afdelingsleder på patologisk afdeling i den færøske Fødevare- og Veterinærstyrelse.

»Normalt laver vi infektionstest af laks for forskellig virusser, men om du tester for virus i et menneske eller et dyr, det er sådan set lige meget. Jeg vil vurdere, at mit laboratorium i Tórshavn kan levere 600 coronatests om dagen, hvis vi arbejder i døgndrift. Og det, vi laver her, kan kopieres og sættes i gang på universiteter og virksomheder i Danmark inden for relativ kort tid«, vurderer Debes H. Christiansen.

Det forudsætter dog, at laboratorierne i forvejen har erfaring med den slags analyser. Dertil skal de helst have et akkrediteret kvalitetssystem, hvilket er en vigtig forudsætning for at kunne lave tests for sygehuse, tilføjer Debes H. Christiansen.

I den danske pendant, Fødevarestyrelsen, har de ansatte også erfaring med virus- og bakterieanalyse, som kan anvendes til at teste for coronavirus. Men »hvis Fødevarestyrelsens laboratorium skal inddrages til analyse for coronasmitte, er der behov for en vurdering af behovet for uddannelse af personale og tilpasning af udstyr«, skriver styrelsen i en mail.

Det er rigtig positivt, at der er så mange forskningsinstitutioner og private aktører, der gerne vil være med til at afhjælpe de problemer, der er i forhold til testkapaciteten

Styrelse klar til dialog

Danmark havde tidligt en strategi for at teste så mange som muligt for coronavirus, men forlod 11. marts denne strategi, da regeringen indførte karantænen. Flere eksperter siger ellers til Politiken søndag, at omfattende testning er det mest effektive redskab til at bremse smitten. Det øger effekten af karantæner, hvis folk ved, de er testet positive, lyder et af argumenterne.

.

En aktuel udfordring er kapacitetsproblemer hos Roche Diagnostics, som er hovedleverandør af coronatestkits til det danske sundhedsvæsen.

Kommunikationschef Lars Berendt oplyser, at Roche arbejder i døgndrift for at øge produktionen. Men det danske sundhedsvæsen vil modtage færre testkits i den kommende uge.

»Vi leverede 12.096 tests til sundhedsvæsnet i uge 12 (indeværende uge, red.), hvilket var tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen hos de tre hospitaler, vi leverer til. I den kommende uge kan vi levere halvt så mange af den helt nye sars CoV-2-test, og vi kender først på mandag mængden af varer til de øvrige systemer«, siger Berendt.

Samtidig melder den fynske virksomhed Pentabase, at de siden mandag i sidste uge har forsøgt at råbe myndighederne op, da selskabet råder over 14 testmaskiner og i øjeblikket ugentligt leverer mellem 100.000 og 200.000 reagenser til udlandet, hvor de bruges til at teste for corona.

På laboratoriet i Tórshavn oplever Debes H. Christiansen foreløbig ikke leveringsproblemer for de materialer, han anvender.

»Jeg har brugt de materialer, vi normalt bruger her i huset. Det er ikke færdigudviklede testkits som dem fra industrien, det er mere ’open source’ her. Og de leverandører, jeg køber produkter fra, melder indtil videre, at de ikke har nogen problemer. Men flaskehalse kan selvfølgelig opstå alle vegne«, siger Christiansen.

Politiken har forelagt tilbuddet om hjælp fra universiteterne, medicinalfirmaerne og industrilaboratorierne for Sundhedsstyrelsen. I en skriftlig kommentar svarer centerchef Helene Probst, at myndighederne er klar til dialog:

»Det er rigtig positivt, at der er så mange forskningsinstitutioner og private aktører, der gerne vil være med til at afhjælpe de problemer, der er i forhold til testkapaciteten«, skriver Probst og fortsætter:

»Kvaliteten af de tests, vi bruger, er helt afgørende. Det er vigtigt, at testen er præcis og finder dem, der rent faktisk har covid-19. Det er regioner og mikrobiologiske afdelinger, der har både ekspertisen og ansvaret for driften. Regionerne er allerede i gang med at koordinere på området og er klar til dialog med forskningsinstitutioner og private aktører«.

Akut mangel på tests

Hvis universiteter og industrilaboratorier skal bidrage med testning, vil det først kræve efteruddannelse af personalet og sikkerhedsregler for arbejdet med coronavirus. Derudover skal Sundhedsstyrelsen eller andre kunne påtage sig en koordinerende opgave, som ikke bliver nem.

Erfaringer fra Sydkorea, hvor den private medicinalindustri ifølge Reuters blev involveret allerede i januar og markant øgede testkapaciteten, er dog positive. Det kan Danmark lade sig inspirere af, mener Henrik Dimke, lektor på Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet

»I forhold til den litteratur, jeg har fået adgang til, så ser flere lande ud til at teste på en måde, som vi kan kopiere her på universitetet. Vores tests vil måske være en lille smule mindre præcise end sundhedsvæsenets, men vi vil stadig kunne screene en masse mennesker. Måske især dem, som ikke har svære symptomer, og som ikke kan blive screenet på hospitalerne«, siger Henrik Dimke.

Potentielt kan det afhjælpe den akutte mangel på testkapacitet i sundhedsvæsnet. Lørdag oplyste Danske Regioner, at sundhedsvæsnet mangler forsyninger og derfor må prioritere at teste dem med de alvorligste symptomer. Som konsekvens har Regionerne Syddanmark og Midtjylland indført midlertidigt teststop af medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Annonce

Italienske tilstande

Den forgangne uge har fortalere for flere tests i Danmark henvist til erfaringerne fra den norditalienske by Vó. Det blev indbyggernes held, at den italienske mikrobiolog Andrea Crisanti var på orlog i Vó fra sit arbejde på Imperial College i London, da coronaepidemien brød ud.

Hvis vi leger med tanken, så kostede den italienske test 30 euro per styk, 225 kroner. Hvis du ganger det op med 5,6 millioner danskere, så snakker vi 1,3 milliarder kroner uden at medregne stordriftsfordele

Crisanti satte sig for at screene samtlige af byens 3.300 borgere og udviklede en test, som blev uddelt til hele byen over to dage. I et interview med BBC forklarer han, at den første test afslørede 89 smittede, hvoraf 75 pct. ikke havde nogen symptomer. Dermed kunne byen isolere de smittede og deres pårørende, herunder dem, der følte sig helt raske, og som ellers ville have bredt smitten videre ud i samfundet.

Ugen efter testede de alle borgerne igen og satte nye smittede i karantæne. Indsatsen bevirkede, at Vó på få uger havde nedkæmpet smitten. Det kan Danmark lade sig inspirere af, mener Anders Wolff, professor ved afdeling for bioteknologi og biomedicin på DTU.

»Hvis vi leger med tanken, så kostede den italienske test 30 euro per styk, 225 kroner. Hvis du ganger det op med 5,6 millioner danskere, så snakker vi 1,3 milliarder kroner uden at medregne stordriftsfordele. Det er selvfølgelig mange penge, men sammenholdt med de trecifrede milliardudskrivninger, staten foretager i disse dage, er det jo ikke meget. Og effekten kan være enorm«, siger Anders Wolff.

En så stor skalering er formentlig urealistisk, men mindre kan også gøre det, mener Wolff.

»Det inspirerende fra Vó i Italien er, at de brugte standardremedier, som findes på et normalt molekylærbiologisk laboratorium. Der var tale om såkaldte PCR-analyser, som vi er flere, der laver hver eneste dag i laboratorier i Danmark. Og lige nu er vi alligevel sendt hjem fra arbejde og har tiden til at hjælpe, hvis der er behov for det«, siger Anders Wolff.



Læs mere:

Læs mere