Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Næsten 80 procent af dem, som er døde af covid-19, er 70 år eller ældre, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det er langtfra kun ældre borgere, der bliver indlagt med coronavirus

30 procent af de danskere, som er eller har været indlagt med covid-19, er under 60 år. Det er helt som ventet, siger faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

Sundhed

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter at den nye coronavirus begyndte at sprede sig i det danske samfund for to uger siden, har langt de fleste af de indlagte været ældre borgere. Men også en del midaldrende voksne har overnattet i en hospitalsseng.​

Ud af 241 personer, som er eller har været indlagt i længere end tolv timer, har de 168 været 60 år eller ældre, svarende til knap 70 procent. Samtidig er der også en del yngre voksne og unge, som får så svære symptomer i luftvejene, at de bliver indlagt på sygehuse. Således er 30 af de indlagte danskere i 50’erne, samme antal patienter er i 40’erne, mens resten – 13 patienter – er under 40 år, tre af dem børn under ti år. Gennemsnitsalderen er 66 år.

Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Tallene dækker over indlæggelser i perioden 12.-21. marts under den såkaldte afbødningsstrategi, som blev sat i værk, da smitten begyndte at sprede sig i det danske samfund, og hvor sygdomstilfælde ikke længere kunne kædes sammen med de skiturister, der uforvarende tog coronasmitten med hjem fra ferier i Norditalien og Østrig.

»Der er ikke noget, som kommer bag på mig i aldersfordelingen over de indlagte«, konstaterer Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskabet i Statens Serum Institut, der har leveret input til rapporten.

Han siger, at nogle af de yngre, som er blevet indlagt de seneste to uger, formentlig tilhører den store del af danskere, som blev smittet i udlandet. Blandt den gruppe er der få ældre og flere voksne og yngre.

Vi er i coronaepidemiens tredje uge, og sundhedsmyndighederne vurderer, at »der er høj risiko for udbredt samfundssmitte« med den ny coronavirus i de uger, som kommer. Styrelsen forventer i sin prognose, at epidemien topper i uge 16, som er ugen efter påske, men der er ikke taget højde for effekten af de tiltag, som regeringen har sat i værk gennem de sidste par uger. Først mod slutningen af ugen forventer sundhedsmyndighederne at se en effekt på smittespredningen af, at vi holder afstand til hinanden og isolerer os ved symptomer på covid-19.

Epidemi kan vare til sommer

Men Statens Serum Institut har regnet ud, at det såkaldte reproduktionstal – altså hvor mange personer hver enkelt covid-19-syg borger smitter – ligger på 2,1, og at det tal kan falde mellem 30 og 50 procent som følge af de tiltag, der er sat i værk for at begrænse den kontakt, vi har med hinanden. I bedste fald en halvering af antal smittede.

Det vil i givet fald betyde, at kurven over antal smittede flader ud, så vi ikke får den røde og høje top, ministre har advaret mod, men i stedet en fladere og længere kurve. Det er altså behæftet med stor usikkerhed, om epidemien topper allerede lige efter påske. Vi må være forberedt på, skriver Sundhedsstyrelsen, »at epidemien kan udvikle sig som en stor bølge over forår og sommer«. Den henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har meldt ud, at »vi kan forvente smittespredning selv ved høj temperatur og luftfugtighed«. Det taler imod myndighedernes teori om, at epidemien vil dampe af med varmere vejr.

»Vi har tidligere tænkt, at sommeren kan løsne op for epidemien. WHO siger nu, at det skal vi ikke nødvendigvis regne med. Epidemikurven kan blive mere langtrukken end den 12-ugers periode, som vi har modelleret efter, fordi vi har en strategi, hvor vi afbøder epidemiens konsekvenser«, siger Kåre Mølbak.

Sygehusene vil komme under et meget stor pres, når epidemien topper

Ser man nærmere på tallene i Sundhedsstyrelsens rapport, er der et tal, som springer i øjnene. Bagest i rapportens bilag tre står, at 42 procent af dem, som er blevet konstateret smittet, mens der har været smittespredning i Danmark, er indlagt eller har været indlagt på hospital i længere end 12 timer. I faktiske tal er der tale om 241 indlagte patienter ud af 568 borgere, som er testet positive i perioden.

Umiddelbart lyder det som en meget høj andel indlagte. Med afsæt i erfaringer fra Kina har sundhedsmyndighederne på forhånd vurderet, at omkring 20 procent af dem, som bekræftes smittet med covid-19, bliver indlagt på hospitalet. Men i den periode, hvor smitten har spredt sig i det danske samfund, har andelen af indlagte patienter altså været dobbelt så høj. Hvordan kan det være?

Annonce

»Det er et godt spørgsmål. Det skyldes, at vi ikke er fuldt oppe at køre med tests, således at i de tests, vi har lavet under afbødningsstrategien, har man prioriteret de mest syge patienter. Derfor har vi en højere andel, som er indlagt, i de data, vi har indtil videre. Det er ikke overraskende, for vi har en skævvridning, fordi det er de mest alvorlig tilfælde, vi finder. Nu forventer vi, at regionerne begynder at teste mere. Derfor vil flere blot blive set i almen praksis eller feberklinikker og ikke blive indlagt«, siger Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen gør i et andet nyt notat status over, hvor godt forberedte landets sygehuse er på en fuld epidemi med covid-19. Som Politiken tidligere har beskrevet, har landets sygehuse talt op, hvor mange respiratorer der kan frigives, ligesom private hospitaler, forsvaret m.fl. har leveret data til styrelsen. I alt er 1.060 respiratorer nu frigivet. Det tal kan stige yderligere med de indkøb, som er i gang, ligesom universiteter og dyrehospitaler også kan udlåne respiratorer.

Baseret på erfaringer med epidemien i Kina og Italien vurderer Sundhedsstyrelsen, at sygehusene maksimalt vil have brug for mellem 827 og 991 respiratorer, når epidemien topper. Behovet vil blive lavere, såfremt regeringens og myndighedernes tiltag for at begrænse smitten har en effekt. Men det er ikke udstyr, som bliver det største problem, skriver styrelsen:

»Sygehusene vil komme under et meget stor pres, når epidemien topper, særligt i forhold til at sikre tilstrækkeligt personale med tilstrækkelige kompetencer. Dette vil blive den helt store udfordring«.

Læs mere: